Eksamensspørgsmål: 3 spørgsmål - 1 vælges.
Bogide: Politikens filosofiske leksikon.

Georg G. Iggers: Historiography in the twentieth century. Tysk jøde, der udvandrer til USA. Meget tekstnær, gennemgår historieværker - hvor danner de skole? Opgive hele bogen.

Tyske romantik: Det særegne, hvor bagvedliggende kræfter har indflydelse - Gud.
Det historiske udvikler sig til relativisme under 2. verdenskrig. hvad der var sandt/usandt. Historikerne lod sig rive med af Hitler og er skyldige i medløberi - er ansvarlige for historieskrivningen.

1. del: Tysk historieskrivning i 1800-tallet og dem, der efterligner (svært kapitel)

2. del: Postmodernisme, marxisme. naturvidenskabelig - behandler nye områder på nye måder. Han har blik for, hvor vandene skiller. Godt kapitel.

3. del: Historie og udfordringen. Historien er blevet påvirket af andre studier: Antropologi, sociologi, litteratur, sprogvidenskab. han bryder sig ikke om de andre fags indflydelse på historien.

Ludmilla Jordanova: History in Practice. Kapitel 1-4 opgives. Hun har læst kunsthistorie og antropologi. Ser historien som kulturel aktivitet. Hvordan er den historiske institution bygget op. Ser på de sociale kontekster, den almindelige historieskrivning er del af.

Modsat Iggers - let læselig. Griber det anderledes an. Hun er åben over for “postmodern challange”. Godt modspil til Iggers.
Hvordan spiller almindelige folks opfattelse af historikerne/historien ind - modsat Iggers, der kun er interesseret i det videnskabelige.

Forside foto/maleri: Sandhed er et tidsbestemt begreb. Sandheden i midten - nøgen. Solen sandhed - sandhed kom for en dag. Tiden med vinger tager om sandheden. Tiden overvinder sandheden og kærligheden. Vores blik bliver sløret af kærligheden - men tiden gør, at vi kan se klart.

Positivisme er skældsord inden for historie. Skrækbillede. Naturvidenskabsmanden, der kigger gennem sit mikroskop, tæller og tæller - finder frem til facit og sandheden. Tømmer sit hoved og fylder det med iagttagelser - og når tavlen er fuld, så vupti - kommer løsningen.

Sandheden eksisterer kun i forhold til noget andet.
 

Iggers lægger et intellektuelt aspekt - han ser havd de skriver - og hvordan det passer ind i tiden. Han ser på ét samfund: professionaliseret samfund. Vi kan leve af at skrive for hinanden. Intellektuelle historiesamfund.

Jordanova:
Undervisning (gymnasier, folkeskoler, universiteter, ministeren), museer, selskaber/klubber, højskoler, slægtsforskere. Dette interesserer ikke Iggers. Jordanova tager det sociologiske aspekt med. Der findes mange former for historier - set i det britiske samfund.

Iggers er kun en bearbejdelse. Han citerer utrolig mange - men glem det. Det er kun tankegangen vi er interesseret i. Han er historist - henviser til sine tidligere bøger. Der var elementer i tysk historie, der førte til nazismen. Vi må finde almengyldige ting. han åbner for 1700-tallets rationalisme. I de tanker, der lå bag Den franske Revolution + forfatningen i USA lå der almene gyldigheder - bruge dem til at skrive bedre historie efter - så vi ikke ender i den rene subjektivisme. Sådan slutter den gamle bog (fra 1975). Ved brug af litteratur bliver historien til abstraktioner. Han vil have retningslinier for historien. Det er mere videnskab end digtning/litteratur. Mod udvikling, hvor man spinder en ende.
Betragter Ginzberg som løgner og digter. Hans eneste mål er at redde verden fra totale samfundsopfattelse. Forskel på sandhed og propaganda - så man ikke havner i Holocaust igen.

Totalitær massebevægelser. Der åbnes for, at man kan se sagen fra flere sider - at det kan tolkes på flere måder. Vi skal have absolutte værdier, vi kan forholde os til - og det har den tyske historie ikke.

Iggers har ret i at tysk historieforskning i 1800-tallet var førende. 1860'erne og 70'erne dansk had mod tyskerne. Erslev rejste dog til Berlin og lærte faget dér.
Det funktionelle kildebegreb er arv fra Tyskland. Dansk historieforskning præget meget af tysk forskning. I Storbritannien trængte kildekritikken først igennem i mellemkrigstiden. Tysk historieskrivning sejrede i Frankrig og Danmark.

I Storbritannien har de en essayistisk tradition (essay: kort afhandling over kunstnerisk eller videnskabeligt emne, holdt i populær form) - I Danmark og Tyskland er det metodisk tradition.

Frankrig i slutningen af 1800-tallet: Udfordring fra samfundsvidenskaberne - sociologi - positivisme - henholdes til kompendiets tekst 12-15. Frankrig: Annales-skolen. Efter 1945: Kritisk teori. Altid være kritisk i Tyskland efter 1945: Opgør med tyske fortid. Det siges at marxisme er en form for tysk historisme.

Iggers: Kapitel 5-7 er indarbejdet fra tidligere bog skrevet i 1975 (Moderne historievidenskab).

Tradition: Bestemmes af det stof, den beskæftiger sig med - karakteristisk ved metoder - opfattelser af verden/samfundet.

Historiesyn: Emnevalg.

Videnskabssyn: Det, der begrænser vilkårligheden for at den f.eks. bliver sproglig korrekt - hans problemformulering.

Virkelighedssyn: Historikerens personlige opfattelse af samfundet, mennesker og verden. Den ballast, historikeren bringer med ind - opvækst.

Klassiske historisme.
1820 til slutningen af 1800-tallet (lidt længere nogle steder; I Danmark helt frem til 1960'erne, er der nogen, der mener).

Historiesyn: Store mænd, stats- og udenrigspolitik. Enkeltbegivenheder, Ranke typisk.

Videnskabssyn: Filologiens regler (bogvidenskab) - metode. Formen er fortællende.

Virkelighedssyn: Det borgerlige nationalistiske Tyskland (nationalstaten)

Udfordring fra samfundsvidenskabelig historieforskning
1880'erne og frem - eksisterer stadig i dag.

Historiesyn: Økonomisk- og socialhistorie.

Videnskabssyn: Metode: sociologi, natur- og samfundsvidenskab, økonomi. Ikke så meget fortællende - mere analyserende.

Virkelighedssyn: Industrisamfundets historie. Man kan ikke forklare samfundsstrukturerne ved at kigge på "store mænd". Man er nødt til at kigge på strukturerne - massebevægelserne.

I 1970'erne bruges disse to retninger - historieskrivningen er national ind til nu.

Postmodernisme.
1980 og frem. Begrænset hvor meget der skrives.

Historiesyn: "Kvinder og andre forbrydere", bindestregshistorie - på tværs af traditionelle samfundsstrukturer.

Videnskabssyn: Antropologi, sprog- og litteraturvidenskab. Formen er mere fortællende.

Virkelighedssyn: Globalt informationssamfund.

Biografier: Aktører frem for strukturer. Samfundets krav får historikeren til at ændre metode samt valg af emne.
 

Leopold von Ranke.
Ranke var historist - Die Einmahlige, individualiteter. Metoden var hermeneutisk, hvilket vil sige at indleve sig i en anden person for at forstå personen. Ikke alle er nødvendige at studere - kun dem, der er betydningsfulde. Rankisk kildekritik: Hermeneutisk. I USA i begyndelsen af 1900-tallet blev emnet til “grupper” og samfund. De brugte Rankes måde at finde data på - de tog hans metode og kaldte sig historister - men var nærmest positivister. USA betragter Ranke som positivist. Ranke så Gud i de store skikkelser - f.eks. Bismarck. Iggers kalder Ranke-historisme for history-science.

Herodot (480 f.Kr. - 420 f.Kr.) Samtidig.
Historiesyn: Krig, store mænd, hans egne folk, grækerne. Han vil skrive en helteberetning.

Videnskabssyn: Narrativ, fortolkende. Flere mulige forklaringer, ressonerende over mundtlige traditioner. Samtidshistoriker. Øjenvidenberetninger. Målet: Bevare mindet om dem, der stod sammen mod fjenden.

Virkelighedssyn: Rejst meget (bl.a. i Persien). Opholdt sig meget uden for sin hjemstavn. Skriver for grækerne. Græsk bevidsthed og kultur.

Iggers siger, han skildrer begivenheder - Herodot ved godt, der er forskel på sandhed og myter. Handlingen med virkelige begivenheder afspejler hensigten - fra det ene til det andet til det tredje. Én-dimentionel - Iggers side 3 øv. Det er det Iggers bruger for at skelne mellem historikere og litterære forfattere.

Rankes kildekritik: Påfaldende at tysk historisk metode først kommer til Danmark og senere til Frankrig ved militære nederlag og kom slet ikke til Storbritannien.

Nu er det ikke argumenter men meninger, vi slås om - fra videnskabssyn til samfundssyn.

Saxo.
Fortale Den herskende kongeslægts historie: Absalon og hans efterfølger Anders Sunesen, som blev biskop. Bestillingsarbejde.

Historiesyn: Den politiske korrekte historie på dette tidspunkt. Store politiske begivenheder set fra kongeslægtens og nationens side. Også beskrivelse af geografi og vejrlig.

Videnskabssyn: Glorificerer kirken og kongen. Kilderne: Romerske historieskrivning: norrøn overlevering (det gamle norske/islandske sprog, oldnordisk); Islandske sagaer; runer; hele den kristne vestlige verdens historie og den putter han ned over Danmark. Elitært - og præget af, at han glorificerer.

Virkelighedssyn: Det kristne danske kongedømme i Valdemarstiden. Dette syn forhindrer ham i at se, det vi kan se i dag.

Macchiavelli (1469-1527)
Historiesyn: Emnet er magtudøvelse, ikke en historieskildring i tid (som grækerne sagde). Han tager magtudøvelsen (store mænds gerninger) ikke give et forløb, men vil sige noget alment - som Holberg. Noget om samfundsindretningen. Der er en hensigt - et opdrag. Noget mere bevidst end den rene fortælling. Ressonerende, belærende.

Videnskabssyn: Han er politolog - systematiserer en masse regler for, hvordan man skal styre et samfund. Hans metode: Drage lære ud fra egne erfaringer og historiske eksempler. Han nævner personer som kilder - og som er til at stole på.

Virkelighedssyn: Italienske bystater. Han er blevet fyret af Medicierne - og skriver derfor denne vejledning - for at blive taget til nåde igen. Macchiavelli først anerkendt i 1800-tallet. Han forsøgte at samle nationalstaten (en teori) på samme måde som Herodot. Rennaissancens italienske bystat set overfra - set fra regerinsmagtens side. Folket interesserede ham ikke - kun de, der kan ressonere ud fra det, han skriver.

Holberg (1684-1754)
Historiesyn: Danmarkshistorie, store begivenheder og samfundsforhold. Retstilstand - om den er i orden.

Videnskabssyn: Metode, kildekritik, objekivitet, solide kilder, han ressonerer over sine kilder.

Virkelighedssyn: Han skriver under den enevældige stat med en gryende borgerlig opinion. Den, der var skurk hos Hvidtfeld er blevet helt hos Holberg.

Se noter ved Holberg-tekst (side 22-23 i kompendium).
 

Humbolt er mere filosof - går ind og sætter grænser.
Ved gætning opnås kontakt med de højere luftlag. Hermeneutisk cirkel: Det forudsættes, at man har en viden inden man lærer det - eller hermeneutisk spiral - bliver hele tiden klogere.

Grundlæggende mønstre, når mennesker fra forskellige epoker angriber tidligere epoker.
 
 

Rationalisme Oplysningstiden Fornuft		Romantik Kampen mod Napoleon. Eimmahligkeit, nationalfølelse - egenart, ikke begrundes empirisk men følelsesmæssigt		Industrialisering Økonomi mv. (for at forstå industrialiseringen kigger man på rationalismen)
		angriber		angriber

Romantikken: Forståelsen af et hvert enkelt individs tankegang. Opgør med fornuften (oplysningstiden).
Holberg og andre studerede bestemte epoker - andre (f.eks. Middelalderen) er uinteressante.
Romantikken satte Middelalderen som noget interessant (Molbech).
Ranke + Humbolt: Alle epoker er ligeværdige for Gud.
Oplysningstiden: Civilisationshistoriens århundrede. Mange mente, at den civiliserede verden gik under med Den Franske Revolution

Hver epoke er vigtig for menneskeheden - den ene epoke afløser den anden. Alle epoker er lige vigtige.
 

Hos Molbech:
Vi har en verden af frie bønder, som holdes nede af kriken - Den holdes nede af Adlen, som igen holdes nede af Kongemagten - Folket befries ved Grundloven i 1849 - tilbagevenden til udgangspunktet.
C. F. Allen 1840 - han forudså 1849. Alle historikere skriver om deres egen tid - som værende på toppen.

Humbolt: Grækenland opfinder individualiteter - før det var det forhistorie. Der ligger en ide bag ved. Ikke lægge så meget vægt på formen men på det bagvedliggende.
Historie er som skyer - er man tæt på er det bare tåge - på afstand kan man se, at det er skyer.

Ranke. 
Mod oplysningstiden, hvor man havde positive og negative. Ranke dømmer ikke, men beskriver, hvordan det egentlig var. 
Virkelighedssyn: Vi kan ikke gennemskue, kun Gud kender sandheden.
Videnskabssyn: Primære kilder.

Frideriche: Ven med Erslev - søgte rigsarkivarstillingen, men fik den ikke.
Ranke danner skole. Iggers tilføjer: Historien om det intellektuelle miljø i Tyskland - om seminarer. Ranke satte norm.
Ranke, Humbolt og Molbech gør opmærksom på historiens kunst er et alment dannelsesfag. Læs Iggers side 25 øverst.
 

Ikke været til undervisning

Forståelse er en proces. Man går fra forforståelsen via de enkelte dele til helheden og reviderer til sidst.

Sebastian Olden-Jørgensen gør opmærksom på historikerprocessen. Skriver det klarere.

Læs Floto om amerikanske historieskrivning, Frontier-teorien [Floto side 46-48].

Hermeneutikken går intuitivt til værks.

Det var i mødet mellem det civiliserede og det uopdyrkede, at det amerikanske samfund opstod. Frontier - da alt var opdyrket oprandt der en krise - en værdikrise i 1890'erne. Der var ikke mere jord til målbevidste og stræbsomme mennesker. Frontier-teori er en abstraktion. Speciel amerikansk folkesjæl på grundlag af dette. Man skal undersøge valgresultaterne i detaljer. Gør opmærksom på lovmæssigheder, der ikke er det, fordi det ikke er undersøgt ordentligt. Alle historikere slutter sig op om Frontier-teorien og dem angriber han (Benson), for de har ikke undersøgt det.
Der boede ikke mennesker nok til at den kan siges at være brugt. Alt land var matrikulleret, men slet ikke al land var taget i brug => stadig mulighed for målbevidste og stræbsomme mennesker.

Fragmenter af fortiden - kildepositivistisk: Quod non in actis - non in mondo (Hvad der ikke står i kilderne, findes ikke)
Disse fragmenter lagt sammen giver billedet og intet andet. Af kilderne kan vi udtrykke kendsgerninger. Arup havde sin tids forforståelse, som han trak ned over tidligere tider - satte sig ikke ind i de andre tiders tankegange.

Generelle lovmæssigheder: På bjerget i dag: Positivisterne skærer gennem vrøvlet (f.eks. Frontier-teorien).
Positivisterne ser deres endelige undersøgelser for sande.

Sebastian Olden-Jørgensen: Positivistisk i sin kildekritik, hermeneutisk i sin syntese.

Comte: Positivismens fader (tror på en fremadskridende udvikling). Han vidste, at der var forskellige stadier i menneskets historie.
 

	1. stadie (fiktive) Teologiske stadie	2. stadie (abstrakte) Metafysiske stadie	3.stadie (positive stadie) Videnskabelige stadie
Metoden	"troen"	Spekulation (Hegel, Humboldt)	Gøre op med al vrøvlet - observation, iagttagelse, deduktion ud fra generelle love, der er opstået ved iagttagelse
Eksempler	Det Gamle Testamente, Herodot, halvvejs guddommelige	Pantheisme (alt er besjælet af en ånd - verdensånden). Nationale bevægelser	Samfundsbeskrivelser (sociologien)
Forklaring (virkeligheds-opfattelse)	Guddommelig indgriben	Spekulative systemer (f.eks. alle organismer gennemgår alle stadier)	Generelle love (som kan forsvares via det ovennævnte). Lægger rammer for de enkelte individers handlinger
Samfundssystem	Autoritært system, konge og militær er domminerende samfundsmæssige faktorer	En vis form for folkestyre - jurister, der afløser konge og militær	ikke rigtig sige noget om - da samfundet ikke har udviklet sig hertil. Men alligevel: Den stærke bureaukratiske stat

Comte så i 1850 verdenssamfundet befinde sig mellem stadie 2 og 3.

For positivister er hvert enkelt individ ikke unikt men en del af de generelle love. Iggers mener: Fra Ranke til 2. Verdenskrig var historievidenskaben i Tyskland historistisk-hermeneutisk. Efter 2. Verdenskrig kommer der kvantitativ amerikansk positivisme.
 

---

23. oktober 2002

Ny videnskabsteoretisk retning: Strukturalisme. Historikerne søger nye veje inden for sproget i dag - derfor har man valgt at finde de strukturalistiske ting i de sproglige end i det sociale og økonomiske. Fortolkningen kommer naturligt af observationer siger Saussure.
Gademar går tilbage til historismen - mens det for positivisterne er uproblematisk at diskutere tekster. Gademar: Alting forandrer sig - alting er afhængig af den historiske situation, det opstår i - vi kan ikke entydigt gå ind og fortolke.

1864-krigen: Nationalistisk begrundelse for nederlag - hvis nu og så fremt i fald... Personer som aktører i et system, hvor de har begrænsninger. Selv om personen har ageret anderledes, var krigen kommet alligevel. Dette historiebrud skete i 1970'erne. Udenrigspolitik, hvor Danmark var en aktør på verdensscenen, hvor tyskerne også havde en aktørrolle.
Strukturhistorisk analyse, der afløser Stat- und Hauptperson-analysen.

Anerkender man, at enkelte personer er underlagt strukturer eller har vi vores handlefrihed.
Aktør-system: Bismarck arbejdede inden for et system (Preussen og Rusland som 2 cirkler, hvor Bismarck som aktør påvirkede). Aktøren handler og det påvirker de andre systemer.

Ved den beskrivende strukturalisme bliver det til en bevidst positivisme. Forståelsen hos Gademar er afhængig af horisonten. Acceptabelt, at mennesket er et flokdyr.

Et elements placering i et system - et elements udvikling i et system (før i tiden). Før handlede det om udvikling (evolution). Ses i forhold til noget andet.

Iggers ændrer holdning omkring paradigmebegrebet. Før var han til det, nu er han ikke.

Strukturalisme opfatter evolutionært. Paradigmebegreb + Marx opfatter den historiske udvikling i spring. Forkaster de gamle begreber - for nye begreber. Står i et vadested - og forkaster alt det gamle.
Igger har fået en mere evolutionistisk holdning - lidt a la strukturalisme. Han er ikke så meget paradigmatisk.

Iggers er ikke for den nyeste historieforskning - går tilbage til de gamle dyder. Er imod Ginzberg.

Strukturalister ser på det der får systemet til at hænge sammen. Foucault ser på bruddene - hvor ligger modsigelserne - sprækkerne. Han var selv homoseksuel.

Steensgaard (side 98, 2. afsnit) mener, man skal gå i dialog med sin samtid som Gademar også siger. Surt opstød mod positivismen. Steensgaard er ikke dogmatiker - men strukturalist. Metoden har ikke ændret sig.
 

---

30. oktober 2002

Ikke været til undervisning

---

6. november 2002

Iggers: Største landvindinger inden for Annales. Symbiose mellem tysk socialhistorie og Marxisme – men underligt at Marx kommer til sidst.

Annales: Sociologisk, strukturalistisk.

Kritisk teori:
Iggers fremhæver de historikere, der gjorde op med den tyske historieopfattelse (nazismen). De, der så frem – og stillede spørgsmål ved samfundsudviklingen, de, der analyserede. Ikke nok at analysere – også gøre noget ved det. Være kritisk mod den historiske udvikling, ikke bare være kritisk over for kilder. Som menneske har man pligt til at gå ud og gøre en forskel – også som historiker.
De finder Popper som ligemand: Filosofien ud af elfenstårnet. En del filosofi (historicismen), som vi skal værne om/passe på.
Historicisme: Forudsigelighed, tror man kan forudse en historisk udvikling – en deterministisk udvikling.

Marxisme er præget af økonomisk determinisme. Positivisme en slags determinisme vi udgikler og mod et bestemt samfund.

Problemer kan ikke løses filosofisk – men politisk – gå ind som aktive mennesker og ændre samfundet.

Ikke selv systemiker – hvor langt kan vi komme selv. Det skal kunne verificeres. Kritisk over for egne erkendelsesmetoder. Empirisk syn – logisk og argumenter.

Mod determinisme og revolution. Målene er gode nok – men vi kan ikke bruge revolutionen – så kommer vi tilbage til Adam og Eva.

Floto om Kuhn: 2 paradigmer kan ikke snakke sammen. Jeg spørger i øst – du svarer i vest. Glimrende redskab til at få nogle forskelle frem. Tidligere har man været interesseret i konsensus. Dansk historie i 1960: Danmark levede i balance: Hal Kock om konge og kirke, der arbejdede godt sammen.  Begyndte at studere konflikter frem for konsensus. Konsensus har at gøre med sammenhænge, paradigmer er brud.

Dansk historieskrivning før 1970: Byggede sten på sten (står på skulder af forgænger). Erslev var et godt fundament. Små elfenbenstårne, hvor man kun var interesseret i videnskabsinterne anliggender, hvilket forandrede sig i 1970. Det involverer dig som samfundsborger – det er det, de tyske kritikere står for. Annales er ikke så kritiske.

Weber: Polemik vendt mod Marx. Tage immaterielle ting med. Man kan også angribe magtbegrebet sociologisk – ikke bare som en kejser, der anvender magt – der er også en individgruppe.

Sker ikke noget i Tyskland efter 1945: Træghed i det tyske universitetsmiljø. Gamle professorer udnævnte selv nye. Særlige tysk vej til modernisering. Autokrati –> Weimar-republikken grobund for nazismen – først herefter kan der gøres op. Tyskland efter 1850 (revolution)
 

Marx præget af historismen og social science.
Historisterne og det stærke tyske borgerskab beskyldte ham for at dræbe det enkelte menneske. Positivisterne beskyldte ham for at være historist og romantiker, fordi han har et paradis (det klasseløse samfund, som følger efter proletariatets diktatur). 
Positivister og marxister er ifølge Popper historicister – at historien har et endemål – den måde de ser verden går frem.
Marxister: Samfundet udvikler sig fra nogle forudbestemte love – i spring. Samfundet udvikler sig gennem forskellige faser.
Kuhn: Brud: Når folk oplever, de står i et vadested (menneske/historiker), så er man tilbøjelige til at se skævt til forfædrene – tager afstand fra dem. Problemer bliver til løsninger efter et brud/et paradigmeskift.
Historisterne sætter det enkelte menneske i centrum. Vi har alle ét kim – som vi kan udvikle, men ikke alle gør – se op til enerne: Goethe, Humbolt – idealistisk menneskeopfattelse.
Paradigmeskift: Marx: Vi er et produkt af vores omgivelser, som former vores individ – samfundet påvirker.
For Annales er strukturerne og samfundet vigtigt – det Marx kalder basis.
 

	Udvikling – hvordan foregår udviklingen	Metode	Emner	Politik
Historister		Kvantitativ, kildekritisk, empirisk	Nationalister, statens synspunkter, imperier afløser hinanden	Det borgerlige samfund tror på Gud og konge
Marxister	Gennem modsætninger (også Kuhn) indenfor bestemte produktionsmåder/-perioder	Dialektisk metode (betragter alt i forandring i modsat retn. – slå op i fremmedordbog. Ikke nødvendig med en kilde – nærmest religiøst	Økonomiske og sociale forhold	Materielle forhold – udviklingen,  klassekampen, international
Positivister (Arup, Weibull)	Evolutionister – verden sker i spring – fremad	Kvantitativt materiale – empirisk (nogle positivister arbejder også med modeller – navnlig som den udviklede sig efter 2. Verdenskrig.	Det ene folk afløser det andet – økonomisk og sociale udvikling i forskellige sammenhænge (udviklingen sker af sig selv – de tager det for givet)	Det meget liberale økonomiske borgerskab 1900-tallets nye klasser

Annales – tror ikke på udviklingen – studerer strukturer.

Feudal:
Juridisk politisk system – troskabsforhold til hinanden. Marx mente, at dette kun var en del af overbygningen. Det er samfundsmæssige ting, der betinger overbygningen, ikke jordejere men pengeejere, som sidder på magten.
Hobsbawn:
Diskussion om overgang – diskuterer, hvad Marx har ment. Kapitalisme udvikles kun i sin reneste form i Vesteuropa. Han mangler baggrundsviden.
 

---

20. november 2002

Hverdagsliv og mikrohistorie kædet sammen med afslutningen på historien (Fokuyama).
Form bestemmer indhold - brug for en god historie - en god beretning - en god afslutning - end of history.
Vigtigt at historieteoretikerne tager tråden op.

Antropologisk og mikrohistoriske forfattere side 107. I stedet for mainstream ser man på små eksistenser som man kan se på antropologisk og traditionel historisk (økonomisk og social) vis.

Antropologisk: Ytringer mv. indbyrdes (mennesker)
Mikroskopisk: Ved sin anderledeshed kaster den lys over samfundet. Ginzberg: Møller mener følgende - han bliver slæbt for retten og straffes: Det siger noget om The Establishment - hvad der var tilladt at mene.
Foucault: Strukturens grænser - ikke selve strukturen.
Grand narrative: De store deterministiske historistiske fortællinger.

Strukturer: Mønstre af virkelige fænomener. Litteratur: Det er ikke virkelighed - den skaber historien selv.
Historikeren arrangerer det selv... De får det billede af virkeligheden, som du beder og i problemformuleringen. Historikeren relaterer ikke til virkeligheden - men til en række håndplukkede kilder.
 

---

Nietzche (god artikel i Encyklopædien). Han bruges som forbillede. Man tager nogle nye holdepunkter - nye roller. Vi skaber vores egne diskurser. Diskurs: Sproglig udformninger, sproget bestemmer, hvilke opfattelser man har.

Foucault: Der ligger skjulte budskaber. Foucault ligger meget vægt på magt-begrebet også i artiklen om straf. Kongen mv. har magt til at sætte det i scene - det ændres i 1700-tallet. I stedet for at straffe kroppen straffer man nu sjælen - ved at sætte folk i fængsel i stedet for at halshugge dem. Ikke behov for at vise grusomheder. Han interesserer sig for hvor det normale søder på grænsen. Anvender den strukturelle metode men ser brudene - yderkredsen. Hans liv og studier hænger meget godt sammen.
Mikrohistorie - 2 retninger: Sproglige (Foucault) og antropologiske (Danton).
Det mentale overdrev: Der, hvor diskursen støder mod samfundets normale strukturer - finder sprækker i samfundet. 
Thomson: Skriver om de førindustrielle arbejdere. Man fokuserer på taberne- og derfor er det forkert at udviklingen bare går op og op. Hylder det anarkistiske - man skal lytte selv - og skabe sin egen historie. Foucault tror på humanisering og fremskridt.

Kulturhistorie: Historie uden politik

Ny kulturhistorie (New Culturel History): Nogenlunde lig ovenstående - Fortolkende videnskab, som søger viden - antropologi.

Mikrohistorie: Mindre radikal end ny kulturhistorie. Tager udgangspunkt i økonomi og det sociale men i mindre målestok.

Social historie: 2 retninger: Sociale klassers historie og De underpriviligeredes/mindre priviligeredes historie. Social Science: Inspireret fra sociologien i 1800-tallet.

Mentalitetshistorie: Marx: Den åndelige overbygning. Uerkendte tankegange hos en gruppe mennesker - både det bevidste og det ubevidste.

Strukturhistorie: Braudel - Annales. Modsætning til begivenhedshistorie. Sociologisk: Struktur, der består af tegn, der har indbyrdes sammenhæng.

Strukturfunktionalisme: Se encyklopædien - Ladevig-P: Det er Annales. Funktionen: Samspil mellem politisk dekret og samfundet. 

Postmodernisme: Historie med sproglige/litterære og antropologiske metoder. Positivisme med social science med det kvantitative og det målbare. 

Kulturantropologi: Hos litteraturfolket en retning, der fastholder en historiek virkelighed bag personer og situationer. Litteraturen er ved at nærme sig historien. Ikke bare fiktion. Litteraturfolkene er også blevet klar over, at også de kræver en empirisk forklaring. Folkene i deres romaner er også del af en virkelighed.

Ny historisme: En del af angrebet på de eksakte videnskaber. Deres iagttagelser mv. er afhængig af deres historie. Skal forstås i deres egen historiske kontekst. Opgør med positivismen - søger de bløde videnskaber, sociologi, antropologi. Vi skal også kunne forstå.

Historikeren skal ikke være bange for litteraturfolkene og antropologerne.
Iggers: Barn af social science: Søger en ydre forklaring
 

---

4. december 2002

Historikere er midatorer.
Iggers bruger videnskabsteoretiske begrundelser for forskningen. Snævert intellektuelt - indtager også påvirkningerne for det store samfund (store verdenspolitiske begivenheder) - andet historie er ikke vigtig.
Iggers skriver om den akademiske historie.
Jordanova skriver om historieopfattelse. Historie praktiseres i forskellige grupper - og alle skal tages alvorligt.

Visual culture - bruge kunsthistorien - tolke billeder i stedet for kun tekster.

Danmarks historien bind 10 - historiens historie.

Studere historie på samme måde som man studerer politik - sætte det ind i en kontekst - forstå institutionerne.

Behov for teori opstår, fordi vi skal bruge andre indfaldsvinkler til historie - antropologi - nødt til at kende deres metode og teorier. Danne opfattelser af andre fag - ikke en formel definition som Iggers ( i henhold til filosof dit og dat). Skal det fungere, skal vi kunne gennemskue og anvende andres teorier. Det inter-disciplinære udfordrer os.
Ikke kun ideologiske faktorer (som hos Iggers) men også de forskellige gruppers indbyrdes forhold. Jordanova fortsættter, hvor Iggers giver op. Forstå de store begavede historikere efter 1945 - opgør med nazismen.
Iggers er til Nipperday - (side 72) + New Historism - tilbage til de gamle dyder - Jordanova er til det inter-disciplinære fordi hun er kunsthistoriker og åben over for andre påvirkninger. 

---

11. december 2002

Emnerne er vigtigere end f.eks. hermeneutik -f.eks. inden for økonomi skal man bruge mere eksakte tilgange - inden for antropologi skal man bruge mere forklarende tilgange.
Danmark i begyndelsen af 1900-tallet:  Komplekser over for de eksakte videnskaber. Bagge skrev, at de videnskabelige teoretikere er ikke et hak bedre end humanister. Historikeren skal være eklektiker, siger Jordanova.

Eklektiker: En der uden at have en selvstændig anskuelse udvælger det, han finder bedst i andres (filosofiske, kunstneriske eller videnskabelige) ideer - og sammensætter det til et hele [Da. Fremmedordbog, side 254] - en der udvælger synspunkter fra forskellige filosofiske retninger, skoler eller systemer alt efter, om deforskellige enkeltstandpunkter forekommer ham rimelige.

Jordanova: Judicious - god dømmekraft. Jordanova optaget af Thomsons kulturbegreb. Thomson, culturel history og mentalitetshistorie er i vælten i dag. UK-marxister fra 1960'erne.

Være opmærksomme på egen historitet. Krav: økonomisk, politisk og social del af historie + kulturhistorie samt historiografi.

Overordnet begreb, som vi opfatter historien på. Vores sociale samfund betyder mere for vores opfattelser end de genetiske - social constructs. Jordanova siger det, fordi hun er antropolog - har studeret menneskers kulturelle bevægsmønstre - Jordanova er ikke naturvidenskabsmand.

De videnskabelige historikere skal tage deres publikum alvorligt. Iggers er mod Jordanovas eclekticisme. Iggers er krypto-positivist - han forsøger at være objektivist.

Læs "concluding remarks" i Iggers. Iggers vil aldrig acceptere Ginzberg (side 8-10). Iggers kan godt lide neo-historisme (Nipperday og 72) og også New Historicism (som han siger ikke er det samme - 10 ne)