Professionlisering og videnskabeliggørelse i 1800-tallet: Normer, fælles uddannelser udvikledes. En europæisk konsensus blev skabt. Det historisk kritiske gennembrud i Danmark kom i slutningen af 1800-tallet. Inden for faget kom der almindelige normer for udgivelser af kildemateriale (slut ningen af 1700-tallet i Europa - senere i Danmark). Universitetsuddannelse af historikere blev indført. Bred enighed om normer samt for hvordan man skulle undervise i historie. De forskellige fag fandt indbyrdes forhold i 1800-tallet. 

Historismen (første halvdel af 1800-tallet): Alle fænomener skulles ses i en stadig udvikling/proces fra en fortil til en nutid og ud i fremtiden => historien blev vigtig (også inden for naturvidenskab - arternes oprindelse - m.fl.) 

Historisterne vendte sig mod tidligere tider. Meget belærende om at det rigtige og det forkerte. Man måtte forstå fortiden for at kunne se på nutiden og fremtiden. Historismens foregangsmand var Leopold von Ranke (Berlin). 

Fortolkningslæren (hermeneutik): Især hvordan man skulle tolke fortidslevn (inden for teologi, jura, statskundskab tidligere) Det skulle overføres til historien via hermeneutikken. Man mente de vigtigste kilde var de skrift lige, udslag af menneskers bevidste handlinger/motiver. 

I modsætning til oplysningstiden skulle man ikke generalisere, men kon centrere sig om de enkelte handlinger, hvilket medførte mange forskellige usammenhængende begivenheder. Ved at skue hele historiens forløb mente Ranke, at man kunne se Guds vilje - andre mente, at det var Verdensånden. Det kunne være svært at samle alle de forskellige handlinger til én sammen hængende historie. Churchill mente, at de store mænd kunne ændre historien (f.eks. hvis Churchill og Stalin havde talt sammen). 

Positivismen (sidste halvdel af 1800-tallet): De nye videnskabsmænd blev de store. Naturvidenskabens måde at forholde sig til tinge på, var, at det hele skulle måles, vejes, registreres. For at forstå måtte man holde de metafysiske tankegange væk - forholde sig objektivt og registrere kildema terialet, det var idealet den gang. man kunne ikke forholde sig til histo rien ud fra eget synspunkt, som historisterne ønskede. Vi kan takke positi vismens ønske om objektiv eksakt viden. 

men historisterne koncentrerede sig om de enkelte menneskers handlinger i historien, ville positivisterne inddrage andre politikker (løn-, social- mv) i arbejdet - dog inden for kriterierne for positivismen. Større inter esse for de mere anonyme personers rolle i historien - i f.eks. industria liseringen. Begrænsninger i dette syn: Det tog ca 50 år at komme op af dette hus, som positivismen var i begyndelsen af 1900-tallet. Det blev små- specialiserede undersøgelser i historien, hvor den historiske udvikling som helhed (økonomi, ideologi) blev beskrevet. Det havde man svært ved.
Store dele af det, der påvirker vores handlinger kan ikke altid måles/ vejes. Selvfølgeligheder registreres ikke - tid, rum, seksualitet, død, m.v. Det ændredes dog også i historien. Almenmenneskeligheden mente man ikke, historikerne skulle beskæftige sig med. Historien blev det der stod i kilderne og var retningsgivende for den tradition, historieforskerne brug te. 

Erslev: Historiekritisk opgør med fortiden. han kom i tvivl om sine positi vistiske tanker. Der er langt fra at kunne forholde sig til kilder og så til at fremstille et stykke historie. Bag den måde, man skriver historie på, må der nødvendigvis være en subjektiv holdning (udvælgelse m.v.) 

Sat op over for hinanden er forskningen med dens videnskabelige objektivi tet og den historiske formidling (fremstilling) med dens subjektive hol ninger/referencer. 

Dette holder ikke i dag - da der allerede ved udvælgelsen af emner foregår en subjektiv udvælgelse, som også er tidsbestemt (f.eks. kollektiv fokus på kvinde-, sports- eller arbejderhistorie. 

I dag står vi med de to yderpunkter historismen og positivismen. I 1960'er ne skete der meget med dansk historieforskning. Nye mennekser blev ansat. Indtil da var der kun én historieteoretiker (Bagge). Der kom så en helt ny diskussion om grundlag. 

Der eksisterer 2 yderpunkter hvorimellem næsten alle fefinder sig:
A. Kun uddrage det, der står i kilderne - ikke laver overordnede generali seringer. Man kan ikke tale om klasser, da der ikke fandstes klasser.
B. Der findes ikke historie, kun historikere. En fortælling, der laves af den enkelte historiker. 

Møde mellem kilder, man vil undersøge - det materiale er skabt under helt specielle forhold, vi vå sætte os ind i - på den anden side historikeren med dennes baggrund. Disse 2 ting mødes og en fremstilling opstår. Man gå derfor sætte sig ind i de forudsætninger, historikeren har (tid, opvækst mv. - f.eks. Claus Bryld). 

Fx. sammenligne 12 kilder, som vedrører den samme begivenhed - enslydense/ forskellige/modstridende. ikke sikkert, at det er 12 uafhængige. Det kan være fra samme kilde - tilsat f.eks. fejl og tilskrivninger. Man skal f.eks. finde ud af om disse kilder er uafhængige af hinanden. Det begyndte man først at interessere sig for i 1800-tallet. Langt mere kritisk holdning - udelukke fejl, som er indsneget sig i kilderne. 

Ved forskninger kan historikere tro på tidligere historikere og fejl/mis forståelser kan løbe langt.

Renaissancen førte dog ikke til det perfekte. Alt mellem det romerske og renaissancen kaldte de gotikken - efter goterne, der kom og ødelagde alt det romerske - de var barbarere. Det syn gik videre til oplysningstiden, hvor man så på antikken, det romerske, renaissancen og reformationen som højdepunkter og Middelalderen som det barbariske gotiske, det mørke. I protestantismen ses Middelalderen som tiden, hvor katolikken var herskende med alt det negative (kættere m.v.) 

I 1800-tallet ses det også som det mørke katolske. Det byggede ikke på nogen forskning men bare noget mørkt. 

Det store forsvar for Middelalderen kom i romantikken. Man tog afstand fra oplysningstiden. Man fremhævede fromhed, ridderromantikken, åndelighed frem for videnskab, gotisk arkitektur blev fremhævet - man skændtes endda om ophav af gotikken (tykserne sagde, at det var fra de tynde slanke høje tyske træer - dog var St. Denis i Frankrig den første gotiske kirke). I dag ses gotikken som antikt inspireret og arabisk inspireret (korstogene). 

Afgrænsning af Middelalderen:
Start: Sidste romerske kejser Romulus Augustus døde 476
Folkevandringstiden, hvor det romerske rige blev løbet over ende. (I perio den 400-600 ses dog ingen forskel, og folkevandringerne overtog bare de romerske skikke).
Skel 700: Islamisk expansion op til Pyanæerne => romersk middelhavscivili sation går under => handlen på Middelhavet går i stå => udviklingen flytter nordpå (Frankerriget). Dog mange sørøvere i den tid.
Politisk begivenhed: Skel ved Frankerrigets opblomstring og Romerrigets fald.
Slut: 1500.
Kirkebruddet, reformationen - enhedsstruktur, der har eksisteret opdelt i forskellige retninger.
Samfundsmæssig virkning i dagligdagen er problemfyldt på den ene side og kirkens forklaringsproblemer => Luther og andres tanker slår igennem.
Opdagelsesrejserne (Kap det godt Håb og Columbus)
Spanske generobringer af maurisk land i Spanien.
Statmagtens udvikling (svag i starten af Middelalderen).
Skabelse af centraladministrationen (skattevæsen, fundament for staten). Udbredelse af kongemagten => konflikt med herremændene. I 1500 sejrer centralmagten over splittede tendenser. For at beholde magten gennem konge magten var man nødt til at samarbejde med bønderne. 

Danmark: 1000/1050. Danmark var ikke underlagt Romerriget. Der var vikinge tid i Danmark, rejste ud og så andre udviklede samfund. Man bliver inte greret i Europa ved kristendommens indførelse - en fælles identitet. De gejstlige blev uddannet ved hovedcentrene, de rejste rundt mellem landene. Gennembrud for skriftlig latinsk litteratur. Kirken byggede på skriften (Bibelen). Kongen gik over til kristendommen men uden sværslag (herremænde ne gik med), men det tog langt tid at ovende befolkningen.
1536: Reformationens indførelse. 

Kristendommen bruger 700 år til at komme fra Rom til Danmark, men reforma tionen bruger kun 36 år. Det siger noget om udvikligen i Middelalderen. 

Bogtrykkens opfindelse gør også, at tingene spredes hurtigere. Eksplosiv kommunikation i forbindelse med Reformationen: palfletter, skrifter i en urolig tid. 

Udviklingen er ujævn i Europa. Det går stærkere i Frankerrriget end i Danmark f.eks. "Det frosne nord" har en fransk historiker engang sagt. 

Højmiddelalder: Befolkningstallet stiger, overlever i kraft af inddragelse af skov, hjulploven i stedet for en der kradser jorde op. Materielle til tag: Vandmøller, seletøj. Middelalderlitteratur: Trubadurlyrikken, gotik kens byggeri. Skæmtelitteratur (kødligt liv) Kritik af pavekirken: præ sternes kyskhed, korstogene. Europa i berøring med arabisk kultur, hvor de lærer utrolig meget. En periode med meget dynamik. 

Danmark hopper faktisk fra vikingetid til højmiddelalder. 1100-tallet optaget af antik litteratur. 1200-tallets renaissance. Saxo's Danmarkskrø nike er renaissance-litteratur. Kendskab til romerske/græske historiske værker. Saxo kendte sin samtids historiske lærde. Det var dog "Overdan mark", der hoppede fra vikingetiden til højmiddelalderen. 

Danske kilder stammer fra en meget lille del af befolkningen - de gejst lige, som var de eneste, der kunne skrive. Dog senere flere skriftlige kilder fra kongen (kanseliet) på latin primært, men senere også på dansk og tysk. 

Med hensyn til den jævne befolkning: Man må henvise til materielle levn og beskrivelser hos de gejstlige beskrivelser (beklagelser over den lavere stand). De materielle levn siger ikke så meget omtankerne mv. hos den jævne befolkning). Højmiddelalderen slutter omkring 1300. Befolkningen er blevet så stor, al tænkelig jord er blevet brugt (inden for den angivne struktur vel at mærke). Dårlig høstår, overklassen havde svært ved at få det til at løbe rundt, plyndringer. 1348: Pestepidemier i Europa - startede i Nordita lien og bredte sig mod nord. 20-30% af befolkningen døde. Det markande fald bevirkede, at der skete ændringer af samfundet. Arbejdskraften var langt mere sparsom og mindre godsejere kunne ikke klare sig. Dog prøvede de at fastholde afgifter mv. => bondeoprør fra slutningen af 1300-tallet til 1500-tallet i hele Europa.
England og Frankrig havde 100 års krigen, som bevirkede at mange områder blev ødelagt, skattepresset blev sat op. Senmiddelalder: Samfundskritiske tanker.
 

Bøger værd at læse:
Gyldendal + Politiken: Danmarks Historie, bind 4-6. 
Michael Nordberg: Den dynamiske Middelalder. 
Nik Leibgott: Danmark i Middelalderen. 
PeP Ingeman m.fl.: Middelalderens Danmark. 
Else Roesdahl (red.): Dagligliv i dansk Middelalder