Det funktionelle kildebegreb: Kilderne er ikke noget i sig selv - de skal bruges som svar på vores spørgsmål - før i tiden var kilden noget for sig selv - "Kilderne er ligeglade!" 

En løgn bliver ikke mere sand af at blive fortalt flere gange. 

Primær kilde A - Munkeskrift 13xx (fnidder, der er svært at læse) 
Sekundær kilde B - Lidt svulstigere - samme årstal, lidt mere fyld , 14xx 
Sekundær kilde C - 17xx 

Hvis kilde A brænder, bliver kilde B primær kilde. Hvis B er latin men ikke kan oversættes (hvis man ikke har sproglig adgang til det) men  C er oversat - den bliver så primær kilde - men også i betragtning at bilde A brændte. 

Det er især problematisk omkring gamel historie - af de 7 kilder er de 5 måske afskrifter, og så sidder man tilbage med 2 kilder, f.eks. milderalderhistorie. 
 

Levnedsslutninger	Beretningsslutninger
Ved lednedsslutninger, spørger man:  Hvordan ...  Hvad ...  Hvorfor ...  Hvornår gør du det ...  (Vi tager ikke stilling til om det passer)  F.eks. politiske fortællinger - erindringer.	Vi må lave en troværdighedsvurdering:  Erslev: Vidneværdsættelse.  Det er svært at lave beretningsslutninger over politiske erindringer - vi kan ikke stole på det. Derimod kan vi se, hvilket villede, de ville vise os, hvilken selvopfattelse, de havde.

Positivisternes syn: Som historiker dykker man ned i kilderne og finder på den måde frem til "sandheden". Historikeren er en fejlkilde. 

Videnskaben = kildekritisk objektivitet (positivismens holdning). Minimere historikerens betydning for forskningsprocessen - lægger sig op ad naturvidenskaben - hvor man skulle kunne gå rundt med en kilde i hånden. Derfor lavede Erslev historisk teknik. 

Man skal derimod tage udgangspunkt i historikeren. 

Arup: man kunne ikke nå til en endegyldig sandhed. 

1. Udsondre kendsgerninger (dirgte over kilderne) - Primært objektivt.
2. Ved hjælp af andre videnskaber opstille konkrete kildekritiske sammenhænge (bruge økonmisk, politologisk og social videnskab). Primært objektivt.
3. Digte - vægte de 3 videnskaber indbyrdes (her må historikeren være subjektiv: Hvordan påvirker det politiske hele for løbet, f.eks.?)

Olden-Jørgensen:
Hermeneutikken - en spiral: 
Udgangspunktet er evnen til at spørge - udgangspunkt er nu historikeren - han/hun er i fokus. 
Svaret - man spørger: : Hvad er det? 
Spiral: spørgsmål -> svar ->  nye spørgsmål -> osv. Det første svar er en hypotese. 
Begrundelse - argumenter: Det kan igen afstedkomme spørgsmål. (Her vil de marxistiske teoretikere finde argumenter i marxismen - Marx-historikere arbejder inden for de perioder/felter, hvor de kan benytte deres teorier). 
Med mellemrum formulerer man en teori (en veificeret hypotese) - en syntese. 
Processen foregår oppe i hovedet på historikeren, hvor Erslev mener, det foregår i Rigsarkivet og Arup i sien. 
Kilderne bruges som begrundelser for svar (papir med blæk på og er ikke noget i sig selv). Det fuktionelle kildebrgreb, de bliver til noget, når vi bruger dem til noget. 
Holde fast i, at spiralen skal styres - balance mellem objektivitet/subjektivitet. Arbejder med et erkendende objekt - en erkendelsesproces. Gøre det mulit at kunne erkende så meget som muligt. Tilstræbe at være så objektiv som muligt. Kan man erkende, at man skal erkende. 
Vi skal bruge dette til at blive bedre ttil at spørge og bedre til at argumentere. 
Kildekritikken er blevet en lære om gode argumenter. Hvad er (u)holdbare argumenter i historiediskussionen. 

-> Læs Bo Lidegaard om Henrik Kaufmann 

Indlevelse - intuition / 
- forståelse / verstehen - prøve at leve sig ind og prøve at forstå - i modsætning til positivismen, hvor man skulle forklare. 

Erslev står i et vadested mellem positivismen og den nye tid (hermeneutikken). 
Man bevæger sig tilbage til fortiden for at forstå nutiden - han formulerer noget fremtidsrettet. 
Kilder er ikke så interessante som det, vi vil finde ud af. 

Peder Oxe:
Beretningsslutninger / levnedsslutninger. 
1. hypotese: Gravet op og flyttet. 
hvad ligger til grund for det er rigtigt - troværdighedsprincippet. 

Vi kan få utrolig meget at vide ved at stille de rigtige spørgsmål.
Hvorfor: 
Peder Oxe erindringer - at han efterlader kirken til eftertiden - at have bygget en kirke er noget man kan prale med => enkeltpersoner kunne lade bygninger bygge - "man kunne lede kirker bygge". Få svar frem, som Peder Oxe måske ønsker, vi skal have. 

Levnedsslutning:Man satte pris på at være gudfrygtig - derfor skrev man det på gravstene. Det giver oplysninger om, at der har været hofmestre, der var et kongeringe, og en majestæt samt Frederiksborg. Når man stiller den type spørgsmål får man andre svar, f.eks. Jellingestenene. Man havde kalender - med måneds- og dagsangivelser + havde klokkeslet. 

Hvad ligger der til grund for de påstande, der fremkommer 

Ophavssituationen - hvor, hvornår er den lavet, hvem har lavet den, hvilken kontekst er den skrevet i, hvilken generel sammenhæng er den skrevet i, hvor (ikke det konkrete sted, men også det spykiske miljø, f.eks. I USSR inden murens fald). Kulturelle/økonomiske frohold spiller ind. Hvad er det for en inention, kilden er skrevet i, hvorfor er denne kilde skrevet? 
Hvilken genre, hvilken tendens (f.eks. det personlige præg - den snævre og gamle opfattelse: si med tendens-filter), tendens f.eks. ideologikritik. 
Individualiteten er ikke sationær, man ændrer opfattelse - folk er mere påvirkede af ophavssituationen, men folk ændrer syn. 

Ideologierne har måske overtaget magten i 1970'erne- Se på sin egen tendens - vær påpasselig med ar være enig med en samtidshistoriker. 
Selvkorigerende ideal: At være objektiv historiker. 
Så længe vi stiller nye spørgsmål, så længe får vi nye svar. Sandheden som et rummeligt begreb, der hele tiden udvider sig. Sandheden om det spørgs mål, vi stiller er et uopnåeligt begreb. 

Beretningsslutning: Troværdighed - vi skal ind og spørge om det er tro værdigt (en del af kildekritikken). 
Hvem: Tendens (til at gøre et eller andet - om han havde farvet teksten) Hvad er formålet, kompetence til at fortælle om et sagsforløb (har han viden om det skete og evnen til at fortælle det videre - har han selv oplevet det [førstehåndsberetning] eller har han fået det fortalt?) - ikke at forveksle med en primær og sekundær kilde. 
Hvornår: Hvor langt tid efter begivenheden er det skrevet (afstand). Hvil ken kontekst skeiver man den i - hvad er formålet (f.eks. erindringer; der stiller man sig i et bestemt lys). Forskellige dele er skrevet på forskel lige tidspunkter. 
Evnen, viljen og muligheden for at kunne skrive det - til hvem? Sammen ligning med andre kilder. 

Levnedsslutninger: Handlingsudnyttelse - når vi finder en ske ved vi, at der er produceret en ske. Tekniske, praktiske og teoretiske handlinger, der ligger til grund for produktionen af kilden. 
Ophavssituationen - hvilken situation er kilden blevet til i - f.eks. brev skrevet i huj og hast under den russiske revolution, det siget noget om situationen, brevet er skevet under. Normer, tanker i samfundet, der ligger til grund for kilden. 

Primær og sekundær kilde. 
Første kilde i rækken for os bevarede kilder. Sekundære kilder lægger sig op ad den primære kilde - f.eks. en, der skriver af. Den primære kilde kan godt være en 2. håndskilde. Swekundære kilder er altid produceret efter den primære kilde, men det er historikerens spørgsmål, der afgør om den enkelte kilde er primær eller sekundær kilde. 

Billedstormen: 
Hvad er billedstormen - skete det overhovedet? 
Ophavssituationen: Ingen ved, hvornår den er muret ind - andre kan have kendt til den, men holdt det hemmeligt. Kilden er ikke skrevet. Det er ikke den primære kilde, da det er en oversættelse - det kan være fejloversat/ gået tabt/farvet. Omtalen af Vor Frue Kirke som kirke er en beretnings slutning. 
Tendens bliver afsløret ved at sige "utoligt Raseri og Vanvid" - sværte Lutheranere til - katolsk kampskrift. 
Linie 11: Hans beskrivelse af, hvad der er sket - Vi ved ikke om det er rigtigt, han har interesser i at skildre det så grufuldt. 
Slutning mod tendens: Højaltret forbelev uskadt. Mester i at insinuere. 

Han ved ikke rigtig hvem der står bag. Måske var det pøblen, og ikke nogle høje, som han insinuerer. Der er nogle enkelte dårlige elementer, der forfører folket, der bare er dumme og følger med. 
Farligt at slutte noget ud fra noget, der ikke står: e silentio! Vær var som. 
Modslutning: At Hans Tausen havde stoppet det, kan vi slutte, at det har fundet sted. 

Kristendommen ses som en person med 2 fødder, ord og våben, som Saxo. Roser Sunesen, pga. ordet (på samme måde som han roser Valdemars brug af sværet) Det er med til at fremme hans egen sag. Sunesen læste i Paris. Saxo's kilder: Sten med tekst, islandske sagaer. Dyrkede krønnikerne og især Absalons fortællinger. 

Sammenligning med Romerne (folkeslagene spejlede sig i Romerne) at være lige så store som dem. 

Huitfeld: 
Henvendt til Christian 4., skriver om Christian 3. - om at han (Christian 4.) skal være en god konge - et såkaldt kongespejl. Gudfrygtig - 60 år efter reformationen - han skal være protestantisk (lutheraner siger, at Gud/kongen sidder højest - standstanken). Hans skal søge råd hos de vise/ fornemme - adlen (igen standstanken) - adlens krav til kongen. Konkrete erfaringer fra adlen. 

Christian 2. er hoppet over - han var af en anden overbevisning. Giver Christian 4. råd om at følge rigsrådet. En kaptajn kan ikke sejle uden besætning. Drivkraften i historien: Kongen med en snært af adlen - de store, ikke andre har betydet noget for historien. Huitfeldt sad i rigs rådet. Rigsrådets tanker om hvordan en konge bør opføre sig. 

Frit valgkongedømme frem for arve-kongedønner, rigsrådet skal bibeholde den store magt. Rigsrådet brød sig ikke om Christian 2. og Hans. 

Holberg: 
Dedikation til Kongen, Christian 6. Der mangles en historie, derfor skriver jeg denne - skal ikke bruges som spejl eller som en hyldest. Forsøger at være objektiv. 

Hård ved Huitfeld, kigger på hans kilder og ikke så meget andet. Siver om sin egen metode, hvad han (ikke) prioriterer. Skriver om rigets indre anliggender, det er ikke opremsning af kongerækker. 

Adskiller kilder og opremsning af kilder med en egentlig ordentlig histori e: Indre forhold, statsapparatet, institutionel historie. Årsager: Fagmand og ikke en, der driver polyhistorie. Ser historieskrivning som noget, der skal gøres - ikke for penge eller hæder. Historie for historiens egen skyld, den skal være til nytte og behag - lære årsagssammenhænge. 

Han forsøger at være upartisk. Han vil sætte en grænse ved sømmelighed. Hvor langt skal vi gå, hvilket er noget biografihistorikere kæmper med (krænkelser mv). Det er ikke for økonmisk vindings skyld, det er skrevet til en oplyst samtid, beregnet som en lærebog i historie. Han regnede dette værk for sit vigtigste. Han tager tråden op fra Huitfeld og fortsætter. 

Grundtvig: 
Pædagogisk, skrevet så børn får lyst til historie, en national identitet. Det skal nogle gøre: forfatteren. Der er floskler i det, tidstypisk, roman tisk. 

Dansk/nordisk historie har noget, andre ikke har, det at det er dansk er noget i sig selv, man kommer til at føle sig mere dansk ved at kende til historien - folkeånden (bl.a. naturen, sproget - modersmål, fædreland). 
Herders forestillinger - opfinder romantisk nationalisme - hver har sin folkeånd, Volksgeist. Hver nation var en organisme i sig selv, alle havde sin ret til at være her: En have med blomster (slutningen af 1700-tallet, men i midten af 1800-tallet bliver det til en agressiv nationalisme. Ros seau var mere til det politiske - at være underlangt lederen/kejseren, men hos det tyske/nordiske var det mere et romantisk formål: Bidrage til at man skal acceptere sin skæbne som dansker. Hyldest til det små. 

Han siger, hans kilder ikke er til at stole på - det er skrøner - kildebe læget, glimrende til at beskrive, hvad det danske er, understreger sprogets kraft. Han har ingen religiøsitet i sine tanker, kun nordiske guder - og Grundtvig var dog teolog. 

C. F. Allen: 
Hegel, filosof: Hævdede, at det er udvikling, man skal begribe - vægten på historieforløbet, bl.a. ved at betone forandringer. 
Tese (dialektikken) 

tese over for antitese giver en syntese, der over for en ny antitese (mod sætning) skaber endnu en ny syntese osv... Det afsluttes med et endeligt, der på det tidspunkt for Hegel var Preussen.. Denne teori er overtaget af mange, bl.a. Allen. Marx betoner det materielle, den materialistiske histo rie. De friborne bønder - sammenslutter sig - adlen undertrykker de re sterende. 

Folkefrihedens skønne dage, hvor alle bønder levede et frit og lykkeligt liv - derud fra bliver nogle bønder stækere, middelalderens samfund med adel og kirke. Adlen blver knægtet af borgerskabet/kongen => enevælden => bondestandens frigørelse. Udvikling i ryk. 

Ønske om folkefrihed - liberté - mod undertrykkelse, kamp om den politiske frihed, ikke kongens politiske kamp, bøndernes og borgerstandens politiske kamp. Allen er Hegelianer, han er nået til den stilstand, hvor alle er lykkelige og fri. Junigrundloven 5. juni 1849. Universitetslærebog - ind gøreing i Danmarks historie. Det kan nytte at kæmpe for sin frihed "cirklen er nået". Den lykkelige tilstand er nået. Han er lidt romantiker, de li berales historieskriver. Retfærdiggørelse af de nationalliberale historiske tanker. 

Paludan-Müller: 
Kritik af Allen - udvikling er han enig med, men er ikke tilhænger af det Hegelske system. Nationen er et selvstændigt væsen, organismetanken, bruger sprog fra planteverdenen. Man må ikke kaste smuds på historien - en histo risk nødvendighed med alle perioder = blomst/plante: For at den kan blive så stor, skal den gennem flere faser. Det kan ikke have foregået på anden måde. Et samlet hele med et selvstændigt liv. Historie-drivkraften er Nationen som et væsen. Hver nation har sit væsen. Darwins teorier overført til historie. Historisme: Alt er et produkt af historien og hvert fænomen er unikt i sig selv. Hver ting i haven er unik. Hvis man vil studere B skal man først forstå, at det er et produkt af A og udvikler sig til C. 

Lederen/kongen er bærer af nationens vilje (determinisme). Historisme er blevet noget andet - har udviklet sig. Lederen er ikke mere bærer af en nations vilje, men er lederen selv. 

Knæsætter den historiske videnskab - imperiske videnskab. Hegel mente, der var en urtilstand, lige som Marx (et paradisisk sted). 

Arup: 
Her handler historien om ligheden - det der driver hsitorien frem er folks kamp for lighed. Arup er radikal med socialdemokratiske tendenser. Hæver begivenhederne op på et højere plan + de udefra kommende faktorer. 

Hal Koch/Danstrup: 
Dels historievidenskab og dels en god historie - velskrevet og underholden de. Forstå os selv. Identitetsbetydning, der er lidt Grundvigsk i det. Inddragelse af nye termer - human, folkets historie. Lægger vægt på materi elle grundværdier. Levevilkår, grundvilkår er med til at drive historien frem. Ny dansk kulturhistorie. 

Scocozza: 
Tesen er produktionsforholdene på et givent tidspunkt, hvordan er ejendoms retten til produktionsmidlerne fordelt. En lille elite, godsejerne, ejer produktionsmidlerne. Bønderne må leje deres produktionsmidler (jorden). I den kapitalistiske produktionsform ejer virksomhederne produktionsmidlerne og arbejderen giver sin arbejdskraft. I antikken ejede slaverne intet. 

Kampem mellem dem, der ejer produktionsmidlerne og dem, der lejer dem. 

Feudalismen op til 1789 (som tese og antitest), det udviklede kapitalismen (syntesen), som kom til at stå over for arbejderklassen (ny antitese), hvilket til sidst giver afslutningen af klassekampen. 

Historien er anvendt videnskab - vi skal kunne forstå det historiske, et barn af historien - for at forstå nutiden og fremtiden, forstå vilkårerne for klassekampen. 

Marx' historieopfattelse er svær at kiskutere, det er meget enten/eller. Klassekamp kan bruges fra 1500 og op i tiden, den kan ikke bruges til f.eks. jernalderen og heller ikke i nutiden, hvor der er andre interesser (globalisering bl.a.) 

Forskellighed og pluralisme negativ/positivt. 

Forskellige måder at opdele historien på. Man kan enten bruge skelsættende begivenheder, f.eks. 1648 - 17xx, 1848 - 1920, verdenshistorien frem til 1750 eller antikken (perioder, der reflekterer til begivenheder). Den anden måde at gøre det på er opdeling i århundrede, f.eks. 1500 - 1600. 

Dagens historieskrivning: 
Minoriteterne kommer til orde - Mørch: Den store historie er brudt sammen. Her er mit bud på historien - det bliver småstykker... 

Spørgsmålsanalyse (udledning => fortolkning - der skal bruges argumenter). 
Hovedproblem: 
Underproblem: 
- kendskab 
- hvem skal de henvende sig til 
- tidsfaktoren 
- hvordan 
- hvem repræsenterer de 
- opretholde status quo, undgå at provokere 

Initiativtagerne: Hvem? 9 personer, hvem er vigtigst, hvem er hoveddrivkraften (Clausen og Schouw). 

Valg og midler: 
- eventuelle fravalg (vælger ikke at holde møde) 
- samle underskrifter (det gøres der meget ud af) 
- artiklen 
- danner forening 
- selve adressen 
- forklaringen 

Regeringen: Hvem er regeringen? kongen - komité, som kongen nedsætter (kongen er den væsentlige). 

Ingen tidsangivelse: 
Det kan så være op til den enkelte at præcisere tiden, man vil arbejde indenfor. 

Indledende note: 
Den politiske/juridiske situation i Danmark. Den enevældige konge har magten og ingen kan vride hånden om på ryggen af ham. Kongen ønskede at give borgerne noget (stænderforsamlinger) Har stænderforsamlingerne mulghed for at sige noget om trykkefriheden? De er valgt men ikke været trådt sammen. Kongen indkalder dem først i efteråret 1835. 

Lave en tidslinie, hvordan indfluerer kilderne på hinanden tidsmæssigt. Redskab for os selv til at tilbagevise ting med (ikke nødvendigvis bruge den i selve opgaven).

Kilde: Ophavsretssituationen: Hvem har skrevet kilden, hvem er den henvendt til? Hvad kan man hente i kilden, som kan bruges til at svare på spørgsmålet. 
Ny presselov. Ansvarsforflygtigelse - det er noget, som er sket i dybeste hemmelighed - rygdækning, den måde Københavnerposten fremlægger det på. Ikke en regeringsavis. Kbh-posten bøjer sig for initiativtagernes krav (kilde 4). Kbh-posten bringer H. N. Clausens synspunkt. Aviser kan berede/gøde jordbunden. Gøde jorden for de, der evt. kunne underskrive adressen. Henvendt til den læsende skare - sætte gang i debatten - fortælle folk, at der sker noget. 

Hvis man først har haft mulighed for at have trykkefrihed mv, kan man ikke "lukke det igen". man kan ikke kritisere Kongen direkte (majestætsfornærkelse) men hans rådgivere. 

Holdt i generelle vendinger. Hvorfor overhovedet skrive artiklen, hvis de ikke ved noget om indskrænkninger i pressefriheden. 

Kilde 3: 
Henvendt til dem, der kunne tænke sig at skrive under, formålet er at skaffe sig så mange indbydelser som muligt. Den skal læses af så mange som muligt. Sløring at der ikke er egentlige bagmænd - at de 9 underskriftsindehavere ikke ønskede at komme til at stå i et dårligt lys - ville ikke i fedtefadet. De ville ikke gå ind i en større diskussion - der skulle handles nu, ellers ville de have brugt mere plads på argumenter. Modtageren ved nok, at der er sket noget. Man kender til Kjøbenhavnsposten + HN Clausens. Det er annede folk, der læser dette, og er tilhængere af trykkefriheden og de har måske ikke brug for så mange oplysninger for at tage stilling til at ville underskrive. Der er ikke skrevet så meget, fordi de ikke ville i fedtefadet. De er opskrevet i alfabetisk rækkefølge, så ingen er vigtigere end andre: Ikke én enkelt bagmand. 

Kilde 4:
Ophavssituationen: Bekendtgørelse i Københavnsposten af Schouw. Den skulle med i avisen den 18. eller 19. i stedet for dagen efter. Ved at bruge censur får man kun ka...iseret kritikken. Der opfordres til at danne et selskab, som vil... 

Kilde 5:
Den 20. februar - påvirkning på så mange områder/punkter som muligt. 
Disp: Man ligger på maven for en enevældig konge. 
Linie 53: Forbøn: Problemformuliering: Ingen forslag til ændringer - det skal bare blive, som det er. 

Særegen, at man laver så lang en skrift til Kongen med så mange underskrifter. Der såtr ikke noget som Stemann (rådgiverne). 

Kilde 6:
Schouw udkast. Redegørelse, henvendt til trykkefrihedsadressens underskrivere. Forklaring, offentliggjort efter "vil alene vide" fra Kongen. Forsvar for deres handlinger - samstemme forklaringer - forsvar for, hvad de har lokket de andre ud i. 

1. Ved at skrive om det, de ved, afslører de sig selv. Medunderskriverne har indtil nu ikke fået at vide baggrunden for adressen.
2. Ønsker nærmere beskrivelse, men formålstjenlig ikke at afsløre. De ved at Stemann har været involveret. Sige at flere var involveret og så nævne Stemann.
3. Parallel henvendelse - Clausen har sendt artikel ud "Husk mig"-agtig. Vil gerne nævnes. De har overvejet, om der skulle være en elelr to petitioner.
4. Opstramning - vidnebeskyttelse. Første gang omtales modstridende rygter. De vælger kildebskyttelse - 6A viser, at Clausen ved utrolig meget.
5. Historisk bevidst - er klar over sin egen vigtighed
6. Gjort lidt mere spiselig - især for Kongen. Kongen skal være dem taknemmelig. Hvad beretter de slet ikke om: Ingen detaljeret beskrivelse om rygterne - eller om de er modstridende. Man bliver ikke klogere af, at have læse den. Artiklen i Kbh-posten er slet ikke nævnt - bange for at blive hængt op på ordlyden i artiklen (selvcensur) - det kunne de måske arbejde videre med senere.
7. + 8 Selv-biografier - skal tages med et kg vejsalt - sådan som de gerne vil fremstilles i dag. Kampen om historien: Jeg vandt! 376: Det var Ørsted, der stod for det! Ørsteds bemærkninger overbeviste Kongen! (Siger han)!!!
8. De havde meget detaljerede underretninger.

Man kan ikke fortælle hele sandheden. Historistisk - finde frem til det individuelle - "einmalige", blive klogere på menneskets gøren og laden - vi bliver bedre mennesker ved at forstå historien - et alment behov. 

Det tyder ikke på, at de har mødtes før, og at det er Bismarck, der tager kontakten til Lassalle. 

Tekst 2:
Bismarck er ikke nævnt med ét ord. Det foregår på embedsmandsniveau. 

Tekst 3:
Lassalle er som en lille konge. Lassalle siger, at alle arbejdere sympatiserer med diktaturet. Vil knytte bånd mellem samfundets top og bund. Fastholdelse af emne, at referere til samtaler. Faktum, at de har været sammen må møde. Har de diskuteret diktaturet? Vi kan ikke vide det, men det tyder på det. Lassalle mener, de kan mødes om "diktaturet". 

De har drøftet de arbejdende klassers forhold (linie 158). Da det er et personligt brev behøver han ikke skrive noget, der ikke er sandt. Altså noget, der over for offentligheden skulle indikere noget andet. 

De har været uenige på mødet - mødet fandt sted iden 1. juni - da det var den dato, der skete forandringer (linie 174-175). Bismarck har brug for Lassalle. Bismarck står i dårlig position over for de liberale. Hvis Bismarck ikke lytter efter, bliver der revolution (linie 106) - det er en trussel: Vi vinder alligevel. Tving os ikke til revolution. Bismarck har behov for arebjderne - og har brug for arbejderne bag sig (som Napoleon). Har brug for Lassalles sympati og Lassalles forhold til arbejderklassen. De har fået gensidig respekt. 

Lassalle får mulighed for at blive hørt. Bismarck får politiske oplysninger. Lassalle er mere stueren at have kontakt med end Marx/engels. 

Tekst 4.
Forbindelsen er kendt - Lassalle mister anderkendelse. 

Tekst 5:
Vidner om den tætte forbindelse mellem Lassalle og Bismarck. Lassalle regner med at Bismarck kan beskytte ham. Bismarck kan få oplysninger ud af det. Der er gået langt tid, De er nok ikke mødtes siden de 2 møder. 

Tekst 6:
Ønsker at forklare sig - ved et personligt møde. Forestillinger om at Bismarck stadig vil have Lassalle med sig. Lassalle får foretaget beskyttelse. De Liberale chikanerer Lassalle (siger han). Lassalle vil, at de skal stå sammen mod De Liberale. 

Tekst 7:
Bismarck var meget interesseret i møde = hurtigt svar. Lassalle kan stadig være behjælpelig. 

Tekst 8:
Bismarck er stadig Lassalles beskytter. 

Tekst 9:
Lassalle stiller større og større krav til Bismarck, vil have Bismarck til at gøre noget. Gribe ind juridisk for at Lassalle ikke skulle følge almindelig lov og ret. Bismarck får flyttet en embedsmand. Bismarck har agt og magt til at ville Lassalle. Bismarck holder en hest gående. 

Tekst 10:
Bismarck tager Lassalles brev alvorligt: Møde 12. januar. Lassalle ønsker indflydelse - indflydelse på valgloven. Lassalle er ved at panikke - lægger pres på Bismarck. 

Tekst 12:
Nu forelægger der noget nyt omkring "trylleformulareen". Styrkelse af ..sseaprti (minus Lassalles parti) - svækkelse af De Liberale. Brevet er bilagt forslag til valglov. 

Ydre begivenheder: Forholdet til Danmark, Lassalle vil have deet skal ske hurtigt. Lassalle har travlt. Han er desperat (møde i morgen). Han kan måske også vide, at Bismarck er presset, og at han derfor kan presse Bismarck. 

Tekst 13:
uddybelse af sybspunkter. Forhold mellem inden- og udenrigspolitik. Virker som strategi. Interessen for udenrigspolitiken var oppe på dette tidspunkt, og kunne man få indenrigspolitiske ting med ind, som var af interesse for udenrigspolitikken. Trussel og pres. 

Lassalles ærinde er ikke udenrigspolitisk som Marx/Engels. Lassalle er bange for, at det bliver en kort krig, da det vil blie en sejr for Bismarck. han skal have det igennem nu, hvor Bismarck er presset. Lassalle ved, at det er nu eller aldrig (linie 399-400). Er det mon forhandlinger. Bismarck siger i 1878, at Lassalle ikke havde noget at give. 

Tekst 14:
Beder Bismarck om hjælp. 

Tekst 15:
Det lykkes! 

Tekst 16:
Bismarck giver noget her - og kan derfor også forlange noget af Lassalle. 

Tekst 17:
Han er ligeglad med sig selv - bare bogen komemr igennem. 

Tekst 18:
Videreførsel. Bismarck får mulighed for at se bogen iden den udkommer. Bismarck er stadig beskytter - lader bogen udkomme. Mulighed for at Lassalle ville være belvet martyr, hvis den ikke havde fået lov til at udkomme. 

Tekst 19:
4. person ind i billedet. Bismarck trækker sig lidt tilbage. Det kan godt være tilfældigt, at det er 4. person, der skriver. Bismarck har måske ikke brug for Lassalle nu - sat ud på et sidespor.Behøver ikke Lassanne mere. Bismarck kan se, at krigen kan vindes. Bismarck er pinlig bevidst om, hvad han gør. Bismarck har virkelig brug for Lassalle i kilde 14, 15 og 16. 

Tekst 20:
Lassalles overraskelse. Forsøg på fornærmelse. Ægte overraskelse. Føler ikke, at Bismarck giver mere - der er ikke mere at komme efter. Det var ikke offentlig, men privat, derfor trækker han sig også hurtigt. Lassalle vil heller ikke tage nyt initiativ. 

Tekst 21+22:
Nogenlunde neutrale. 

Tekst 23+24+25:
Meget nedladende om Lassalle. 

Lassalle var netop bange for at Marx og Engels fik kendskab til forbindelsen til Bismarck. Lassalle ville ikke anerkede de marxistiske dogmer. 

Analysere ændringerne i erklæringens tilblivelse - uafhængig af Sjøqvist. 

Kilde 4: Klar ændring af forsvarspolitikken. 
 

Christmas Møller	Stauning I	Stauning II	Munch
...alle til rådighed stående midler... (absolut)		... de midler, der rådes over... (bliver gjort til bi-sætning)
...uden partiskel... (metaplan, svæver over alm. partier)		(der står intet om partiskel)
...riget skal værnes... (forsvarsværn)		...neutraliteten skal opretholdes... (man behøver ikke militær for at opretholde neutralitet)	...hævde og værne rigets  ...
...det nuværende ministerium...			minus ...nuværende...
...uafhængighed og fred sikres...		...rigets fred og uafhængighed hævdes...
	+ ...så vidt muligt... (Konservative og CM ville ikke være gået med til det)	...om fornødent sættes ind... (dette kunne Konservative og CM gå med til)	...anvendes... istedet for ...sættes ind...

Munchs endelige erklæring er går og indholdsløs. Alle kan udlede det af erklæringen, som de vil - og så er alle tilfredse. 

Tekst 9 - Vestkysten:
Sætter spg ved, hvorfor man har lavet erklæringen. Vil selv gerne være folkets sindige røst. Hip mod de konservative/Christmas-Møller. Oppostionsartikel til regeringen - ikke begejstrede for at skulle bakke op om regeringen. Venstre har interesse i at fremstille dette på denne måde. Lederne kan kun bruges til at sige noget om dem selv på. Kilder kan bruges til at sige noget om afsenderen på (forskel på levnedsslutninger og beretningsslutninger). 

Tekst 10 - Socialdemokraten:
Der kommer bevillinger, når der er brug for det! - agter at søge bevillinger. Søge bevillinger efterhånden, som det bliver aktuelt. Interesseret i at fremstille det, som om der skete noget. 

Tekst 11 - Socialdemokraten:
Nødt til at have nye våben. Bruges til at holde DK fri for krigen - Socialdemokraten præsenterer det som noget, der ikke er. 

Tekst 12 - Politiken:
Jo mere socialdemokraterne puster sig op, jo mere skal de radikale dysse det ned. 

Tekst 13:
Påvise, at der ikke er sket noget - og at det er de radikales skyld. 

Tekst 14 - Betænkningen:
Utroværdige - interessant spil. Når de bliver spurgt direkte, glider de af. 

Viggo Sjøqvists tekst:
Præget af at den er skrevet af en historiker - en grundig historiker, masser af kilder. Påpeger, hvor der mangler kilder. 

Han sætter ikke udkastene godt nok op over for hinanden. Hvad er det han vil? Han har en helt, der hedder Christmas-Møller, og beretningen er farvet. 

Hans vurdering af erklæringen er ikke god nok. Han spørger ikke, hvorfor der laves ændringer i erklæringen. Rostock-myten er malplaceret - det er ikke det, det drejer sig om. Han er for meget referende - bruger det ikke i sin konlussion. Siger tit: "Hvor ved vi ikke" - Han vil have en kilde, hvori det står. Hvad der ikke står i kilder/akter, findes ikke i verden.Han mangler argumenter. 

Forklaringer:
Det unikke, det individuelle (unikke hensigter, knyttet til unikke personer). Menneskets virkelighed kan kun forstås som indgående i en historisk udvikling. Historien som forskningsfaktor. En af de største forklaringer i verden er historien. For at kunne forstå et løg må man kende til til dets historie. Hvordan forklarer de historiens gang: indre sammenhæng på ideplan. 

Forskningsobjekt:
Politisk historie: især hos store mænd, og det de gør - udenrigspolitisk (udenrigspolitikkens primat) meget tit store biografier. Historiske kilder (kun dér kan man finde viden til sin videnskab). Begivenheder (de er unikke) 

Mål:
Objektiv gengivelse af fortiden. Historie for nutidens skyld. Forstå fortiden - verstehen - forstå fortiden på dens egne præmisser. FInde den indre sammenhæng mellem hændelserne. Opdragende mål - nation-building, specialisering. 

Midler:
Kildekritikken. Søge upartisk fremstilling (fri for religion og politisk indflydelse). Detaljerede kildestudier - systematisk kildekritik. Indlevelse, intuition for kilderne. Den gode historie til at opnå dette. 

Idealerne:
Skabe sin egen identitet som videnskab. Historien har gået til opgave at dømme fortiden og undervise nutiden til gavn for fremtiden. Ranke: Wie es eigentlich gewesen. Det bliver samfundsbevarende. Historisterne er konservative. Kendsgerning - kølighed - grundighed og distance. Historikeren er ikke dommer. Kildekritikken kunne godt være objektiv (for historisterne). Historisterne tog afstand fra teorier. 

Typiske begreber:
Einmaligkeit, verstehen, det unikke. 

Periode:
1800-tallet. Lever videre i enkelte historikere (især 1945-60 i Tyskland + igen fra 1989: den politiske historieskrivning - efter murens fald) 

Geografi:
Tyskland: Ranke, Hegel, Liedmann + UK (marrative-tradition). I DK: Paludan-Müller. 

Positivisme.
Metodisk udgangspunkt:
Analyse frem for syntese. Den indoktive metode: udlede noget generelt ud fra den enkelte sag. Erfaring (empirisk materiale). Nærmer sig det naturvidenskabelige ideal, teori-fjensk. Måle, tælle og veje. Lægger vægt på det reelle, det målbare. Det man kan tage og føle på. 

Forklaringer:
Individet som økonomisk person, der vil skabde den bedste situation. Individuelt handlende personer, der tænker økonomisk for at klare sig. Troen på det reelle over for det metafysiske. 

Forskningsobjekt:
Bredere, økonomiske og sociale beskrivelser, samfundsbeskrivelser, men på et makroplan, dog alligevel med betoning af det økonomiske og sociale. 

Mål: 
Historie er videnskab. Tidlig positivistisk mosaik-teori: En masse brikker lavet af forskellige historikere, det samles og det endelige historiske billede kan tegnes. Kilderne kan udtømmes. Kildekritisk objektivitet - minimere historikerens betydning for forskningsprocessen (som naturvidenskaben). Industrisamfundet skabte andre rammer og derfor et andet samfund. FInde sandheden, den endegyldige historiebog. 

Midler:
Man dykker ned i kilderne og finder dpå den måde frem til "sandheden". Analogi-slutninger, lovmæssighed. Økonomiske statistikker. Viden-akkumulering, vægt på detailstudier. Hver detalje hører til det endelige billede. De vidste mere og mere om mindre og mindre. Kommenterede kildeudgivelser. 

Idealer:
Finde "sandheden". Hvad betinger al historisk udvikling. Naturvidenskabernes metode: måle, tælle, veje. Modsat samfundsbevarende (som historisterne). Bevidsthed om at skabe grobund for et bedre samfund. Liberalismens oprør mod konservatismen. Fremskridtopfattelse. Den ligner meget marxismen. 

Typiske begreber:
Sandheden, Akterne. 

Periode:
1900-tallet (især 1. halvdel). 

Geografi:
Storbritannien + Frankrig. USA efter 2. Verdenskrig - økonomisk og social historie. I Danmark: Radikale, intellektuel liberalisme. Op til midten af 1960'erne Erslev, Arup (radikal). Niels Thomsen i dag. 

Historisk materialisme (Marxisme)
Metodisk udgangspunkt:
Overordnet teori med dne går man til materialet. Deduktiv. Inspireret af positivisme og naturvidenskaberne. Først teori, dernæst prøve det i praksis. Materialistisk historieopfattelse. 

Forklaringer:
Materialismen - basis-overbygning. 

Forskningsobjekt:
Studiet af klasserne og deres indbyrdes forhold. Politisk historie, den arena, hvor klassekampen udspilles. De revolutionære årgange. Følge tiden, moderne samfund. Fremvæksten af det moderne samfund, fra 1600-tallet. 

Mål:
Bevidstgørelse af arbejderklassen => revolution => Frigørelse. Tydeligt, hvad man vil nå. Historien bevidstgør folk, så de kan gøre noget. Marx ønskede ikke at nedbryde samfundet. Blotlæggelse af ejerskabet af produktionsmidlerne og de undertrykkende mekanismer. Gøre op med romantikken og idehistorien. Dog forklarer han historien. Tager afstand fra teorierne, vender Hegels system på hovedet. 

Midler:
Brug af den marxistiske teori. Formidling, og den gode fortælling. Politisk engagement. Historikeren politisk engageret. Marx det bedste eksempel. Opbyggede fagforeninger + parti. "Marxist hele tiden". 

Idealer:
Den anvendte videnskab, man er forsker for samfundets skyld, ikke for forskningens skyld. 

Typiske begreber:
Produktiv kræfter. Modsætningsfyldte forhold. 
Periode: Fra 1870'erne (dog især 1960'erne og 20 år frem). 

Geografi:
UK (Thomson), USSR, DK, Tyskland (Frankfurterskolen). USA (revisionistisk historieskrivning), vigtig inspiration, the american way: The New-Left, kunne gdog ikke døje USSR. 

Strukturalismen / Annalesskolen
Metodisk udgangspunkt:
Det er opgavens art, som bestemmer, hvilken metode, der skal bruges (metodepluralisme). Spørgsmål/svar. Det historisterne byggede op, nedbrydes af Annalles. Vægten er på problemstillingen. Spiral. 

Forklaringer:
Strukturen er forklarende - ikke individet. Viljesakter betyder ikke noget. Vi er bare et prokukt af vores struktur. Deterministisk. 

Forskningsobjekt:
Lokaliteter, regionalt og lokalhistorie. De beskæftiger sig med alt undtagen den politiske historie. Middelalderen. De har svært ved nyere tid. Bruger bl.a. arkæologer. 

Mål:
Åbne historien mod de andre fag. Lade sig inspirere af andre fagområder. Bindestregshistorie: f.eks. kvinde- og arbejder-. Bielefeldtskolen. Inspireret af Weber. Tysk frigørelse. 

Midler:
Andre fags metoder: demografi, antropologi. Bruger alle kilder. TIl dels ukritisk kildefrembringelse. 

Idealer:
Tværfaglighed. "fasefikation": tese, antitese, ny tese. Skrive om alle emner, historien kan skrives fra alle vinkler. 

Typiske begreber:
Lange liner, relevanskritereiet. 

Periode:
1930'erne og efter 2. Verdenskrig. 

Geografi:
Frankrig og Tyskland. Politisk: Venstre for midten. Danmark i dag: Niels Steensgaard, Alex Wittendorff, Hans Vammen. Unge, der er skolet i 1980'erne. 
Niels Thomsen: Verdenshistorie: Hovedliner 1870'erne og 50 år frem. 

Kildebegrebet anvendes ikke. 
Induktive: Kigger på detaljerne og frembringer en teori 
Deduktive: Man har en teori og skal tilpasse den til kilderne. 

Hvad gør et kapitalistisk samfund til kapitalistisk - og hvad gør et slavesamfund til et slavesamfund. 

Antagonistisk: 2 hovedmodsætninger. Finder de klasser, er der hovedmodsætninger. Klassekampen bringer historien frem. Endemålet for marxisterne ophævelsen af antagonisterne - ingen skal eje produktionsmidlerne. Teoretiske argumenter - udviske nuancer - upræcis tidsfastsættelse. 

Moses Finley:
Nuancerigdom. Begrebskatagorier. Argumenter mod at sætte ting i bås. Tekst dogmatisk i forhold til tidligere. Der er ingen teori, der skal presses ned over folk. man kan ikke sætte folk i klasser. Man skal kigge på individet, spektrum ide. Alle kigger på et eller andet sted mellem 2 yderpunkter. Vi er alle enkeltindivider. 
Moderne positivisme. Grupper, status (i rang-klasser, grupper i spektret). 
Induktive - udleder noget generelt ud fra den enkelte sag. Difus ophobning af ting. Kunne godt savne hoved og hale i sammenhængen. 

Schreiner:
Starter med at definere slavesamfund. Bryder med marxismen. Man kan ikke hoppe ind og ud af perioder. Påstanden om at sammenligne slavesamfund. 
Afhængighedsteoretiker. Gensidig afhængighedsforhold af hinanden mellem klasserne (slaver, godsejere). 
Strukturalist - bruger metodepluralisme. Bevæger sig over lange linier (fra Antikken til Sydstaterne), totalhistorie. 
Svært at få beskrevet noget konkret, det er ikke konkret nok. Ind og ud af lande/tider. Bliver ikke klogere på slaver på den måde. Mere en beretning end en analyse. 

Spørgsmål 2:
Kigge på de 2 kilder ( der er 20 års forskel) - holde dem op over for hinanden. FInde, hvor de vurderer ham. Se på hvordan de argumenterer. Skal kunne angribe deres argumentation og se på hvilke kilder de enkelte bruger. Arup refererer, Hvidt stiller kilderne op. Hvad er deres generelle holdninger. 

Indlende note:
Stillingen internt i partierne + den centrale udvikling: Grupperinger, hvor der strides om større/mindre sager i tiden. 

Tekst 1:
Dagbogsnoter er forholdsvis troværdige - ting, man vender med sig selv. Der er foregået noget, men AD ved ikke rigtig, hvad der har foregået. Han hører noget, hørt rygter hos Krieger. Det virker troværdigt. AD registrerer, at der er en godsejer + centrum, at der grupperinger, at Hørup er i gang med noget. 

Tekst 2:
partsindlæg i en diskussion i avisindlæg. Det er en del af Hørups politik, at han den 25/1-1888 skriver dette indlæg. DET ER HANS POLITIK: Spørger ikke til troværdighed - vi skal analysere det som en handling: Hørup vil gerne forhandle, der skal ingen fæstninger ind. Problemet/hovedmodstanderen er Berg. 

Tekst 3:
Han er bange for at det bliver værre, tiderne bliver værre, at tiderne bliver permanente. Negativ overfor de provisoriske. Tvetydig tekst (som alt hvad Hørup skriver). Henvendt til Venstre. Står ikke noget om fæstninger. Flytter fokus. Formange høvdinge i Venstre. Berg er faren her. Henvendelse til Venstres vælgere. Argumenterer mod Bergs politik. Berg er spøgelset i denne opgave. Hørup er bange for Berg. Berg er mod alle forhandlinger. Berg har vælgerskaren bag sig. Agitation for at få et forlig igennem. Man skal se det som et problem (Hørups) at nogle Venstre-folk ikke vil forhandle. 

Tekst 4:
Brev til en af vennerne om de grimme europæere. Bentsen skriver, at Hørup er ved at sprænge partiet. Sætter rygter i gang. Brev mellem 2 allierede, der diskuterer strategier. Opfatter, at der er ballade og vil have Boysen til at komme til hjælp. 

Tekst 5:
Opsumering - i en vælgerforening. Vaske sine hænder, ved ikke noget. Han havde faktisk lidt nederlag og fraskriver sig ansvaret. Ønsker at fremstå som om han ikke deltaget i det. Efterrationaliseringer især i politiske henseender er utroværdige. 

Hans motiver er speget. Han er et politisk menneske. Der bliver taget hensyn til ham i det politiske spil. Hørup har inviteret til forhandlinger - som skribent/taler. han spiller op/spiller ud i det offentlige rum. Han er snarre en agitator end en politiker. Hvidt har ret i dette på grundlag af kildematerialet. 

Tekst 12:
Arup - partisk, mindeskrift, udgivet af Politiken (vennerne, Det radikale historikere). Partiskrift om Hørup. Berg skildres negativt (sidder på Venstres presse, derfor indflydelse). 

Hvilke kilder bruger historikerne, når de skriver? Hvad har Arup brugt? Bruger Estrup + Brandes, støtter sig til Madsen-Mygdal (side 10) - udkommet i 1930'erne. 

Kr. Hvidt:
Gør rede for, hvem han trækker på. Fremstiller 2 opfattelser. Hvidts kilder står i noterne. Brugt alle de kilder, vi har gennemgået. Slutter sig mere til det Henriksenske synspunkt. Hvidts fremstilling er god. Hørup er ikke det centrale, det er mere Venstre som helhed. Mere om, hvordan Hørup er en skuffet mand - hvordan han ender sine dage. Hvidts skildring af Hørup er en case, han får ham til at se ud som en skuffet mand. Hørup trækker sig ikke tilbage. Vi vwed, at han fortsætter forhandlingerne. Træt og udåpint - vil gerne have ham fremstillet som skrøbelig og træt. Hvidt har sin træthedstese - bruger ikke det i Brandes brev som er positivt. Det bliver Hvidts eneste forklaring.

Niels Steensen:
Spørgsmål 1:
Vigtigt altid at spørge meget: Hvem skriver han til (baggrund - kvinde, from dame, mand, religiøsitet - personlige/ikke personlige forhold) Hvornår skriver han. Finde ophavsituationen (formål). Hans argumenter. Hvordan bygger han sine forklaringer op. Hvad er indholdet af hans forklaringer. Hvilken retorik benytter han sig af. Hvad forklarer han (opdelt på de 3 beretninger)
Kilde 2, 3 og 6 er de vigtigste. De andre kan bruges til underbygning. Påpege forskelle og ligheder. Hvorfor er der de forskelle og de ligheder. Hvilken forklaring lyder bedst - er der andre forklaringer fra de andre kilder. Var det ham selv, der ville, eller blev han påvirket? 

Spørgsmål 2:
Gennemgående træk - deres tro og personlige stillingtagen. Hvordan de forholder sig til tidligere kilder, hvad de bruger i dem, hvordan bruger de dem? Hvilke typer slutninger, hilke kilder bruges og hvorfor? Hvilke kilder havde de adgang til? Kold har begrænsninger i sin kildeadgang. Vigtigt at kigge på, hvor kilderne befinder sig og hvem der har adgang til dem. Betød kvinder noget eller ej. 

Tekst 2:
Ikke skrevet med offentligørelse til hensigt. Det øger troværdigheden. Forklaringen er nadveren. En konkret religiøs oplevelse. Nadvermysteriet er noget katolikker kan forholde sig til. Religiøs/bibeltro forklaringsmåde. Det er ikke rationelt.

Tekst 6:
Leibniz ville have Steensen til at genoptage sine studier. Steensen er blevet katolsk biskop - vigtigt med ophavssituationen. Hvorfor skriver de. Han forklarer det som Gud via forskning. Han skriver i et filosofisk univers, som Leibniz forklarer. Han skriver til en fjende. Han skriver om det, han ikke kan b..ge i. Her skriver han om baggrunden for omvendelsen modsat tekst 2. Gud driver ham i en bestemt retning. Begge forklaringer kan være godt nok. Man er meget mere afklaret nu. Hans vigtigste argument er troen. Han er ikke afklaret over for hvorfor han konverterer.