Historiske baggrund. 

Perserriget strakte sig fra Indusfloden, mod Oxus, helt til Lilleasien, Cypern, Nilen samt Arabiske Halvø.

1. Første Perserrige: Persepolis, Kyros - Darius (539-330 f.Kr.) Verdenshistoriens første storrige, stor udtrækning. Eksisterer 200 år, lang stabil periode, udvikling af handel og økonomi, kunst og kultur. Kongevej fra Persepolis til Sardes i Vesttyrkiet, brobe lagt. Der var masser af iranske stammer, en af dem kaldtes perserne.
2. Alexander den Store (334-323). Han jagtede Darius og fik ham endelig i 334. Alexander den Store var makedoner (græker) og der skete en blanding af kulturer. Grækerne kom og lavede ekspeditioner til Lilleasisens kyst, oprettede bystater og ville senere erobre land. Alexander den Store komme i alle afkroge af perserriget. Han død 33 år gammel.
3. Diadochernes kamp. Generalernes kamp. Hele den daværende verden skulle deles. Ca. 50 generaler kæmpede i starten om stumperne, tilsidst var der 4 tilbage:

Ptolemaios tog Egypten,
Antiochas tog Lilleasien,
Lysimachos tog Trakien (Grækenland) og
Seleukos tog Syrien (inde i landet), Mesopotamien og Iran (312 f.Kr. - Tidsregning i orienten).
Den vestlige hovedstad var Antiochia ved Middelhavets kyst og den østlige var Seleukeia ved Eufrat. Rigets storhedstid var 312-160 f.Kr. 63 f.Kr. kommer Pompeius fra Rom og gør det til den romerske provins, Syrien.
4. Andet Perserrige. Partherne - ægte normader. Når man har fundet byer og troet, at det var parthernes, er det andre folkeslag. Partherne erobrede yderkanten af det Første Perserrige (ved Indusfloden) og nærmer sig mere og mere Romerriget. Partherne var et iransk folk. De grundlægger Ktesifon på den anden side af Eufrat (over for Seleukeia). Riget består 250-141 f.Kr. Er meget betaget af græsk kultur. Alexander den Stores mission var at gøre Orienten græsk, men han fuldfører det ikke, det gør iranerne. Grækerne og romerne får ikke fred for partherne. Efter partherne kommer der andre folkeslag, der hindrer fred. Krige mellem øst og vest. Det er de sammenstød, vi er opstået af. (Fremmedhad: Fortsættelse af fjendskabet mellem øst og vest. Vi er ikke bange for asiater/afrikanere i dag, men muslimer).
5. Romerriget.

6. Tredie Perserrige
 Sassaniderne 224-654. 

7. Byzans - Østrom. 

Dura Europos.
900 x 500 m, 80 ha.
Ørkenen til venstre for byen er gennemhullet af nedgange til gravkamre.
Byen grundlagt af Seleukos, Europos er den by han kommer fra i Grækenland. Dura betyder fæstning på gammel-mesopotamisk.
Byen blev donneret til græske soldater, som var såret i kamp. Soldaterne var tit forgældede lejetropper, der så efter lang og tro tjeneste fik en by at bo i med familie. 

2 bifloder til Eufrat: Khabur og Balikh. Byens beliggenhed var smart. Tæt på Eufrat. Der kan spejdes ud over floden og over ørkenvejen. klassisk sted. Man har ingen brønde fundet, man ved ikke hvor de har fået vand fra. Stop på karavanevej mellem Middelhavet og måske Kina (silke fundet i Dura samt Palmyra).
Oprindelig ingen mur mod ørkenen. Nord og syd er der floddale - en hindring for trafikken. I ørkenen l der paladser, græske og markadonske herskere. Gitterplanen er helt formidabel, hippodamsik gadenet (byplanlægning), græsk/makadonsk.
Der boede græske soldater og handelsfolk. Græsk kalender, Seleukos år 1.
Lille By, ikke sikkert, at alt inden for murene var beboet. 

Agora - centraum i byen. Her mødtes kavaner og handelsfolk. Her forsamledes man, ventede på nyt. Betaler told og skat - Det hårde center. 

Redoubt Palads: Lukket fæstning. Der er fundet mønter og keramik, men kun ved herskerens palads - ikke andre steder i byen, hvilket er meget mystisk. 

113 f.Kr. Ingen græsk magt, partherne havde overtaget byen, dog uden sværslag. Partherne begyndte at bygge citadellet. Byen blev rigere og blev udvidet. Ham der bestemte var græker og indbyggerne stadig grækere (den gamle overklasse sad der stadig). Der taltes græsk i byen. Partherne boede der også, men de var frisindede. Folk måtte gerne tale andre sprog/have andre skikke, bare de ikke stredes. De indkrævede dog skatter - og sad på handelen. Der var reli gionsfrihed for udlændingene - for iranerne var der kun én gud, man måtte ikke tro på andre. De andre måtte gøre, hvad de havde lyst til. Det var partherne, der sendte jøderne hjem.
Navnene var grækiserede - de var syrere, maramæisk sprog, men det var finere at tale græsk og se op til græsk kunst og kultur.
Overklassen, der kunne læse og tale græsk, gjorde det; underklassen var syrisk/iranske.
Guderne var babylonske, arabiske, fønikiske, noget fra palmyre - guderne var ikke længere græske, indbyggerne var heller ikke grækere længere. Aramensk taltes mange steder - der blev ikke skrevet (da de ikke kunne skrive/havde lært at skrive) - Som latin i Europa. 

Agoraen blev lavet om til byens Souq (bazar). Paraleller til syriske byerns souq'er.
Mur med tårne - beskytte mod normaderne. De overfaldt, razzia, arabisk for et hurtigt effek tivt overfald, hvor de røvede og flygtede igen. Der var mange rigdomme gemt i byerne.
Hovedgaden var en søjlegade - betalt af de handlende. 

Romerne kom vestfra