Thukydid: Forsøger at være kritisk objektiv. Skriver mens tingene sker - ikke efterrationaleisering. Første kendte historiker, der forholder sig til påskud og dybereliggende årsager - (han er den første, der gør det). 

Udvikling af forholdet mellem stater: Den stærke hersker over den svage. Magtanvendelse samt afmagt/frygt. Hvordan bruger HF det (afsnit Magt og ret). Den stærke har altid ret - men det nuanceres hen ad vejen. 

Stater har en magt, der ligger over den menneskelige - staten ses som et væsen. 
Athenerne er magthaverne = Tyskland 
Spartanerne: England (Chamberlin's paraply) 

Det er formålsløst at gå i kamp mod fjenderne, hvis man ikke er jævnbyrdige. Man er nødt til at lukke overmagten ind - man kan ikke gøre noget. Der er ingen retfærdighed. 

Ikke-angrebs-pagt mellem Danmark og Tyskland maj 1939. 

Man skal ikke tro, at nogen vil komme og hjælpe en så lille stat som f.eks. Danmark. 

VI: Skæbnen - ubekendte faktor. Man kan ikke tage højde for den, men man kan vide, at den eksisterer. 

VII: Det nye må nødvendigvis gå gennem sejren. Ny statsform overtager den gamle, henviser til de konservative. Kritik af det engenske establishment. Det kunne være en hyldest til socialdemokratiske magtovertagelse - magt. 

Kamp mellem socialdemokraterne som de gode og nazisterne som de onde. 

Historiens dom (over Athen) En forherligelse af Athen, som ikke har været fortjent. Gravtalen er velkendt og skal ikke referes her - den hylder. Perikles' gravtale forvrænger billedet af krigen. Fald ikke for propagandaen - imperialismen som overfalder småstater. 

Teksten handler om HF og hans holdninger - det er en levnedsslutning. Vi får kun det at vide om Thukydid, som HF vil fremstille - det kan være forvrængning af det, Thukydid skrev. Fortiden bliver brugt som HF's våben i nutiden. 

Beretningsslutninger: Laver troværdighedsslutning: Er de sande? 
Levnedsslutninger: Lige glade med, om de passer - går bag om. 

Monteskiu: 3-deling af magten: Livgivende, dømmende og udøvende. 
Tilflyttere (meteuikere) havde ikke borgerret. Athenerne var mere restriktive med borgerretten modsat romerne - men hos athenerne var borgerretten lig magt. 
Landsforvisning. Ostrakisme, hvor man stemte om det på forsamlingerne. 
Fyle: Athen opdelt i fyler og demer. Hver fyle var opdelt i f.eks. 3 demer, men hver deme lå spredt. Demer var den mindste enhed (hvor den enkelte var registreret lokalt). Man blev valgt ved lodtrækning - det var en borgerpligt. 

400.000 mennesker i Athen. 
Demagoger = folkeforfører. 
Landsbysamfund, der hvilker i produktionen. 

I Sparta var der et 30 mandsråd - 5 erorer. Sparta var en kasernestat. 
Nabofolket var helotere, som de bekrigede hvert år. De var reelt slaver - de havde folk til det grove. 

Periokere, der boede i randområderne på Pelopones. Fik lov til at stå for bygningsværker. 

Man ekspanderede ved at oprette kolonier, som var en tro kopi af den polis, man flyttede fra. Når den var stor nok løsrev den sig fra moderpolis'en. Sortehavskysten, Frankrig, Italien. Grunden til at den hellenistiske verden bredte sig. 

De forsøger at stille spørgsmål, der tager udgangspunkt i mennesker, der rakte ud over det religiøse aspekt. 

Herodot og Thukydid (skrev begge om krige). Herodot skrev om Perserkrigene (490-478 f.Kr.) Maratonkrigen, ser bort fra religionen som egentlig forklaring. Han danner/skaber om en periode - skaffer sig materialet. Han tager ud og interviewer folk, og der udfra laver han beretninger. 

Thukydid skrev om den peloponesiske krig mellem Sparta og Athen. Kendt for sin tilstræbte objektivitet, ønskede at lave årsagsforklaringer. Forklaringer og spørgsmål skulle ikke finde i religionen. 

Hos Homer spiller religionen (guderne) en stor rolle (Troja) 

Kompromis mellem østlige og vestlige - kejserkulten. 
Øst: Forestilling om kejseren som Gud, sådan gjorde man ikke i vest med konsuler mv. De afdøde kejsere blev hyldet/dyrket som Guder. Fentagelse af det, forfædrene har gjort. 

Penaterne: En slags familieguder, der våger over familierne. 
Larerne: En slags slægtsguder, der våger over familierne (de afdøde). 
Begravelsesoptog, hvor de bar masker gennem byerne. 

Genius, den samlede slægtsånd, en art "Volksgeist", men ikke alligevel. 
Hvert hus havde sit eget alter, hvor man dyrkede guden - ekstremt ritualiseret. 

Kristenforfølgelser.
Hvorfor var der kristenforfølgelser - og var de der overhoevedet - det er fremstillet af kristne. 

Skelene mellem menneske og elite. Hvorfor forfulgte eliten, hvorfor menneskene. Set fra et metafysisk synspunkt - havde martyrisk identitet. 

 - 64 (Roms store brand): Lidt sporadisk mellem jøder og kristne + bl.a. henrettelsen af Jesus. 

64 - 250: Startede med at rygter om, at Nero havde sat ild til byen. Eliten havde straffet de kristne for at tækkes borgerne. Det kunne lige så godt have været jøder. De kristne er bare nogle, der skiller sig ud. 

Den juridiske forbrydelse er bare kristendommen. Plinius' brevveksling med kejseren. Spørger, hvordan man skal straffe kristne. Stillet for et enkelt områdes ret. Romerske borgere var underlagt romerretten og kunne dømmes der - de kristne blev dømt af guvernøren. Det var den almene mening, der tit stod som dommer. En sag blev rejst, når der var en anklager (privat) modsat den inkvisatoriske, hvor der ikke behøvede at være en anklager. Den private anklager skulle senere hen være ansvarlig. Man kunne bare argumentere for at de var kristne - majestætsfornærmelse - de blev anklaget for at være en lukket sekt, som Croix dog siger, der ikke har været dom for. 

Det handler om kilder. Der eksisterer kun én kilde til dette - brevvekslingen - og det kunne så være problematisk, det er mere en diskussion mellem 2 forskere. 

Ofringstesten: De kristne får det valg, at de kan ofre til romerske guder, hvor de kan råde bod på deres anklager. Hvis de nu gjorde det, var der så ikke belæg for at forfølge dem. De stærkeste i troen ville ikke (de kristnes udlægning). Det var mere det, de ikke ville. 

Det var for at tilfredsstille borgerne, og det gør man ved at få de kristne tilat vælge mellem det ene eller det andet. Forfølgelserne var ikke af politisk karakter, da der så skulle være ideologiske overvejelser mv. med eliten, hvis de skulle tage stilling til, hvor vidt de skulle dømmes eller ej. Det var for folkets skues skyld. 

De måtte godt passe deres egen religion, men de skulle bare ofre til de romerske guder og være i patron/client-forholdet. Det var ikke individuelt - men for folkets skyld. 

Sammenligner med gnostikkerne, som har formået at indrette sig. 

"Mos meiorum": Det har de altid gjort: jøderne blev ikke forfulgt. 

Forestillinger om ydmyghed og næstekærlighed, som kristendommen står for i modsætning til de romerske krigeriske ideal. En del af de romerske soldater er fra den befolkningsgruppe, som romerne skal kæmpe imod (barbarerne). 

Generelt om Romerriget.
4 tidsperioder - faget "Historiens lange linier" er meget annales-inspireret. 

 - 200 f.Kr.:
Poltisk: Polis-begrebet (som Athen), mindre autonome bystater. Forestilling om borgernes selvbestemmelse (demokrati). Det udvikler et lovapparat (Romerretten). Imperialister, expension udført af bondehær. 
Økonomisk udvikling: Landbrugssamfund, primitiv, selvforsynende (som Athen). Begyndende urbanisering. Rom vokser, håndværk udvikles. 
Socialt: Økonomisk og politisk elite (deltager i det politiske liv: folkeforsamlinger + senatet) samt jordejere. Sociale konflikter og aldrig revolution. Konflikter, der aldrig rigtig bryder ud. Udtrykket "klassekamp" eksisterer ikke. 
Kulturelt: Påvirket af etruskerne og grækerne. De var gode til at hugge fra andre. patriakalsk familiestruktur - romerske funktionsguder. 

Sene republik 200 - 27 f.Kr.
Politisk: Ustabil periode, mange kampe, borgerkrige, forbundsfællekrige. 1. triumvirat falder sammen - ender med kejerrige, demokratiet bryder sammen. Erobringer af større landområder længere væk. Bondehær bryder sammen, store kejserhære. 
Økonomisk: Selvstændigt landbrug forsvinder (Weber påpeger). Bondesoldater skal længere væk. Slavekaserner, disintegreret arbejdsmarked. 
Socialt: Klientella-systemet dominerer, binder rig og fattig sammen. Slavelandbrug i Italien. Forpagtere, foreløber for middelalder-fæstebonden. Slaveoprør (Spartacus 70 f.Kr.) 
Kulturelt: Græske varer / vægmalerier dominerer hos overklassen. Romanisering: Rom udbredes. Store privatbyggerier - teater og litteratur. 

27 f.Kr. - 200 e.Kr.
Politisk: Stabil, kejserrige, Rom forsvinder som bystat, andre blomstrer Quinko (mini-Rom'er). Staten bliver professionaliseret med embedsmænd og hære. Ekspansiv stat (udenrigspolitik). Konsuliderende, erobre for at bevare. 
Økonomisk: Weber nedtonede handel (forkert siger andre), Europa bundet bedre/mere sammen, bedre arbejdsdeling, man har også en fælles møntenhed. Landbrug eget af de rige. 
Socialt: Klientella-systemet svækket, kun én patron: kejseren. Social mobilitet, offentlig forvaltning, karriere i hære. Mellemklasse og fattig by-underklasse. De får så gratis korn. 
Kulturelt: Romersk kultur breder sig, romerske idealer, religiøs tollerence. Små kristenforfølgelser. Kejser bliver dyrket som Gud (politisk betydning). Gladiatrokampe (stort cirkus). 

200 e.Kr. -  (Senantikken)
Politisk: Ustabilitet, centrifugal kraft, væk fra Rom, de enkelte river sig løs. Sodalterkejsere. Konstantinopel/Byzans. Videreførsel af kejserriget - folkevandringer. 
Økonomisk: Finmasket handelssystem bryder sammen, pengeøkonomien bryder sammen - det bliver slynget ud i periferien: Selvforsynende enheder, villaen bliver til Middelalderens godser. 
Socialt: Social forskydning fra by til land. De ringe flytter ud på landet. Livegenskab, stavnsbinding begynder. 
Kulturelt: Kristen kultur - oprør mod andre religioner + gladiatorkampe, barmhjertighed, almisser, klostre og alt andet kristent. Romerske traditioner videreføres (familiestrukturen) 

Demografisk: Folketællinger, men resultaterne kendes ikke. Dog stiger befolkningstallet de første 3 perioder og falder til sidst, dels på grund af pest. 
200 e.Kr.: ca. 60 millioner - 400 e.Kr.: ca. 30 millioner. Opmålinger fra engområder - det opdyrkede: Hvor mange kunne leve af det opdyrkede. 

---

11. oktober 2000

Interesseret i kollektive bevidsthedsfænomener. Arbejdede meget med lanbrugets socialhistorie: Lensamfundet var ikke blot et politisk-administrativt system men drejede sig om et fuldstændigt samfund, en levende oprganisme. 

"Totalhistorie", hvor økonomi, politik, magt, ejendoms-klasseforhold forbindes med idéhistorien til en samlet samfundsanalyse (Floto 1996:117ff). 

Dannede Annales-skolen med Fèbvre; social- og kulturhistorie, historisk antropologi og mentalitetshistorie. Marxistiske kritikere siger, at de fokuserede for meget på næsten statiske førrevolutionære samfund (Middelalder?), samt var uden interesse for de seneste samfundsændringer. (Ency 1,436 Annales) 

Société Féodale: Forsøg på at forstå det totale Middelaldersamfund i Vest- og Centraleuropa 800-1200 tallet (Ency 3,109) 

Feudalisme: fehu: fæ, kvæg, gods + auda: ejendom (da: lensvæsen). Personligt troskabs- og tjenesteforhold af fortrinsvis militær natur (vasalliteten) med et tingsligt forhold, hvorved vasallen af lesherren fik overladt brugsret til jord, embede eller andre indtængtsgivende rettigheder til gengæld for tjenestepligten. Økonomisk: mere lejeforhold end ejerforhold. Krigsherren overlod større eller mindre landområder til frit brug til den, der ydede krigstjeneste (700-tallets Frakerrige) Financiering af krigstjeneste i et samfund basseret på naturalieøkonomi. 
Lensfyrster i Tyskland blev uafhængige af kongen => opsplitning af Det tyske Rige i selvstændige fyrstendømmer (Ency 6,286) 

Undervisning:
Annales: Fransk skole, men bruges også på andre skoler: Tysk: Bielefeld-skolen, Danmark: Strukturalister. 

Bolværk mod Marxismen og deres forklaringer om klassekampen, modsætning til positivismen - opgør mod at alt, hvad man kan tælle, måle og veje samt opgør med historismen (dyrkede konger, de store mænds handlinger), den positive historie. 

Annales er metodepluralisme, bruger andre fags metoder. Determinister. Strasbourg som deres højborg, hvor de bygger det hele op "bindestregshistorie". Historikerne er i centrum - spørgsmålet. 

Annalesskolen har udviklet sig - 4 generationer:

• 1.. generation: Historieteoretikerne.
• 2. generation: Braudel, Ferdinan: Middelhavslandene under Phillip II - totalhistorie over Middelhavsområdet:

A: Struktur (det der kun bliver ændret over 100-1000 år) 
B: Konjunkturen (ændres 30-100 år) Udvikling i handel - økonomiske/sociale ejendomsforhold (det der udvikler sig hurtigere end A. 
C: Politiske/begivenhedshistorie (hele afsnittet hang ikke sammen som et apendix) 
Pointen er opdelingen: Han talte om de lange linier, de lange udviklingslinier - le long durée. Han magtede de lange linier.
• 3. generation: 1960'erne og 70'erne: tæt på marxisme, tager noget fra klassekampen, de økonomiske og sociale aspekter får betydning. Interesse for makrohistorie og lokalhistorie. Le Goff og Goubert. I Storbritannien er man marxister, i Tyskland er man historister - Fischer, strid om 1. Verdenskrig.
• 4. generation: Mentalieteshistorien, antropologi, klædedragt, spisevaner, køn. Virkelig bindestregshistorie. Massiv opmærksomhed om det i Danmark. Ledurie om Montaillon-inkvisitationen, landsby i Pyranæerne, metodiske problemer.

Marc Bloch: Se feudalismen som noget andet. 
Feudalisme: Aftaleforhold, håndtryk som symbol - ønsker at rumme det bredere end den almindelige definition på fedalisme. Menneskelige realtioner. Der er så mange ting, der er involvereret. Middelalderen er en struktur for Bloch. 

Mentalitet reflekterende - abstrakt plan (i dag). Kort mental horisont. Materielt udgangspunkt, at man kan røre ved det. 

---

25. oktober 2000

Tydelog forfatterkommentarer. Usikkerhed på den konkrete gengivelse - ikke loyal. 
Forhold mellem kongemagt og præsteskab. De gamle kontra de nye historieforskere. Forksel på kilderne - vurdere de eksisterende kilder. Vigtigt med historiefortælling - læseren skal nok kunne kende forskel. 

De ældre fulgte meget Saxo - og Arup gjorde det ikke. Analyse af Weibull - Saxo er ikke hovedkilde, at han bygger på tidligere kilder, helgenlegender og Roskildekrøniken. Bruge andet end Saxo som kilde. Roskildekrøniken har tidligere været en dårlig kilde. 
National kongemagt - helgenlitteratur (tendenslitteratur) + Saxo (omformer den) har ingen betydning - det er Roskildekrøniken, der er vigtig (omend tendentiøs). Konsekvent holdning. Hal Koch tror ikke på Saxos beskrivelse af Bispevalget. 

Levnedsslutninger: Koch kan se, at der har været nogen, der har været til kongemagten, andre til præstestanden. 
Beretningsslutning: Roskildekrøniken og Saxo er lige utroværdige: Vi ved derfor ikke ret meget om Roskildevalget, begge er lige tendetiøse - vi skal bruge diplomerne. 

Knud den helliges Gavebrev.
Diplom: Dikterer noget, der har juridisk gyldighed - hvor er det, der har juridisk indhold - resten er fortællinger. Finde frem til dem. 

Normativ kilde - viljes-ytringer. Det er ikke sikkert, at bare der er en dispositio, at det så er ført ud i livet. 

Gvebrevet: Retstiftende indhold. Dokument, der giver kirken ret til jord, det vigtigste er at finde dispositio. 
Vi får en masse at vide om Knud - den 4. i rækken, modtaget riget som arv: Der var arvekongedømme, måske hans fremstilling om et arvekongedømme. Kongen giver meget til kirken. Kongen får stadig penge. Kongen køber sig til alliance hos kirken. Er det et diplom eller bare en akt - men der er segl på, så må det være et ægte diplom. 

Middelalder.
Hørbys indledning om Middelalder i Det europæiske hus. Forskellige syn på start og slut af Middelalder op gennem tiderne. 
Rubricering af Middelalder. Bog: Henri Pirenne: Muhammed og Karl den Store. 
Kultursyntese: Brud med Rom 400 e.Kr. - har ikke så stor betydning. 

Brud 700 e.Kr.: Islams udbredelse - Samhandlen på tværs af Middelhavet ændres, skydning mod nordvest (Tyskland og Frankrig). Dette er brudet, lægger større vægt på handlen. 
En svensker, Sture Bolin. Muhammed, Karl den Store og Rubik (svensker). Nordsøregionen bliver Europas centrum. Vikingetogterne er mere handel end plyndring. 

Middelalderen er 3 ting:
Middelhavet - præget af Vesteuropa (Kristenkirkens fremmarch, én fælles kirke, mange forskellige stater [modsat Romerriget]), Byzans og Islam. 
Danmark: Opbygning af en stærk statsmagt, kirke og stat (uheldig balance). Kirken får åndelig magt, jord, mv. Kongemagten får skriftssprog, en jura (romerretten som langsomt kommer), møntvæsen. 
Kirken styrer samfundet ved administration (stifter). Gudsfred = landsfred. Riddervæsenet sejrer over bondehæren. Kustledning kunne ses som den første centrale styrkelse af statsmagten. Ledingssystemet var decentralt - i sogne - herredsinddeling. 

---

1. november 2000

På dette tidspunkt får man såtende hærer, som er inde hele tiden. Man får kollegeri, ministerier (bureaukreati = kontorstyre). Fastansættelse i staten, mulighed for at gøre karriere i staten. Den franske stat solgte embeder (f.eks. skatteopkrævningen). Man fik titel og præstige. 

Hof-ritualer, f.eks. hos Solkongen. Stor betydning, at være tæt på kongemagten. Envejskommunikation - iscenesættelse af den af Gud indsatte orden - som noget ekstraordinært (Solkongen), f.eks. ved hans morgenmadsritual. 

1. ministre: Olivares i Spanien, Richelieu i Frankrig, Oxenstjerne i Sverige, Griffenfeld i Danmark. Sålænge de havde Kongens gunst - derefter ud af vagten. Illustrerer, hvor tæt man var på kongen. Dette medførte større skatteopkrævninger, som blev sat i system. 

Merkantalismen: Colbert var fortaler for denne økonomiske teori. Der var kun den mængde værdi i verden. Fik nogen mere, var der mindre til andre =>statsmonopoler, kompagnier (med tordnende underskud). Konfliktfyldt. Protektionisme (f.eks. told) Økonomiern blev et udenrigsanliggende. Told og skat på udenrigshandel. 

---

21. februar 2001

Volksbegriff: Ikke et statsbegreb. 
Nation: natio = fødsel (dér er jeg født) 
Volk: "Pøbel" - folk over for eliten. Bliver af Herder til alle, ikke bare en gruppe. 
Nationsbegrebet går fra at være et geografisk sted til noget mere: Sprog, poesi. Konstitutive faktorer, historisk og kulturelt funderede faktorer. 
Forestilling om en fælles fortid. Nationen er et levende væsen, det har karakter: Ånd og sjæl - et menneske. Begyndelsen til organismetanken - en organisk ting. 

Nationen vil sltid være der - statens grænser vil rykke sig/kan ændre sig. Herder vil skabe forestillingen om en tysk nation og derefter skabe staten. 

Gudernes gang på jorden. Nationernes kamp = Gudernes kamp. Noget guddommeligt over alle nationers historier. Fredelig nationalisme: Plads til alle. 
Folkene bliver færere af nationens guddommelige historie. 
Kritik af rationalismen: Der er ting, som menneskene ikke kan styre - det er skæbnen, der styrer dette. Det er et gudkommeligt værk, som dog er placeret i tid og rum. Mennekse kan ikke flytte rundt på noget. man må respektere, at tyskerne er sat her og nu - og franskmændene i Frankrig. Det skal mennesker ikke ændre på. 

Organismen vokser i haven. Rosenbed, jordbær... Alle skal være der - plads til alle - brug/behov for alle. Ingen har forrang i haven, leve som individer - leve ved siden af hinanden. 

Fordomme: Et flag er smukkest i modvind. Modstand giver identitet. Har man fordomme, er det med til at styrke egene identitet. Fordomme giver egenindsigt. 

Fædrelande ligger ved siden af hinanden og fører ikke krige. Stater kan godt føre krig (statsmaskineriet). 

Høfting:
Filosofiprofessor - startede som filosof, teologi. 

Fichte:
Nogenlunde samtidig med Herder. Elever af Kant. Filosof i Napoleonskrigene. 
Tager noget tidligere i historien op (Napoleonskrigene) og bruger det i nutiden (Slesvig). Hvad kom der ud af den franske revolution: Politisk ikke meget - men et spark til nationalismen som katalysator til bevidstliggørelse. 

Hvad hævder Høfting, Fichte har sagt: At nationen kunne overleve. Man skal ikke give op - eller lade sig underkue af andre - underlægge sig andre. Man er gode nok selv. Man kan måle det i idéverdenen: Reformatioen, den tyske filosofi, pædagogikken (den tyske). Som dansker skal man slå ned på nogle kerneområder - fremhæve sprog som bindeled. 

Vammen: - ser 3 grupper

• Rationalisme - Rousseau, politiske nationalitet. Udgangspunkt i staten / kongen. Patriotisme. Frankrig - USA (ideologisk). The Constitution (det, der binder USA sammen), tosprogede, masser af indvandrer, men man er sammen om det amerikanske.
• Herder - se før.
• Hegel (ser på ideer, mens Marx så på det materialistiske - og det var modsætninger). Udligning, civilisation (mere og mere civiliserert). Dialektikken - udvikling i spring/faser. Ideernes verden, udvikling med et endemål: Preussen (historiens endemål med Pressuen som det ideelle). Sammenlignes med den demografikse udvikling, hvor alle i-lande er højt oppe og det kun drejer sig om tid før alle andre lande er nået lige så langt (take-off bl.a.) Den økonomiske demografi (amerikanske økonomer) tager afsæt i hegel. Tese - antitese - ny tese - antitese - slutter med indsigten. Tanken producerer selv kimen til modsætningerne - som så danner nye tanker, slutter igen med indsigten.

1. generation: Ørsted/Oehlenschlæger. Vokser op i trygge omgivelser (Herder). Havde sikkerhed i deres barndom, som de forsøger at genfinde. Harmoniske synspunkter. 
2. generation: Herderianere. Børn af 1. generation. Forældrene har opdaget ændringerne: Den nye generation har ikke oplevet sikkerheden. Forældrene har søgt sikkerhed. Det får disse til at tage afstand - ironi bliver kolde. Heiberg, Lehmann, Grundvig, Kierkegaard. 

Intellektuel overklasse (lille del af befolkningen) - så det kan gådet være rigtigt. 
Svært at drage konklussioner ved så få eksempler. Søger forklaringsmodeller. Svært at sætte store filosofikse tanker op på enkelte individer - psykologisk problematisk. 

Problematisk inden for biografier, hvor meget psykologi skal man lægge i det. 

Dual revolution: Den økonomiske/industrielle kontra den politiske/kulturelle. 

Opbrud i samfundet => tomrum => kaster sig over nye bevægelser (stærke jyder eller indre mision). 

De religiøse sekter i 1800-tallet afspejler det individuelle i samfundet. 

---

27. februar 2001

Den bæredygtige vækst har andre vikår i 1800-tallet end i dag: Dengang var befolkningstilvæksten anderledes, levestandarden kunne ikke højnes. Væksten var påvirklig overfor sygdomme, kriser mv. Fattigdomsproblemer afhjulpet, fremadskridende overgang fra statisk samfund til kapitalens vækst. 

Hvad lå bag:

• Teknologisk forandring: Accelerationer: Møller, skibsbygning, landbrug. Produktivitetsudvikling inden for maskinindustrien, tekstil, væverier mv. i Storbritannien.
• Specialisering af arbejdsfordelingen
• Handlen i Storbritannien med det atlantiske område, fabriksvæsen
• Institutionerne: Staten gik ind mod skadelige adfærder, retssikkerhed (ellers ville man ikke investere). Penge og finansvæsen (det skulle være atraktivt). Regler og muligheder, personlige rettigheder og frihed. Det sikrede incitamentsstruktur, som var en sikkerhed for investeringerne.

Indogene vækstteorier (formalistisk, matematisk teori, men også interessant for andre): Nogle lande er bedre til at udvikle end andre. 
Bruges til at kunne på forskelle og nuancer. 
Bruges til at kunne se pege på de forskellige mekanismer, der har været skjult for den tidligere forskning og den kvantitative måde at forske på (tidligere). 

Teknologispredning: De, der industrialiserer sent, har mulighed for at benytte andre landes erfaringer (f.eks. Danmark). Væsensforskelle i Ruslands industrielle udvikling 

Hvis den industrielle revolution ikke var kommet i Strobritannien på det tidspunkt, så var det sikkert sket andre steder. Teknologiimport kunne til tider være svært. Den industrielle revolution kom ikke som et trylleslag - den tog tid at implementere. 

Den extogene model er ikke død (udefra kommende faktorer). 

Hvor kommer de tekniske nyskabelser fra: Makroinnovation: En enkelt opfindelse kan gave ekstrem betydning. I Europa implementerede man ofte Storbritanniens metoder - modsat USA. Ressourcer og arbejdskraft var anderledes. Det amerikanske system: Ny tankemåde => det masseproducerende paradigme. 

Hvad kan vi lære?
Nyt vækstmønster, som er belvet videreudviklet. Mekaniseringen og maskinbygningen er hovedbestanddelene i den industrielle revolution - den sluttede ikke i 1850'erne, men fortsætter i dag. Værdien af den økonomiske vækst forringes, hvis derikke solidariseres. Reformfolk gjorde oprør mod udviklingen. 

Den absolute mængdemæssige udvikling har bibragt en ændring.

---

28. februar 2001

1880: Overgang tfra kornproduktion (vegitabilsk) til animalsk produktion. Kornet blver en råvare i produktionen af bacon og smør til primært den forholdsvis velhavende arbejderklasse i England. 

Faktorer: Andelsbevægelsen, hvor landmændene går sammen - udbytte afspejler input, demokratisk afstemning, udelunnende for egen vindings skyld. Frivillighedsprincippet, selvorganisering. Den enkelte har ikke råd til en centrifuge, men det havde mejeriet. Frivillighed. Industialisering af landbruget. 

Industrialiseringen: centrifugen. Videnskabeliggørelse, biologi, kemi (arvelighedslære). Forskning så vi får et bedre landbrug. 

1880'erne + 90'erne: Omstillingsperiode. Opbygning af et reguleringsapparat - maximalpris-restriktioner. Rhode, indenrigsminister under 1. Verdenskrig. Augustlovgivningen, rug-maximalen, maximalpris på rug. 

1895 - 1914/1918: Lanbrugets gyldne tid. 

1918-1940 (mellemkrigstid): Stagnation, de andre lande i Europa begynder at komme op igen. Priserne presses, overproduktion. Landbrugskrise i 1930'erne. Protektionisme (primært England: kvoter, sænker prisen på det, de vil købe, vil have Danmark skal købe britiske varer, men DK har mere brug for tyske varer.) Begndende afvandring fra land til by. Begyndende mekanisering. 

1940-45 (besættelsen): Tjener godt, omstiller sig fra UK til Tyskland. 

1950'erne: Ny struktur, rationaliseringer. Højere produktion => lavere priser. Lønnet medhjælp går ned, man mekaniserer (traktorer). Øget forbrug af gødning. Forrentning af gårde er dårligt. 

1960 (ca.) Landbrugsstøtte. Det liberale erhverv kommer og beder om støtte - hidtil har de klaret sig selv - har villet klare sig selv. 

Skrubbeltang:
Stolthed, troen på sig selv. Fondetiden, folkelig fremskridtsperiode. Danmarks historie set som båret af bønderne - helt fra C.F. Allen. Kamp fri af herremanden, redskaber i kamp. 

Gården var tidligere tidligere en selvforsynende enhed - en del går over til specialisering. Krise i 1930'erne - her og nu, men vi vender tilbage til det normale "den gyldne tid".
Kerne i landbruget. 

Søren Mørch:
Konflikter mellem grupperne og mellem by og landsamfundet. Hans vægt er på industrialiseringen. Strukturhistorisk udvikling. Det er industriproduktion frem for landbrugsdrift - man blev markedsbevidst - vigtigere end opvækstforhold. Søren Mørch har en klar tese, hvor han så tilpasser sine ting.