Indledning og problemformulering
I en tid, hvor det nationale og især danskheden er sat til debat, bl.a. i form af den nye Kulturkanon, har jeg fundet det spændende at gå i dybden med et område, hvor dette tidligere har været en del af den hjemlige dagsorden. 

I første halvdel af 1900-tallet var der en opblomstring af socialdemokratiske arbejder-sangkor i Danmark, hvor der naturligvis blev sunget arbejdersange men også sange af mere nationalromantisk karakter. Jeg har i bøger, blade og arkiver fundet tekster til sange, der blev sunget ved arbejdersangstævner og alsangsstævner i tiden op til 2. verdenskrig og synes, at netop valget af sangene samt deres indhold kan være med til at fortælle en spændende historie. For at kunne sætte sangene i perspektiv begyndte jeg at interes-serer mig for Socialdemokratiets historie op til 2. verdenskrig samt den kulturpolitik, de førte. 

Min farfar Karl Johannes Jensen (1902-1980) var medlem af Arbejdersangforeningen Lyren i Nibe i Nordjylland fra dens oprettelse i 1932 og til den blev nedlagt i 1962. Gennem min opvækst og i mit voksenliv har jeg af ham og min farmor fået fortalt historier om sangerstævner, udflugter og det slidsomme arbejde i 1930'erne. Et arbejde, der i sig selv samtidig repræsenterede en stor værdi for dem – og ikke syntes hårdere, end at de altid kunne blive færdige og komme til bal. Disse historier samt fotos og udklip i scrapbøger har fascineret mig, og i forbindelse med en oprydning i min kælder fandt jeg jubilæums-skrifter, medaljer fra stævner samt andre minder, der gav mig ideen til dette speciale.

Hele området med arbejderbevægelsen og dens historie har i de sidste årtier ikke haft den store interesse forskningsmæssigt, så det har været spændende at forsøge at anskue denne del af historien fra en ny horisontlinie. Da Socialdemokratiet som parti siden 1920'erne har været dem, der favnede Danmark og danskerne – på godt og ondt, så har jeg en formodning om, at arbejdersangen også var et vigtigt kulturpolitisk udtryk, hvilket leder mig frem til følgende problemformulering:

Hvad var det for sange, som blev sunget af arbejdersangkorene op til 2. verdenskrig og hvordan afspejledes Socialdemokratiets generelle – men også kulturelle – politik i valget af disse sange? Afledt heraf opstår spørgsmålet om, hvilken betydning arbejdernes baggrund har haft for valget af sangene – samt i hvor høj grad sangkorene havde en social betydning for arbejderne?

Afgrænsning og opbygning
Perioden, jeg har valgt at arbejde med (1916-1940) er interessant fordi Socialdemokrati-et her ændrede kurs fra at være et arbejderparti til at acceptere og anerkende det borgerlige demokratis spilleregler og bevidst gik efter magten mod at tilsidesætte klassekampen. Perioden er også den, hvor Danmark er i ”krise” og forholder sig til den tyske nazisme og kommunismen i øst, som gør at man i Danmark samles omkring en mere nationalistisk politik – også i Socialdemokratiet.

Sangen kommer i perioden til at være en fin repræsentant for den arbejderkultur, der var sat til debat i såvel interne kredse samt i mere intellektuelle fora som f.eks. tidsskrifter. Den måske mere traditionelle tilgang til arbejdersangen ville være at gå i dybden med de arbejdersange, som repræsenterede blomstringsperioden fra de første sangkors etablering i 1850'erne og frem til ca. 1900, hvilket også flere har gjort tidligere. 

En mere interessant vinkel på området kunne være at forholde sig til – samt problematisere – den forskning, der fandt sted i slutningen af 1960'erne og frem til midten af 1980'erne netop af arbejderkulturen, arbejderbevægelsen og bindestregshistorien. Jeg har endnu ikke i dag set nogen, der har bevæget sig i den retning – men netop i tiden nu, hvor den borgerlig-liberale regering ønsker debat om kulturkanon, værdier og smags-dommeri, kunne et nyt syn på denne forskning være spændende.

Endelig vil en empirisk gennemgang af samtlige sange sunget ved stævner gennem tiden også kunne give en interessant historisk rejse gennem de forskellige årtiers karakteristika set gennem de enkelte sanges repræsentation – et oplagt ph.d.-emne.

Jeg har dog i dette speciale valgt at beskæftige mig med en måske mere utraditionel og alternativ tilgang til bl.a. arbejdersangen, fordi jeg gerne vil se på det udtryk, som sange-ne ved stævnerne kommer til at repræsentere samt se på, hvordan sangene kan ses i forhold til forskellige nationalismeteorier – altså forestillingsteorier om den nationalfølelse – samt på den kulturpolitik, der blev ført i perioden op til 2. verdenskrig.

Dette speciale er opbygget i 5 kapitler. Efter dette indledende kapitel kommer kapitel 2, som er mine metodeovervejelser, der både vedrører min historiske baggrund og de teorier om kultur og nationalisme, som jeg vil inddrage. I min historieundervisning har jeg været meget fascineret af historikeren og kunsthistorikeren Ludmila Jordanova, som i sin bog History in Practice fra 2000 benytter sig af overgange mellem kapitler, som hun kalder "bridge". Jeg kan ikke finde på andre ord, så jeg anvender hendes ord for at lave nogle af disse overgange. Efter mit metodeafsnit kommer jeg ind på forskellige kultur- og nationalismeteorier, som jeg gennemgår.

I kapitel 3 vil jeg beskæftige mig med Socialdemokratiets historie i perioden samt deres kulturpolitik – især Julius Bomholts udlægning af samme i bogen Arbejderkultur. Kapitel 4 er helliget det empiriske arbejde omkring arbejdersangen og de sange, der blev sunget ved stævnerne i perioden 1916-1940. Som udtryk for tiden har jeg derudover set på det sociale samvær og solidariteten, der var omkring arbejdersangkorene på den tid, og hvilken betydning, det havde. Jeg slutter kapitlet af med at se arbejdersangen i forhold til nogle nationalismeteorier.

I det sidste kapitel (5) vil jeg forsøge at trække tråde fra de tidligere kapitler og se arbejdersangen og livet omkring den som spejl på Socialdemokratiets (kultur-)politik i perioden samt de modsatrettede interesser, der var blandt arbejdere, organisation og politikere. Endelig vil jeg konkludere på dette. Sidst i specialet er et English summery samt bibliografi med oversigt over billed- og arkivmateriale samt litteraturliste.

Kilder og litteratur
Mine primære kilder til arbejdersangstævnerne har været oversigter over de sungne sange samt de sangtekster, jeg har kunnet skaffe. Disse har sammen med beskrivelser af stævnerne fra især jubilæumsbøgerne (De samvirkende københavnske Arbejdersangkor 1918-1943 og Arbejdersangkorenes Landsforbund 1925-1950) været udgangspunktet for mit empiriske arbejde. 

Julius Bomholts Arbejderkultur fra 1932 er i sig selv et klenodie, som alle, der har beskæftiget sig med kulturen og kulturpolitikken i denne periode har forholdt sig til. Bogen, og de meninger, der kommer frem i den, er dog heller ikke til at komme uden om, netop fordi Socialdemokratiet i så lang en periode udgjorde en stor identitetsfaktor for Danmark og danskerne.

Af sekundær litteratur har jeg haft stort udbytte af forskellige årsskrifter, som bl.a. Institut for Folkemindevidenskab og Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie har udgivet. De har med deres artikler givet et godt indblik i forskningen på området og leveret gode henvisninger og bibliografier. Jeg har været overrasket over, at der ikke er blevet forsket mere i arbejdersangkor end tilfældet er. Det skrevne indgår ofte som en lille del af et samlet værk om f.eks. arbejderkultur. Det eneste specifikke om arbejdersangkor er jubilæumsskrifter fra enkelte kor eller sangerorganisationer.

For overblikkets skyld har de forskellige antologier været gode og har i mange tilfælde fået sat de mange meninger og holdninger til arbejderkultur i lidt mere faste rammer, men også været steder, hvor bibliografier har ledt mig videre til andre tekster.

Vedrørende dansk stavning har jeg konsekvent rettet mig efter de kilder, jeg benytter. Det betyder f.eks., at samme sang kan skrives på flere måder alt efter, om den er gengivet i Arbejdersangbogens udgave fra 1926, 1947 eller 1956.