Det politiske system har været stabilt. Grundloven har ikke ændret noget. Partierne og organisationerne spiller stadig stor rolle - konservatisme.

Stor vækst i statens indflydelse og dens vægt i samfundet. BNP: over halvdelen foregår i statens regi. Stigende afmagt hos de politiske magthavere. Magter er ikke at fastsætte værdier - magter mindre.

Kildeadgang er ændret, arkivloven. Mange forskellige kildetyper: betænkninger, analyser (fra staten), statistik, folketingets arbejde, aviser, tidsskrifter (samfundsrelevante emner). Litteratur, der er samfundsrelevant: biografier, erindringsbøger. Eksplosion i information. Betjene sig af særlige teknikker - formaliserede teknikker: EDB. Står over for et sorteringsproblem - 1000 kilder, men hvordan finder man de 7, der er relevante for mig. Emneopdeling kilder: Man går ind i stadig snævre grupper. En anden måde er tekstsøgning - søgning på enkelte ord.

Status 1945:
Der mangledes råstoffer, maskiner mv. Levefoden var faldet 20%. Forholdsvis fredelig besættelse. Werner Best var Rigsbefuldmægtig og havde magten i Danmark. Danmark havde eksportoverskud. Kun 16% af produktionen var beregnet til eksport.
Handelsmæssigt: Bilaterale aftaler - ikke vare en økonomisk, men også politisk genopbygning skulle finde sted. 

Forestillinger om folkesuværenitet: Folk valgte et Folketing, der valgte en regering, der igen var ansvarlig over for Folketinget. Under 2. Verdenskrig var der ikke suværen magt. Der var flere autonome: Tyskerne (lagde et vist bånd på sig selv, i håbet om at Danmark selv kunne administrere sig: man behøvede ikke at bruge ressourcer og magt. Munch foregave at Danmark selv bestemte, men salamimetoden viste, at selvbestemmelsen smuldrede) Rigsbefuldmægtige mv. Derfor ikke entydig tysk magt. Best bestemte, hvem der skulle være statsminister: Scavenius. Hvor langt skal man gå inden sætter hælene i, hvornår skal man sige nej. Det gjorde regeringen august 1943. 9 mandsudvalg, en slags skyggeregering. Buhl gik af, men sad med i 9 mandsudvalget. En tysk forståelse for at embedsmændene fortsatte arbejdet i Danmark efter august 1943.

Man begyndte at forberede efterkrigstiden. Forberedte en afslutning af krigen, bl.a. de sociale myndigheder + enhed i Silkeborg, der forberedte samarbejde med mulige allierede efter krigen.  Uklart billed op mod afslutningen af krigen. Man forberedte en befrielsesregering, regnede  ikke med, at der skulle mere end 2 modstadsfolk med i denne regering. Thomas Døssing, udsending til Sovjet, som krævede, at havdelen skulle være modstandsfolk.

Modsætningsforhold mellem forhandlingspartierne (som havde ført samarbejdspolitik med tyskerne)  og modstandsfolkene. Forhandlingspartierne mente, at man skulle fortsætte udviklingen fra før krigen. Modstandfolkene vill, at der skulle et oprør til mod de politiske kræfter og radikale reformer. (Ikke alle var enige). Der blev en tilnærmelse mellem de to fløje. 
Man ønskede retsopgøret i civiliserede rammer. I Frankrig skete det uden rammer, hvilket resulterede i, at anerki, hvor 100.000'er blev dræbt. Hartvig Frisch var mod stikkerlikvideringer - bl.a. derfor blev han ikke udenrigsminister.

Befrielsesregeringen.
Mange års neutralitetspolitik skulle afløses af et standpunkt - optagelse i de allieredes FN.
Danmarks grænse mod syd lå fast.
Straffelovgivning for retsforfølgelse af landsforrædderi med oprettelse af særdomstol, som især dommer vendte sig i mod, da mange af dem ville komme for en sådan domstol (hvilket netop var ønsket). Formålet med de 4 år som mindste straf, at man ville fange de store og lade de små gå - se på det sort/hvidt. Det gik ikke sådan.
I befrielsesregeringen skulle alle være enige. Der skete ikke egentlige politiske tiltag og jo tættere man kom valget i oktober 1945, jo mindre var man enige om.

Forholdet mellem kommunister og Socialdemokratiet.
Kommunisternes interesse var at trække Socialdemokratiet til venstre. I alle de Sovjet-besatte lande blev socialdemokrater og kommunister slået sammen. Kommunisterne overtog socialdemokraterne i ly af russiske våben. I Danmark var det måske en forlængende af det, der skete. Kommunisterne i Danmark ville ligne dem i øst.

Fremtidens Danmark.
Konjunkturudjævnende politik, regulering af produktionen en stor andel af planøkonomi. Økonomisk vækst skulle komme fra den industrielle vækst, hidtil havde det været landbruget - være eksportorienteret. Aktiv finanspolitik, inspireret af Kaynes.

Socialdemokraterne fremsatte dette for at opruste. Selektivindustripolitik, kooperativ, samarbejde med LO/DA-organisationer, hvor de skulle deltage i råd m.v. Effektivisere og rationalisere og kom i modstrid med fagbevægelsen. En kreds af økonomer (bl.a. Jens Otto Krag, arbejderbevægelses erhvervsråd) På landbrugsområdet gik de ind for mindre brug.

Ved valget i efteråret 1945 var det forventeligt at DKP gik frem på socialdemokraternes bekostning (det største nederlag indtil da for socialdemokraterne). Venstre frem, konservative tilbage.  Venstre ønskede en liberalisering, normalisering, ophævelse af alle restriktioner. Venstre danner mindretalsregering med Knud Kristensen som statsminister. Han modtager 2 år senere mistillidsvotum, idet han mener, at Sydslesvigerne skal have mulighed for at vende tilbage til Danmark - men resten af Folketinget mente det ikke.Generelt lavde Venstre mange kompromiser, men Knud Kristensen savdede sammenhold og udtalte sig ofte på egne og ikke på partiets vegne. Den sanske bevægelse i Sydslesvig påvirkede Knud Kristensen til at ændre holdning.

2 valg i træk går Venstre stærkt tilbage (oktober 45 og oktober 47). Statsministereffekten, vælgervandring fra Konservative til Venstre. Kommunisterne taber stemmer: afsmittende effekt på, hvad der skete i Øst-landene. Socialdemokratiets advarsel mod kommunisme virkede. Der skete en normalisering - 4. maj 1945 var langt tilbage i historien og det normale parlamentariske billede fortsatte.

§1: Danmarks Rige: Grønland havde været koloni - Færøerne + Grøndland blev betragtet som amt (siden 1848 havde Færøerne været et amt). 1944 Island meldte sig ud af Danmarks personalunion. Island havde været selvstændige siden 1918 (Altinget). Lavtinget på Færøerne blev i 1948 opdelt - noget nørte under hjemmestyret og noget under Danmarks Rige. Grønland havde tidligere været koloni - FN havde krævet at flere lande/territorier blev selvstændige. Internationalt pres mod afkolonialisering. Man ønskede at bevare Grønlands oprindelighed. Det viste sig ikke at kunne lade sig gøre - derfor skulle det gøres til et industrielt / moderne samfund. man ville satse på fiskeri, som bevirkede at småbygderne blev affolket, tog til byerne.

§2: Kongn er ansvarsfri - ministrene er ansvarlige.
Kvindelig arvefølge - betinget (hvis Kongen ingen sønner havde - Kons + V) - ubetinget (Soc.)
Socialdemokratiet gik med til det fordi det ikke var et kardinalpunkt - men der blev ikke fordret meget il gengæld. Ingeborg hansen eneste kvindelige medlem af kommissionen. Første kvindelige præst 1948. Storbritannien og Holland var progressive på dette tidspunkt. Sverige og Norge havde mandlig arvefølge.

§3: Magtdelingsprincip:
Inspireret af John Locke 1688 - Montesquieu: "Lovens ånd", 1749.
Britiske styreform (normgivende) - 3 funktioner: Det afgørende er borgernes frihed/rettighed. Den er truet, hvis al magt er samlet (som f.eks. i Frankrig). Man må dele statsmagten. Dene ene magt må berænse den anden (ikke betryggende). Den dømmende og udøvende magt er ikke vigtig. Den lovgivende magt er den dominerende. 
Legitimitets-teori: Fra enevælden over Montesquieu til folkemagten.
Magtdelingsteoriens problem: Alle 3 er vigtige - synspunkter må bøje sig mod hinanden. Finde en løsning elle kan acceptere.
Visnepolitik: Folketinget vedtog ikke regeringens lovforslag, ej heller finansloven. Regeringen hjemsendte Folketinget. Provisorieloven (1874), omgik Folketinget - men det var undergravende for folkeretten.

Parlamentarisme: Folketinget har ret til at afsætte regeringen (negativ parlamentarisme - afsætningsret). I Tyskland har man positiv parlamentarisme - man skal kunne sætte en anden i stedet. Magtkoncentrationen hos folketingsflertal. Partisystem: Flere partier til at vedtage love.
USA har tradition for at domstolen er uafhængig. EU-domstol har udfyldende magt. I Danmark er lovgivningen dækkende for så godt som alle området.
Regeringsmagten er ikke uafhængig af Folketinget. Folketinget kan afsætte en regering. I Storbritannien hvor man har 2 partisystem har regeringen også flertal i Parlamentet. De udstikker lovene og  vedtager dem.
Repræsentative system: Folk vælger repræsentanter, som skal leve op til det, de lover ved et nyvalg.

§19: Folketinget har indflydelse på udenrigspolitikken. Parlamentaristisk ansvar gør, at folketingsflertal kan bestemme.

§20: Oprette primært pga. stål- og kulunionen, men også NATO. Suværenitetsafvigelse: Hvis FN udstikker resolutioner. Man skal indordne sig under FN, selv om man har stemt imod. Finsk udskydelsesret: 1/3 af Folketinget kan kræve udsættelse til efter nyvalg.

§42: 1/3 af Folketinget kan efterfølgende kræve forslag til folkeafstemning. Ideologisk begrundelse for folkeafstemninger: V+Kons ville som nedlæggelse af Landstinget have folkeafstemninger til gengæld. Parlamentaristisk styringskæde: Magten hos folket, der vælger repræsentanter, der igen vælger regeringen, der vælger forvaltningen (embedsmændene).
Valg ved repræsentanter: Indirekte demokrati.
Folkeafstemninger: Direkte demokrati (magten tilbage til folket/vælgerne).
Rousseau: Mente magten skulle være hos folket. Illusorisk at vritterne havde magt - det havde de kun på valgdagen.
Rousseau inspireret af Schweiz - kantonnerne. Folk skal have mulighed til at "overbyde" de folkevalgte. USA/Schweiz er fobilleder, og Rousseau diskuterer disse systemer.
Folkeafstemninger inde i Grundloven fra 1915 - men kun ved grundlovsændringer.. Det er noget andet end vejledende folkeafstemninger (hvor Folketinget ikke er forpligtiget). Partierne kunne ikke blive enige i 1917 om De vestindiske øer og lade det ud til en vejledende folkeafstemning.
Grundloven er vedtaget af folket - og skal til afstemning hos folket igen. Ændringer i grundloven skal vedtages af 40% af de stemmeberettigede.

R havde også mistillid til Hedtoft - at han ikke havde styr på økonomien. Han blev kaldt glade-Hans, fordi han har meget emmotionel, idealistisk og livede op om aftenen - "en glad fætter". Hedtoft gøede i 1955 - H.C. Hansen overtog (han var finansminister) - og R's tillid øgedes.

Begrænset vækst - udefrakommende frohold - bedre bytteforhold påvirkede Danmarek hen mod medre tider under S. Danmark, der havde været landbrugsland fik nu en industribåret vækst. Man ønskede - men opnåede det ikke - selektiv industrihjælp. Bedre socialt system(inden for det social, sundhed og undervisning) - velfærdsstaten.

Statsgæld først et problem i 1973.

1953-57: Svag mindretalsregering
1957: Flertalsregering - SR - fik gennemført mange ting.
Midt-60'erne: Svag mindretalsregering - skulle kæmpe fra sag til sag.
1966-67: Eksperiment med Det røde kabinet - S-SF.

De borgerlige var med i så godt som alle S's forlsag til velfærdsstatslove. Fuld folkepension til alle. I Danmark var det statsdækket, modsat Sverige, hvor det var en delvis forsikringsmodel. Folk begyndte at lave privatpensioner - indexkontrakter, hvor staten dyrtidsregulerede opsparinger.

VKR ville ikke benytte finanspolitik (lade skatterne stige). De ønskede at skabe forudsætninger for rentesænkning for at stimulere det private marked. Bykommuner og landkommuner blev til primærkommuner - amter blev til sekundærkommuner. Sognerådsformændene ville have same titler som dem i bykommunerne - borgmestre.

1958-73: Økonomisk vækst stærkest nogensinde og forandringerne var størst. Utrolig udvikling. Bliver ikke set tilbage på som en problematisk periode eller at regeringen var ukompetent.

Industrialisering, hvor den bliver vigtigere end landbruget - forskydning mellem offentlig og privat. Større tilgang til arbejdsmarkedet. Vækst i hele den vestlige verden på samme tid. Udenrigshandel i vestlige verden steg kraftigt - større købekraft. Ingen speciel dansk forklaring. Danmark havde lav vækst i starten af 1950'erne (mere import end eksport). Marshall-hjælpen medførte liberalisering af verdenshandlen. OEEC (modtagere af Marshall-hjælpen). Frigørelse fra den europæiske handel. Frihørelse fra betalingssystemerne. Internationalt frit lånemarked - renten faldt. Internationale faktorer, der påvirker Danmark.

Bruttofaktorindkomst: Mere end fordoblet på 20 år - noget man aldrig har oplevet før eller senere. 3-dobling af den offenlige sektor (andel af BNP). begyndelsen af 1950'erne: Små intensive landbrug - rationalisering slog igennem, mekanisering, arbejdskraftsbehovet blev mindre. 20 år senere bliver det til enkeltmandsvirksomheder. Mekaniseringen: Store investeringer i maskiner, som afløser almindelig arbejdskraft. De overflødige i landbruget behøvedes i industrien.

I 1950'erne var det små håndværksindustrier - som havde hjemmemarkedsorienteret industri. Strukturændring: Eksportrettede virksomheder overtager større dele af arbejdskraften. Mulighed for nyrekruttering - der kommer senere et loft - ikke flere mulige arbejdsledige. Fuld beskæftigelse på et tidspunkt. Kvinder på arbejdsmarkedet - store årgange fra krigens tid kommer på arbejdsmarkedet. 

Den danske arbejdsreserve er udtømt: Import af arbejdskraft. Befolkningssammensætningen ændrer sig hurtigt - se erhvervsudviklingen i FNR side 8.

Offentlig service/sektor fordobles fra 1970 til 1994. Private servicesektor ændret meget fra krigen til nu.

Forandringer: Klassepartisystem - bøndere og arbejdere fik priviligeret politisk indflydelsesmuligheder på grund af valgretten. 
Konservative, der ikke tilhørte de 2 klasser, mar middelklasse. Alle havde en politisk identitet.

S-SF: SF var ikke moden til at være regerings-støtte-parti. Mente kun at man kunne få magt ved at påvirke Socialdemokratiet. Man toede man kunne sige ja og nej - ikke skulle tage det sure med det søde. Sprængning af SF => VS.

Klart borgerligt flertal i 1968. Flertalsregering (koalisionsregering - de fremsatte enige forslag VKR). Socialdemokratiet sat helt uden for spil. Man kunne ikke lige vende den socialdemokratiske regerins politk. Momsen blev hævet 2 gange under VKR. Var bundet af venfærdsmodellen fra Socialdemokratiets dage.

Borgerlige søgte til De Radikale. SF sagde, at nu skulle man vælge det Folketing, der skulle tage stilling til EF: Stemme på SF, hvis man var mod EF. Hækkerup sagde, at der skulle være en selvstændig afstemning til EF - og ville derfor holde EF-spørgsmålet ude af valgkampen.

12 modstandere af EF blev valgt ind i Socialdemokratiet ved valget i 1971. Socialdemokratiske bannerføreri EF-spørgsmål: Ivar Nørgaard. Ved afstemningen i september 2000 anbefalede han et nej. 

Rødt flertal - ikke set før, at Socialdemokratiet med støtte fra SF og Grønlandsmandatet havde flertal (behøvede ikke yderste venstrefløj). Splittelse i Socialdemokratiet: Erhard Jakobsen stillede betingelse overfor samarbejdet med SF. Talsmand for boligejere.

Krag gik af dagen efter EF-afstemningen. Norsk arbeiterpartis formand gik af efter norsk nej - og mente at modstanderne skulle overtage magten. Anker udskrev hurtigt valg efter krags afgang. Ville gøre det hurtigt inden Erhard Jakobsen nåede at konsolidere sig i CD.

TV-mediet var vigtigt i 1973-valgkampen. 3 nye partier fik 28% af stemmerne. Opbrud man ikke havde oplevet før.

Kristlig Folkeparti: Oprettet 1970 pga abortlovgivningen (folk rejste til Polen) - Pronografiområdet (hvad var tilladt, hvem skulle censurere). Oprettelsen skete efter forbillede fra andre nordiske lande, Norge havde haft parti som KrF siden 1930'erne. Partiet var stiftet i kristne kredse og byggede ikke på økonomiske interesser som f.eks. CD og Fremskridspartiet. KrF blev dannet på grundlag af aktuelle spørgsmål og som reaktion på VKR's liberale politik. VKR's politik var ikke så forskellig fra Socialdemokratiets og man ønskede at danne nye partier, var utilfredse med VKR og Socialdemokratiet.

Fremskridtspartiet: Dannet for at afvikle indkomstskatten - ønskede begrænsning af parpirvældet - udtynding af lovjunglen/forståelse af lovtekster. Startede som bevægelse - parti stiftet august 1972. Lanceret på møde i Grøften.

CD: Ingen idelogi - pragmatikere - ting Erhard Jakobsen var imod i Socialdemokratiet. Mod beskatning af bolig/bilejere. Hele tiden konkrete holdninger.

2 typer interessegrupper:
Specielle befolkningsgrupper: Erhvervsliv, landbrug, arbejdsmarkedets parter, billister. Nogen, der har noget økonomisk til fælles (så og så mange procent af funktionærerne er medlem af en interessegruppe).
Andre grupper, der bare har meninger til fælles. Søger at udbrede kendskabet, ikke oprettet for kun at påvirke statsmagten.
Øvrige grupper: Folkebevægelsen mod EU - henvender sig til alle.
Mange virker indimellem som politiske pressionsgrupper. De har opbygget en ekspertise, et apparat, som statsmagten måske ikke har - man ofte mange penge.
Græsrødder: Betragter sig som anderledes. Har ingen traditionel organisering med lokale kredse, landsledelse osv. En bevægelse af dem, der er medlemmer. De har kun ét formål. Mod det repræsentative styre, går ind for direkte demokrati. De skal aktivere og mobilisere, f.eks. massemarcher i 1960'erne.

BZ-Bevægelsen: Baggrund: De vil have et værested, et ungdomshus. Første egentlige besættelse: Abel Cathrines Gade. Man besatte tomme huse, og syntes, at det var urimeligt at de stod tomme - smidt ud af politiet. Fronterne blev trukket op. Sammenstød med myndighederne - barikader. Tale på store fællesmøder, skulle være enige - nedsættelse af arbejdsgrupper til f.eks. madlavning. Værested for det frie initiativ - føle ansvar for stedet. Der kom sociale problemer - udefra, som de ikke magtede. Kollektiv ledelse.

Nyere bevægelser søger at få fladere struktur - kortere afstand mellem top og bund.
Civile samfund. Det der eksiterer uden for det statslige apparat (dvs. både organisationer og græsrødder).

Valget 1973: S gået tilbage med 24 mandater. Vanskeligere at få til at fungere. Voldsomste økonomiske krise. hartling var nødt til at hente folk ind udefra. Var nødt til at finde flertal fra sag til sag.

Splittelse i De Konservative: Haunstrup-Clemmensen (landsformand, valgt af medlemsorganisationen), var åben for mere socialdemokratisk samarbejde hen over midten.
Erik Ninn Hansen (gruppeformand, valgt af partigruppen) var til en mere konsekvent borgerlig linie (pga. Fremskridspartiets gennembrud).
Haunstrup-Clemmensen og Lembourn (dannede De Moderate) stempte mod gruppen - for finansloven for året 1976. Blev taberne i det langeløb - den borgerlige linie vandt overhånd.

SF: Splittelse på afstemninger i Folketinget. Ville ikke stemme for Socialdemokratiets dyrtidsreguleringer.
Ny splittelse mellem en socialistisk politik uden kompromis og en ander, der ville indflydelse og gå på kompromis (den Larsenske linie) Grøn bevægelse, der kom ind og vandt over de traditionelle socialister. Den Larsenske linie døde ud - forsvandt ud af partibilledet. Venstrefløjen var dominerende i SF-organisationen og baglandet.

Fremskridtspartiet: Dyb splittelse i 1970'erne. Konservative og Venstre ville ikke samarbejde med Glistrup og det var også gengældt.
Strammere: Ville ikke indgå som støtteparti. Ikke give køb - afvente befolkningens flertal.
Slapperne: De, der ville indgå kompromis - have noget gennemført: Maisted, Dohrmann. Ville være parlamentarisk base for borgerlig regering.

Hartling konkluderede, at han ikke kunne stole på Glistreup - 4 Dronningerunder - herefter dannede Anker Jørgensen en socialdemokratisk mindretalsregering. Altid valg mellem Socialdemokratiet eller gorgerlige partier. Midterpartierne gik fra side til side, yderpartierne kunne kun støtte henvholdsvis socialdemokratisk eller borgerlig regering.
Anker Jørgensen partiformand fra 1972 (efter Krag). Socialdemokratisk regering - men borgerligt flertal i Folketinget. Socialdemokratiet var nødt til at indgå forlig med et stort borgerligt parti - ikke nok med midterpartierne.

Anker Jørgensen lavede midlertidige løsninger - men krisen ked sig fast (var ikke som nogen anden krise). Bekæmpelse af arbejdsløsheden - udvidelse af offentlig sektor - ordninger, så folk kunne trække sig fra arbejdsmarkedet, overførselsindkomster.
I 1960'erne hang inflationen sammen med vækst - plads til både prisstigninger og lønstigninger, men der er ikke råd i 1970'erne.

Inflation og stagnation på samme tid - men modsvares ved dyrtidsreguleringer.
Lønregulering i forhold til pristal, f.eks. 3%.
Hartling forsøgte at afskaffe den automatiske dyrtidsregulering. Det skete først i starten af 1980'erne.
Der kunne ikke lægges lange linier - forlig fra år til år. Forsøgte at lave indkomstpolitik, der skulle regulere løn og priser.

Socialdemokratiet havde en stor plan: ØD. Hvis medarbejderne accepterede løntilbageholdenhed, ville de få andel i fonde, som arbejdsgiverne indbetalte til. Det nærmeste Socialdemokratiet kom en socialistisk model for samfundet. De borgerlige i mod det. Socialdemokratiet prøvede ved alle forlig at handle med ØD. Hvis de borgerlige fik nogket (også R), ville Socialdemokratiet have ØD - men det blev aldrig til noget.

Firkløveret blev oprettet (Venstre, Konservative, CD og Radikale). Socialdemokratiet blev nødt til at lave forlig med en større gruppe.

Gammel drøm om arbejder-bonde-regering, SV. Utraditionel løsning - forsøg på en stabilisering. Modstand mod det i det socialdemokratiske bagland. LO var imod, Thomas Nielsen sagde fra og modarbejdede i hele forløbet. Formanden for den socialdemokratiske folketingsgruppe Riisgaard-Knudsen nedlagde sit hverv.

Stigende antal arbejdsløse - SV vedtog efterlønnen. Stort set var det de socialdemokratiske ønsker, der blev gennemført i SV-regeringens tid 1978-79. Ved Folketingets åbning oktober 1979 havde Socialdemokratiet og Venstre hver deres åbningstale som skabte splid mellem parterne og førte til udskrivelse af valg.

Indefrysninger af 3 dyrtidsportioner. Lønmodtagernes Dyrtidsfond, idag udbetalt kr. 40.000,00. Et lille hjørne af ØD. Vigtigste opsparingsfaktor: Pensionen, som Socialdemokratiet gerne ville råde over - det ville de borgerlige ikke finde sig i - og derfor nyt valg.

Devaluerede næsten 20% - konkurrenceevnen styrkedes - glidende devaluering. Socialdemokratiet gjorde det over 4 gange i alt fra 1980 til 1981 - medlem af Valutaslangen. Sverige devaluerede i et hug fra 1,35 til 0,80. De kunne gøre det, da de ikke var medlem af Valutaslangen - men de havde også større omkostninger ved det.

Når renten sættes op, stiger aktiviteterne i samfundet.
Når renten sænkes, modvirker det en resission, som man er bange for.

CD’s stemmer afhænger meget af enkeltsager. Er nødt til at vinde sine vælgere fra valg til valg.

4-kløver-regeringen V,K,CD og KrF – samme problem som Anker Jørgensen i 1970’erne. Havde været store i 7 år med borgerligt flertal i Folketinget. Borgerlige turde ikke stole på Fremskridtspartiet. Anker Jørgensen måtte lave forlig hele tiden, hvorfor politikken var meget lidt socialdemokratisk.

Hvorfor gik Anker Jørgensen af: De økonomiske vilkår var dårlige. Var kørt fast i et afmagtsforhold – mere en psykisk situation. Sværere at komme igennem med noget i Folketinget. Socialdemokratiet stærkt tilbage i 1981. Mere svækket. Prøvede med forskellige flertal: SF, VS, RV. De borgerlige sluttede sig tættere sammen. Kunne ikke arbejde med dobbelt flertal. Samarbejde med SF om at bruge penge, derefter flertal med borgerlige om at opkræve dem igen.

Når man danner regering.
Man går til Dronningen, det største parti peger normalt på en regeringsleder. Schlütter blev opfordret til at danne regering. V accepterede Schlütter som statsminister mod at V fik 3 andre stærke ministerposter: Udenrigs-, finans- og økonomiminister. Uffe Ellemann-Jensen ikke normalt politisk uddannet. 4-kløver: Forlig enten med Socialdemokratiet eller Fremskridtspartiet. Ikke gunstige vilkår. Slog på konkurrenceevnen og det fire initiativ. Nyboe-Andersen om VKR: Socialdemokratisk politik minus 10%.

Kriseprogram 1982-84 (side 27 i FNR). Devalueringen undergravede ..? Fastkurs: Opfordrer mere virksomhederne til at optage lån i udlandet.

Parlamentariske grundlag: RV som støtteparti. De ville ikke være med på alle punkter. Gerne økonomisk politik, men ikke kultur-, miljø- og primært forsvarspolitikken.

Socialdemokratiet havde været med til dobbeltbeslutninger i 1979.

Ny trussel i Vesteuropa.
USSR havde opstillet SS 20-raketter (mellemdistanceraketter). Hvis USSR ikke ville nedruste, ville man i Vesteuropa stille egne mellemdistanceraketter op rettet mod USSR. USSR ville ikke give sige, Nato ville derfor opsætte raketter. Socialdemokratiet bakkede ud, ville ikke provokere; mente afspænding var bedre. De Radikale støttede denne politik, som medførte Fodnotepolitikken – 23 dagsordener pålagde Schlütter-regeringen i Nato at udtale sig mod opstilling af mellemdistanceraketter – Nato-udtalelser med Danmark som undtagelse.
Parlamentarisk problem. Normalt skulle regeringen have opbakning. VS, RV, SF og S vedtog beslutninger mod regeringens stemmer inden for rets-, miljø- og kulturområder. Schlütter tolkede det anderledes end normalt, ikke som mistillid, ville ikke gå af - vigtigst med økonomisk genopretningspolitik – som De Radikale støttede, derfor blev Schlütter.

Regeringen bestemte altid selv, hvor langt den ville gå. Regeringen sagde stop, da det øvrige Folketing ville forkaste EF-pakken i februar 1986. De udskrev derfor folkeafstemning. Regeringen, Socialdemokratiet og De Radikale bandt sig til folkeafstemningens flertal. Undgik derfor regeringens afgang. Hvis folk forkastede, var regeringen nødt til at gå af.

2. krise: Allieredes skibes ret til at bære atomvåben i danske farvande. Regeringen ville ikke acceptere Socialdemokratiets forslag og udskrev valg, maj 1988.

Højredrejning.
Det skete også i en række andre lande: Tyskland, UK, US (liberalistisk kurs).
Reagan ville ”rulle staten tilbage”. Begrænse offentlige indgreb  i de frie magters spil.
Markedets overlegenhed. Privatisering – udlicitering, fri bevægelighed.
Borgerlig bølge blandt vælgerne – ingen enkelt forklaring.

Penduleffekt:
1950’erne: højredrejning
1960’erne og 70’erne: venstredrejning
1980’erne: højredrejning

Identifikation med velfærdssamfundet er svagere hos de unge – solidaritet.
Oprøre mod venstrefløjen betød at unge gik mod højre.
Flere unge går i det private erhvervsliv – stemmer mod højre.
Tidsånd – samme bevægelser i en række lande. Tiden nu er anderledes – der har ikke været krig i Europa de sidste 50 år som før.

Valg 1984: Konservative gik frem med 16 mandater til 42. Statsministereffekt. Fremskridtspartiet gik tilbage. V, K, CD, KrF havde flertal med RV. 
De Radikale var mod EF-Pakken – mod det europæiske politiske samarbejde (senere udbygget til politisk union). Socialdemokratiet var imod at EU-Parlamentets magt blev udvidet (integration). De Radikale troede længe Socialdemokratiet ville stemme for (Socialdemokratiet havde altid stemt for europæisk integration).

Krisen om atomvåben – tillidskrise. Socialdemokratiets først fremsatte dagsorden udløste valg. Første gang et udenrigspolitisk spørgsmål var lagt til grund for et Folketingsvalg. VK lavede samarbejde med RV, fik begravet det alternative flertal – ikke flere fodnoter. RV kunne ikke sidde med i regering og stemme mod atomvåbenpolitikken. 

De Radikale går tilbage ved valget i 1990. De sagde, at de kun ville være med i regering, hvis de var lige så store som før valget.

1990. VK-regering, der havde det svært – svært ved at komme igennem.
Socialdemokratisk politik under borgerlig regering. Svingede mellem 2 poler – samarbejde med regeringen eller sætte den i mindretal. (se tekst 7 – side 33 i FNR). Knud Heinesen: Vil godt samarbejde, hvis regeringen er modtagelig over for socialdemokratiske synspunkter. Søge indflydelse i f.eks. skattespørgsmål + sætte regeringen i mindretal.

Ritt Bjerregaard: Opdeling i A- og B-hold. A-holdet er dem, der kan noget, betaler sig fra at holde de andre (B-holdet) ude af arbejdsmarkedet. B-holdet er dem, der er på overførselsindkomster – de skal i beskæftigelse.

Tamilsagen, hvor Schlütter gik af.
Sjældent, at regeringen er blevet indhentet af en skaldale, som egentlig var en bagatel. Ninn-Hansen ville ikke familiesammenføre tamiler, fordi man regnede med at situationen på Sri Lanka ville stabilisere sig, og det derfor ikke var nødvendigt at familiesammenføre. De Radikale mente, at når der var en ny statsminister (Dyremose, som Schlütter til indsætte i stedet), så var det en ny parlamentarisk situation. Ville have ny Dronninge-runde, hvor de så skiftede side og pegede på Nyrup Rasmussen.

Tidsskrift v/ Lars Bille: Hvert halve år – økonomi. Lars Bille: Dansk Partipolitik 1987-1998.

Indvandring:
Man havde ikke forestillet sig det store antal flygtninge som man oprindeligt lovgav om efter 2. Verdenskrig, hvor FN’s flygtningekonvention er fra.

De facto-flygtninge: Dem, der ankommer til landet uden at være benævnt flygtninge fra fx FN.

Økonomi.
1% af momsgrundlaget betales til EU (BNP). Danmark har fastkurspolitik med euroen, hvad Sverige og Storbritannien ikke har. Danmark følger euroen slavisk.

Henrik Christoffersen (lektor i økonomisk historie).
Enestående vækstproces, som Danmark gennemgik 1957-60. Udviklingen i dansk industri havde god gavn af USA’s teknologiske fremskridt. Ulande har fordel af, at andre lande har udviklet teknologien – og derfor ikke behøver bruge ressourcer til at udvikle det selv.

Danmark bagefter andre EU-lande frem til 1958. Der var ubalance i økonomien, landbrugssamfund, priserne steg mindre end industriens og råvarerpriserne, hvilket betød forringet bytteforhold. Hjemmemarkedsorienteret – ingen stor eksport. Der var kun få store eksportører, fx ØK. Industrialiseringsproces, sendte folk ud for at få uddannelse (lidt en ulempe) – men kunne drage fordel af teknikkens udvikling andre steder.

Stor arbejdsstyrke: fra landet, kvinder og store årgange (også fremmedarbejdere, men først efter 1960 – og langt mindre end de 3 andre grupper).
Folk blev overflødige i landbruget (arbejdsstyrke reduceret til ¼)
Mekanisering i landbruget. 90% af arbejdsstyrken skulle til at føde befolkningen før – dette tal faldt gradvist til 50%. Væksten i produktiviteten i landbruget er årsagen til velstanden. Tidligere spiste hesten ? af kornproduktionen.
Færre landbrug – men samme areal (dog mindre til græsning og eng).
Familiebruget havde en central rolle og blev opfattet som en central enhed i samfundet.

Industrien oversteg landbruget som valutaintjener. Produktionsfremgangen i industrien var på 30%.

Figur 1.2: Offentlige udgifters andel af BNP. Et af de største forandringer i det danskes samfund. Husmoderens opgaver bliver institutionaliseret: Børn i børnehaver, køber færdigretter.

Danmark var et land med mange små virksomheder, der ikke havde samarbejdet med udenlandske virksomheder. Mulighed for billige lån. Priser for maskiner kontra menneskelig arbejdskraft faldt.
Beskæftigelse i erhvervene 1966-96 (side )

Ansatte i landbruget falder mens produktionen stiger. Den 2. industrialisering skete ikke i de store gamle industribyer men i de mindre byer – især i Vestjylland.

Overenskomst i 1966 var givtig for arbejderne. Industrien gav højere løn end landbruget, kvinderne modtog lønninger (stillestående periode i 1950’erne). Ledig kapacitet i industrien + ledig arbejdskraft. Arbejdsløshed faldt fra 10 til 3 procent.

Større stigning 1960-73 end 1988-94 (BNP figur 2.1 side 29)

Lavere vækstrater i slutningen af århundredet (BNP figur 2.2 side 31).

Stop-go blev især anvendt inden for byggeriet – regulerede den manglende vækst i samfundet, satte gang i byggeriet. Ved stop satte man udgifter på boliglån, tinglysning mv op.
Sted, hvor man hurtigt kunne regulere.
Kilden til den hurtige vækst udtører i 1970’erne. Fald i råvarerpriser (især olien) var med at sætte skub – men OPEC-landenes hævelse af oliepriserne (Saudiarabisk konge satte den i gang på grund af oktoberkrigen 1973 (Yom kipur) 

Ændring i BFI i enkelte erhverv. Procentvise ændringer er vigtigst (frem for mia-kroner) Gennemsnitlig ændring inden for et 10-år.

Industrien i voldsom vækst 1960-70 – steget meget lidt i 1990’erne.

Tilbagegang i fremstillingsvirksomheder fra 1960 til 1996 (side 37).

Samlede beskæftigelse stiger mindre og mindre fra 1960 til 1996.

Investeringsraten falder, hvilket medfører at vækstraten falder (side 42). Investeringer er gode i sig selv, men de skulle gerne være rentable. Der dannes ikke så meget kapital.

Den private opsparing er faldende under Nyrup, derfor siger man, at så må staten spare op (laver overskud på balancen).

Schlütters første år: Investeringer, derefter 6 magre år – endelig Nyrups kick-start.

Produktivitet: Arbejdsproduktivitet forhold mellem arbejdsindsats og den produktion man får ud af det. Måles i mande-timer (ikke et udtryk for kvaliteten i arbejdskraften). Udbyttet af arbejdskraften.

Investeringer inden for industrien falder drastisk (side 45)

Til 1972 steg priserne i det hjemmemarkedsrelaterede erhverv dobbelt i forhold til de konkurrencerelaterede erhverv. Derefter blev prisforholdet mere det samme.

Værdien af produktionen pr. arbejdstime – figur 4.3, side 75.

Landbrug.
Har været dominerende erhverv som mange andre steder i verden. Gået tilbage gennem de sidste 150 år. Rationalisering, effektivisering, fald i antallet af beskæftigede.

Priser på landbrugsvarer faldt i forhold til industrivarer => beskæftigelse af færre mennesker i land-bruget (se figur 3.3, side 52).

Udhuling af landbrugets indtjeningsevne. Produktionen er dog samtidig steget (høj produktivitetsstigning) – (se figur 2.3 side 45). Stiger konstant i hele perioden.

Landbrugspolitik (både i Danmark og EU): Ønsker at bevare brugs-kulturen, som modvirker væk-sten i produktiviteten. Fremavl, større ydeevne. Fleste bedrifter bliver enmandsbedrifter. Brugene bliver større, sammenlægninger, fritidslandbrug.

Kortvarig fornøjelse med indtræden i EF i 1973 (større tilskud). Landbrugets investeringer steg ved indtræden (optimismen) – men faldt i slutningen af 1970’erne. (Se 3.3, side 53).

Landsbrugspolitikken var at bevare bestående struktur – gå op mod den ugunstige prisudvikling på verdensplan. Et liberalt erhverv, der ønskede frit marked, hvor prisen fulgte verdensmarkedet. Ud-viklingen vendte, fordi verdensproduktionen faldt. Der opstod beskyttelsesforanstaltninger omkring landbruget. Forbud mod import i 1958 (det økonomiske boom – men ikke i landbruget). Kul- og Stålunionen afløst af Det Europæiske Fællesskab betød protektionistisk landbrugspolitik. Hellere slutte sig til EFTA end EF. EFTA var frihandelsområde, omhandlende industrivarer – ikke landbrugsvarer.

Landbruget mente, at det var staten, der skulle garantere for gode priser ved tilskud. Man ønskede importreguleringer (ingen udenlandske varer).

Ikke frihandel med landbrugsvarer inden for hverken EF eller EFTA.

Optil 1/3 af landbrugets indtjening i starten af 1960’erne var statsstøtte. 1963: Mælkestrejke, hvor de pressede subsidierne op (hældte mælk i kloakkerne).

EF’s landbrugsordninger: Garanti for mindstepriser for landbrugsprodukter. Prisen i EF var højere. EF blev selvforsynende – og der kom en overproduktion, som blev opkøbt til overskudslagre. Meget beskyttet marked, f.eks. hvis USA eller Argentina ville sælge, blev der lagt told på, så priserne kom op på EF’s niveau. Ulighed. Der var også beskyttelse i USA, men ikke i samme grad.

EF lagde sine landbrugsordninger om. Som betingelse for støtte havde man lavet restriktioner, f.eks. mælkekvoter, hvor man ikke måtte producere mere end tidligere. Meget lavere priser for det ekstra producerede. Braklægning.

Nye ordninger: Tilskud til gældssanering. Man stillede krav om bopælspligt og senere ”Det grønne bevis”, for at sikre, at ingen landbrug blev solgt til ikke-landmænd. Restriktioner mod udlændinge. Hollændere, der er uddannede og bor på gården fordi jordpriserne er højere i Holland end i Danmark.

Østlandene skal garanteres priser i EU, hvilket vil koste dyrt.

Fiskeri
Figur 3.4, side 62: Indtjeningen i fiskeriet. Enorm forøgelse fra 1960 til 1984: Bedre fangstmetoder, flere fiskere. 1984: Kvoter, fordi råstoffet forsvandt (færre fisk). Fisk går for at være et vildt produkt til opdrættet produkt (samme som inden for landbruget), f.eks. laksefiskeri og ørreddamme. 

Problemer med EU’s fiskeripolitik: Egentlig skulle der være fælles krav. Danmark var største fiske-rination, Danmark skulle aflevere kvoter i Nordsøen til bl.a. Tyskland. Problem med Grønland – de fik en sum fra EU mod at andre kunne fiske inden for 200 sømil grænsen. Fiskekvoter forhandles år til år. Spanien er største fiskerination i dag. De var heller ikke med da aftalerne blev lavet.

Råstofudvinding. 
Normalt har man måttet importere, men det har ændret sig. Olie og naturgas (se figur 3.5 side 63). Danmark er efterhånden selvforsynende med olie og det har også betydet en meget forbedret betalingsbalance de seneste år. Gassen følger oliemarkedsprisen – politisk beslutning.

De forskellige lande har specialiseret sig (internationalisering), hvor de er bedre end de andre lande. Strategier for at klare sig internationalt: Den vigende landbrugseksport skulle erstattes af industri-eksport. Underskud på forholdet mellem industrivarer import/eksport, hvilket er med til at give overskud på betalingsbalancen.

Vækst i udenrigshandlen
Mange virksomheder har kunnet tilpasse sig i nicheproduktioner, hvor Sverige har haft det svært på grund af mange store virksomheder. Liberalisering af kapitalbevægel-ser – væsentlige handelshindringer blevet fjernet (se figur 4.2 side 73). Landbruget betalte tidligere for underskuddet på betalingsbalancen (inden for industriprodukter) men de faldende landbrugspri-ser er skyld i underskuddet.

Fald i investeringsraten => produktionsapparat forældet (stigende produktion i 1990’erne). Lav opsparingsevne.

Human kapital er udslagsgivende for produktiviteten i dag. Væksten i 1960’erne skete uden for hovedcentrene, hvor den ledige arbejdskraft var. I dag er udviklingen, hvor den uddannede arbejdskraft er.

Privat service (figur 4.4 side 78). Modsat industri er der inden for privat service vækst (flere medarbejdere). Forskel inden for hver branche.
Forbrugsservice gik ned – erhvervsservice gik op – fra 366.000 til 552.000. Detailhandlen er faldet – transport, finans steget (fordoblet fra 39.000 til 74.000 – banker, forsikringsselskaber, som servicerer private er faldet – de servicerer nu erhvervslivet). Stadig stor handelsflåde.

Byggeriet: Hel speciel sektor. Beboelse – enorm vækst i 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne. Største del af énfamiliehuse blev bygget dér. Vender brat efter krisen i 1973 (man færdigbygger det, man er startet med). Voldsomt fald – næsten ingen énfamiliehuse. 1970’erne: almennyttigt byggeri.

Erhvervsbyggeri følger konjunkturen – dog et efterslæb, da man færdiggør det man er gået i gang med – forsinkelseseffekt. Etage kvadratmeter – fuldført byggeri – figur 4.4 side 80. Privat regule-ring.

Erhvervspolitikken var mindre planøkonomisk end f.eks. Sverige og Norge.

Socialdemokratiet ville styre investeringerne i den private sektor, selektive investeringer, men de kom aldrig igennem med det. Egnsudvikling – begrundet i arbejdsløshedsøer – lede kapitalen dér hen.
Skibsværftsstøtte – direkte tilskud (eneste erhverv sammen med landbrug) beskyttelse af erhvervet og arbejdskraften.
Moderiseringsfremme – erhvervsfremme præget af manglende generel linie (overlapningsordnin-ger) ikke særlig produktivt. Erhvervspolitik ikke været særlig synlig i Danmark – overladt til sig selv.

Folketinget EU-oplysning - hjemmeside.
Jens Pagter Kristensen og Steen Ryd Larsen: Europa og international økonomi. Handelshøjskolen
50 års oversigt, Danmarks Statistik - ISBN 87-501-1222-8 128,00 December 2001
Preben Etwil og Carsten Petersen: Offentlig økonomi - introduktion til teori og praksis. JØ Forlag 1995

2 balanceproblemer:
Ydre: Valuta, kan ikke skaffe valuta nok.
Indre: Beskæftigelse/arbejdsløsned.

Skattestop giver ikke uforandret offentlig service. Bo Moltke skrev en matematisk formel på det engang.

Når man investerer 1 krone genererer man flere penge.

Folk får flere penge => basale ting forbliver det samme => man køber udenlandske varer. 1/3 af varersalget er importeret (f.eks. cykel => knallert => bil)
Økonomiske tiltag virker en rum tid - man bliver nødt til at lave noget nyt - man kan ikke afskaffe det gamle (giver økonomisk nedtur/bagslag), nyt på nyt.

Mobilitetsproblem:
Erhverv og geografisk. Fra bager til håndværk, fra Korsør til København.
1940'erne - 60'erne: Hvordan får man del i velfærden - de basale behov dækket.
1960'erne og frem: Fordele velfærden - landbrugerne fik ikke andel af velfærden - AF skulle flytte folk fra et erhverv til et andet - tager ideen fra fagforeningerne.

Erhvervsfrekvens for kvinder lavt i 1960'erne - går ind i de erhverv, de kender fra hjemmet - servicesektoren (offentlige).
 

Fordeling, erhverv	1948	2000
Landmænd, selvstændige	22,4	7,3
Primære erhverv	28,3	3,7
Sekundære erhverv	29,2	22,9
Private tjenesteydelser	36,0	44,5
Offentlige tjenesteydelser	6,5	29,0

Danske børn har mange forældre
Indvandrerbørn har mange søskende

Hvis man preser arbejdsløsheden ned under 8% ville man få inflation - det skete dog ikke i 1998 under Nyrup. Vi har materiel velstand i dag - men det er ikke nok.

Velstand: Det der købes kontant
Velfærd: Hvad kan jeg bruge pengene til - kan jeg blive mere lykkelig.

---

12. februar 2002

Litteratur:
Rewal Schmidt Sørensen: Danmarks Udenrigsøkonomi, 1997
Kurt Pedersen, Erik Strøjer Madsen, Jørgen Ulff-Møller Nielsen: Økonomisk teori i internationalt perspektiv.

Komparative handelsfordele: Relative, f.eks. handel mellem Storbritannien og Portugal, hvor det umiddelbart ikke kunne synes oplagt, at de importerede/eksporterede vin/korn hos hinanden – men der var relative fordele.

Databrud:
Man ændrer måder at beregne statistik på – f.eks. handelstal. Tidligere kunne de være beregnet p en anden måde, f.eks. f.o.b. eller c.i.f. (med eller uden forsikring, fragt, emballage mv). I dag beregner man anderledes. ESA er den europæiske standard fra 1995, og den danske hedder SNA (fra 1998). Viggo Kampmann lavede input/output-tabeller efter amerikansk/sovjetisk videnskabsmand efter krigen. 1974 havde man det nye nationale regnskab og i 1998 det nyeste, så man kunne sammenligne relationer. Klassificeringer er også forskellige. Den tekniske udvikling gør også forskelle for beregninger, f.eks. EDB.

Danmark var i 1945 et landbrugsland, hvor store dele af eksporten gik til Storbritannien. Det ændrer sig, da landet bliver industrialiseret, varerne går derefter i højere grad til Vesttyskland og Sverige (industrivarer) og eksporten til Storbritannien mindskes.

Forskellige meninger om, hvornår Danmark blev industriland: 1950, fordi eksporten steg på det tidspunkt. Lader man i stedet beskæftigelsen være rettesnor skete det i Mellemkrigstiden.

Relative handelsfordele: Hvorfor producerer vi ikke selv biler? Det ville give øget beskæftigelse. Vi importerer, fordi det samlet er mest fordelagtigt. I dag er næsten halvdelen af vores økonomi afhængig af eksporten (43%) mens den var 18,2% i 1948 (altså en mindre afhængighed).

Effektiviteten er altafgørende for eksporten. Timelønnen i Danmark er f.eks. 150 kr, i udlandet 50 kroner. For at andre vil købe vores varer – konkurrenceevnen – skal den danske arbejder være 3 gange så effektiv.

Generering af naboeffekten.
Sverige ligner os meget – hvis vi f.eks. lavet et godt produkt af den type vi selv bruger (eksempelvis et vindue), så kan det også bruges i Sverige og Nordtyskland. Ofte bliver varer produceret til hjemmemarkederne – kvaliteten er så så god, at man kan eksportere til nærområderne umiddelbart – det genererer naboeffekten, på samme måde som vi importerer fra Tyskland og Sverige. Varer bliver testet i Danmark med vores kvalitetskrav – som andre i nærområderne ”beundrer” og de vil derfor gerne have vores varer.

Fremmed valuta til import.
Man skulle bruge Pund for at købe britiske varer – og så måtte man eksportere (for at få britiske Pund). man måtte eksportere noget til Storbritannien til ufordelagtige betingelser for at få Pund til at købe kul for. Det var dårlige vilkår for eksporten.

Overskud på handelsbalancen betød ikke overskud på betalingsbalancen, fordi vi bl.a. skulle betale renter af gammel gæld.

Nationens/statens balance.
Staten optog lån for at kunne finansiere velfærden. For at finansiere nationens underskud gik staten ud og lånte udenlands valuta – og så deponerede de det i Nationalbanken, så befolkningen kunne låne til import af varer. Det var ikke en god forretning.

Ved en devaluering sætter man prisen på valuta højere – vi har svært ved at eksportere – det bliver dyrere at importere. Gevinsten varer kort.

Storbritannien kunne ikke eksportere til USA men ville købe amerikanske varer. De var nødt til at devaluere (17-18%) i slutningen af 1940’erne, og Danmark var nødt til at følge Storbritannien og devaluere. Der vedblev således et uændret forhold til Storbritannien men forholdet til Tyskland, Sverige, USA m.fl. blev ringere. I 1967/68 devaluerede Storbritannien igen (14%) Danmark gik med halvveje (devaluerede 7%). Det var begyndelsen på frigørelsen fra Storbritannien – havde vi devalueret som Storbritannien ville det have skadet forholdet til USA, Tyskland og Sverige meget.

Importprisen stiger voldsomt i 1950’erne – vi kan købe mindre for de samme penge.

Velfærdsstaten:
Blandingsøkonomi. Henrik Christoffersen mener at smerten gennem krigen medvirkede til en fælles forståelse, som er forklaringen på velfærdsstatens udvikling. Dog problematisk, at Sverige og Schweiz f.eks. ikke var med. Det er så nok ikke hele forklaringen.
Fælles projekt efter krigen: Opbygning. Fælles fjende var Østblokken anført af Sovjetunionen. Bred forståelse for at der skulle ske noget efter krigen, hvor der skulle gives noget til borgerne – velfærden. Både Socialdemokratiet og VK bliver presset til nogle love, som ligger langt fra deres ideologier. Sammensurium af interesser – flertallet bestemmer, ingen konsensus. I dag forsøger man at finde flertal for at indfri sine valgløfter.

Under krigen var der flere socialdemokrater der så det gode i at producere efter fælles mål, hvilket var baseret på den nazistiske økonomi. Jens Otte Krag og andre økonomer gik væk fra dette, mens de ledende socialdemokrater fulgte Tyskland og opfordrede til ”samarbejdspolitik”.

I 1930 så man ikke mekanismen som helhed. Man sænkede omkostningerne men det påvirkede lønningerne, så folk havde mindre at købe for. Det var ikke godt for den samlede økonomi. Man skulle skabe en ægte efterspørgsel og det skulle ære fra det offentlige. Altså, at det offentlige skulle købe og derved skabe underskud på statsfinanserne. 

Kunstig efterspørgsel kan også medføre inflation.

Fjerne arbejdsløsheden ved at det offentlige investerer i arbejdskraften og ansætter arbejdere eller laver offentlige arbejder: veje, sygehuse, boliger mv. (velfærdsstaten). Stop-go-politik: Investeringer, sætter gang i efterspørgsel af f.eks. boliger. Stopper op, fordi der er underskud på betalingsbalancen – eksport.

Hvis man har monopol medfører det profitmaskineri – man producerer mindre til højere priser.
Teori: Gøre monopoler fri af profit. Ved at det offentlige ejer selskabet gøres det uafhængigt af profit, f.eks. DSB. Ved offentlig ejerskab falder effektiviteten => udlicitering.

100% udfyldelse. 
De første 80% koster 5 kroner, de sidste 20% koster 10 kroner. teoretisk kan man få det hele, men prisen for de sidste 20% er for dyr. Det koster det samme at sejle 25 knob som at øge hastigheden fra 25 til 30 knob. Selv om en vare kommer hurtigere frem, vil man ikke betale den høje pris for det. 

Er der ingen efterspørgsel, bliver der heller intet udbud. Kommer der ingen kunder i butikken, lukker man – sådan går man ikke i det offentlige.

Socialdemokratiske tanke: Velfærdsstaten for alle. Offentlige bestemmer, hvem, der skal på plejehjem, men ydelsen (plejehjemmet) kan godt være privat. Statslig kantine – privat arbejdsprakt.
Perifere ydelser: Rengøring, gartneri, kantine på hospitaler.
Kerneydelser: Selve plejen, opperationer mv.

Grund til offentlig indgriben – ved eksternaliteter: Ting, der ikke kører på rene kapitale og markedsmæssige vilkår, f.eks. kultur, teater.

1945-60: Man udfører de love, man vedtog før krigen – men ikke førte ud i livet under krigen. Først i 1958 får man enhedsskolen.
Omkring de store reformer/beslutninger, laver man konsensuspolitik – en reform, der kan bære uanset man får ny regering.

Efter 1960 finder vi ud af, at den offentlige sektor ikke er hvis lykke. Nogle kommuner går helt amok – bygger. Der er for mange kommuner, de kan ikke rumme de store projekter, derfor sammenlægges mange.

Perspektivplan I – PPI (1971): Offentlige sektor kan ikke fortsætte på den måde, den er opbygget  katalog af problemer, ingen anbefalinger.
Perspektivplan II – PPII 1973: Anbefalinger – lavet på grundlag af væksten i 1960’erne – man troede, man kunne planlægge sig ud af problemerne, oliekrisen ændrede det totalt.
PPI og PPII blev til offentlige dokumenter.

---

Centrum i analysen.
Danmark har mindre offentlig sektor end OECD-landene i 1950’erne – eksplosion fra 1960’erne (skelsættende år) til 1970. Fra at være i bunden til at være i toppen sammen med Sverige. Økono-mer sagde, at den offentlige sektor i 2001 ville udgøre 105% af BNP, hvis det forsatte på samme måde som i 1960’erne og 1970’erne. Dette førte til PPI (1971) og PPII ( 1973). Fik ikke meget poli-tisk betydning – opgaven var at fremskrive økonomien 15 år.
PPIII (1975) – uafhængig og havde ikke samme værdi som I og II. Den var mere problemløsende.

Socioøkonomiske faktorer: Økonomien gik op => råd til mere => mere til det offentlige => så kan det offentlige købe mere. De basale behov bliver procentvis mindre, man begynder at bruge penge på tjenesteydelser (serviceydelser). I Danmark har vi vedtaget at serviceydelser skal være offentlige (og ikke private). Det er en politisk-ideologisk beslutning.

Befolkning/erhverv: Store årgange får børn, der skal i skole – afvandring fra land til by => udvik-ling i offentlige sektor. Erhvervene skifter – kvinderne ud på arbejdsmarkedet.

---

5. marts 2002

Bogen Danmark i Europa er mere den økonomiske sikkerhedspolitiske historie.

1945: Risiko for socialistisk magtovertagelse i Europa. Sejrherrerne ville undgå det. Ønskede at skabe realistiske måder at leve sammen på. Frygt for de kommunistiske partier i Europa + borgerkrig i Grækenland.

Fødevaremangel og valutakrise. For at løse det måtte man holde kommunismen/Sovjetunionen på afstand. Hvis de ikke skal bekrige hinanden skal de arbejde sammen. Modstandsfolk mødes i Ge-nève i 1944. Ønske om et forenet Europa, hvor man skal sidde sammen. Grænsen om det skal være føderalt (forbundsstat) eller mellemstatslig samarbejde. Stridspunkter om, hvor meget suverænitet der skal afgives eller ej.

Storbritannien var meget i mod overstatsligt samarbejde på grund af Commonwealth-pagten – de ville ikke afgive suverænitet. Frankrig var Europa! – ville ikke afgive suverænitet. Overdrevet med udtrykket "Atlanten til Ural": Marshall-hjælpen havde større betydning end man tillagde den. Underkender rollen i forhold til hvordan Europa har udviklet sig. Havde det været føderalt, ville Mini-sterrådet ikke have så stor betydning som det har i dag.
Benelux laver toldunion i 1948.

Mellemstatslige samarbejde – mellem stater – EFTA.
Overstatslig – Kul- og Stålunionen – senere EF – afgiver suverænitet. Organer overtager magt fra de enkelte lande.

Modstandsfolk i de forskellige lande siger "aldrig mere 2. Verdenskrig". Skal Vesttyskland ind som ligeberettiget partner? Churchill – Fulton-tale 1946.

1947: Truman havde 2 taler – den politiske tale i marts 1947: Verden delt op i den demokratiske og socialistiske. Den praktiske tale i juni 1947.

Der blev uddelt 13 mia dollars i 1947 – omregnet med kurs 4,79 blev det til 62-63 mia DKK. Med prisudviklingen (x 17) svarer det til 1.000 mia DKK i dag.

USA gav til fællesadministration (senere OEEC). Pengene blev forvaltet i Paris. Danmark fik ca. 1,7 mia DKK – 304 mio dollars over en 4-årig periode. 

13 mia dollars svarede til 1% af USA's BNP
1,7 mia DKK svarede til 7,7% af Danmarks BNP. 7,7% af Danmarks BNP i dag er 25 mia DKK. Danmark fik i 1947-51 hvad der svarer til 4 x 25 mia DKK = 100 mia DKK. Man skal ikke bare gange med prisindex, men sætte det i forhold til landets BNP.

Storbritanniens rolle vurderes meget kraftigere i Richard Mortensens bog om Marshallhjælpen end i Tom Swientys bog "Danmark i Europa".

Genopbygningsplan: Man skulle over for USA redegøre for, hvordan man ville genopbygge sit land. Hver lands regering indgik i genopbygningsplan og skulle lade sig evaluere af en komité. Betingelse, at der ikke kom kommunister i regeringen. Pengene blev givet, så man kunne købe råstoffer og maskiner samt investeringsgoder i USA.

Valutaproblemet dengang var, at hvis en importør ville købe, så skulle hav hente pengene i Nationalbanken – man købte i dollarområdet og solgte i sterling-området – og havde ikke dollars nok at købe varer i USA for.

Vesttyskland og Spanien blev først optaget i OEEC senere. Nøglen til fred i Europa var fred mellem Frankrig og Tyskland.

Danmark byggede på vægttold (fra gammel tid) og ikke værditold. Hvis der kom prisstigninger på varer, ville tolden også stige.

Varedirektoratet havde bestemmelser for, hvad der måtte importeres og eksporteres. Havde man f.eks. mangel på Pund, måtte man ikke importere klæde fra Storbritannien – men godt kul fra Storbritannien – da man måske kunne få klæde andre steder fra end Storbritannien. Kul kunne man ikke få andre steder fra (i hvert fald ikke til ordentlig pris). Det var vigtigt at få kul fra Storbritannien.

Europabevægelsen 1948: Målsætning om Europas Forenede Stater.

Europaråd 1948: Pendant til FN. Menneskerettigheder, alle lande i Europa er medlem af Europarådet. ECRI er under Europarådet.

Orden unification blev neddroslet – ordet fik en negativ klang. Beskrivelse om forening i Europa – ordet findes ikke i bogen "Danmark i Europa". Ords validitet ændres i hvilken sammenhæng, de benyttes.

For at arbejde sammen skal men ligne hinanden. Hvis centret har en bedre økonomi end periferien går det ikke. Man må have fælles målsætning. Økonomisk integration ses i det lys, at man måtte være mere ens. Det så USA.
Konvergens: man nærmer sig.
Der må ikke være mere gæld end sådan og sådan. Renten skal holdes.
Man skal kvalificeres og så kan man integreres i en fase 1, 2 og 3 (f.eks.)
For at holde sammen skal der ske en økonomisk integration. De økonomiske muligheder skal være ens.
Økonomisk sikkerhedspolitik – integration af økonomier.

Bilaterale handelsaftaler.
Reservevaluta: USA profiterede på reservevaluta. USA købte varer i Europa – og ophobede dollars: Man kunne have omvekslet dollaren til guld i USA. Dollaren blev oplevet som en stærk valuta.
1958: Mulighed for at veksle valuta frit – EPU afskaffet.

1950: Schumann-erklæringen: bevare staten men man må have et overstatsligt forum.
1951: Paristraktaten
 

	Frihandel	Fælles ydre toldmure	Fri bevægelighed,  arbejdskraft	Fælles økonomisk politik	Fælles valuta
Frihandelsområder (f.eks. EFTA) 1950'erne	x
Toldunion (f.eks. EKSF og Norden) 1960'erne	x	x
Fælles marked (Romtrakta-ten – large single-market + EF 1972	x	x	x
Økonomisk Union (f.eks. ØMU'ens 2. fase)	x	x	x	x
Monetær Union (1990'erne)	x	x	x	x	x

EF-pakken 1986: Flertalsafgørelser i stedet for enstemmighed.

Dansk landbrug. 
Omdrejningspunktet var det centrale Europa. Dansk industri kunne have levet med EFTA-ordningen. Landbrugsrådet + Venstre for EF (Eksporterede korn og var interesseret i at eksportere til EF).
Husmændene og Radikale mod EF (De importerede korn, som du kunne få billigere uden for EF. De kunne ikke føde deres eget dyrehold => de måtte købe).

Danmark tilbudt enegang i toldunionen i 1962 (Krag). Danmark valgte at holde sig uden for – problematisk med Storbritannien.

Frankrig ønsker ikke så mange flertalsafgørelser. 1965-66: De Gaulle har problemer på hjemmefronten.

Ministerrådet består af mange møder, finans- økonomiministre mv.
Statsministermøder – topmøder.
1966: Topcheferne mødes: Luxembourg-forlig: Vetoret vitale interesser for det enkelte land, så kan man nedlægge veto (læs side 116 i "Danmark i Europa").

Besværlige Nordek-forhandlinger og uproblematiske EF-forhandlinger (side 150 i "Danmark i Europa").

Afstemning i Irland. Taktiske spil mellem Danmark og Norge om hvem, der skulle have afstemning sidst. Hvis Norge stemte nej, kunne Danmark være brobygger. Nyt, at man orienterede sig mod EF.  Man nedtonede det politiske.

Stagnationsperiode 1970'erne.
Danmark blev nettoeksportør af naturgas fra 1973.

1. Valutauro.
Bretton Woods-systemet bryder sammen. 1944: Guld-paritet. Smithonian-aftalen. Aftale, at valutaerne kun må have et udsving på +/- 2,25%-point i forhold til dollaren. Valuta-tunnelen.

Man etablerede en ECU som erstatning for dollaren. De europæiske valutaer måtte indbyrdes kun have en forskel på 4,5%-point. Hvis D-marken gik op skulle de andre følge med – slangen i tunne-len.

1979: Ems: Hvis et land kom i klemme, kunne de låne hos de stærke valutaer. Det blev reelt D-marken, som samarbejdet handlede om.

2. Energikrise. 
Dette var ikke med i billedet hos de uddannede økonomer. EF havde ikke været udsat for så stor ekstern påvirkning. Hver enkelt land ville løse landets egne problemer, der foregik ingen fælles løsninger. Man er sig selv nærmest. 
Momsnedsættelser => flere penge mellem hænderne => efterspørgselsvækst (får ikke generelt flere arbejdspladser) => industrien sælger ud af varelageret => man importerer => betalingsbalancen går ned.

Danmark kunne ikke komme igennem med miljøting i EF => udvikler selv forskellige ting: Sol og vind.

Nye tiltag i Europa falder fra hinanden.

3. Jordskredsvalget i 1973.
60 mandater ud af 175 går fra de gamle partier. De gamle partier er også dem, der har bragt Danmark frem til EF. 
Hvis Danmark er splittet på nogle områder (f.eks. EF/NATO) vil Socialdemokratiet også være splittet. 
I dag kan man regere uden midterpartierne. Det har ikke være tilfældet siden 1927 under Madsen-Mygdal. 1979: EMS'en

4. Oprettelsen af Det Europæiske Råd 1974.
Stats- og udenrigsministre + Formanden for Kommissionen. – topmøder (se side 168 i "Danmark i Europa").
I den konføderative stat refererer borgerne til det nationale parlament – og de har så repræsentanter i EF. I den føderative stat refererer borgerne direkte til folkevalgte i et Europa-Parlament.

5. Forhold mellem parlament og Ministerråd, som beslutter.
Indtil 1979 var der indirekte valg – herefter direkte valg. Socialdemokratiet har i starten forbehold for det direkte valg – men frafalder. Socialdemokratiet ville have det skete samtidig med Folketingsvalg + at EP'ere skulle være MP'ere. 
Magten ligger hos Ministerrådet, og det er så et konføderativt samarbejde. Jo mere magt man giver Europa-Parlamentet, jo mere Union som i Tyskland og USA.

6. EF-budgettet.
Storbritannien ville ikke betale for meget. Finder andre finansieringsmuligheder – momsgrundlag, landbrugslande bidrager med indtægter. BNI-bidrag den 4. ressource: Vi indbetaler mere som går til de fattige lande.

Hvilke varer var momspligtige? Et fælles momsgrundlag, f.eks. mad, cykler. Hvis landet produce-rede disse produkter skulle de betale en vis procentdel (f.eks. 1%) af det salg. Det skulle indbetales til EF. man beregnede ikke offentlig produktion – derfor valgte man at benytte BNI (bruttonational indkomst). BNI-komité checkede de forskellige landes nationalregnskaber – der skete en harmonisering af nationalregnskaber.
 

Pause.

EF skal moderniseres – også en god ide at modernisere EF for at undgå en føderation. Socialdemokratiet når til en afklaring efter 1986. De går ind i arbejdet med Maastricht. Stor tilslutning i Folketinget. 60% af Socialdemokratiets vælgere stemte nej til Maastricht (bindende afstemning). Man måtte ikke misbruge miljøsager til at lave protektionisme med – var det handelshindring eller miljøhensyn (afvejning). Men også en møde at gøre miljøpolitik på.

Efter afstemningen: Politisk koma. Socialdemokratiet og SF var med til at være et nej hjem => analyse – fremføre synspunkter, der kunne ændre. SF, Socialdemokratiet og De Radikale laver det nationale kompromis. Socialdemokratiet underretter regeringen om forhandlingerne.

Forskel på traktater og protokoller – der var ting, vi kunne undgå at deltage i. Storbritannien havde også undtagelser, og der kom fælles udtalelser fra de to lande. SF ville blokere for at andre lande kunne gå videre. Det ville Socialdemokratiet ikke acceptere. SF havde svært ved at give køb på dette. Modstanderne håbede på, at hele Maastricht skulle omforhandles – men regeringscheferne sagde dagen efter afstemningen, at det kunne der ikke være tale om. Det nationale kompromis bevirkede, at Socialdemokratiets vælgermasse flyttes ikke (??) SF’s vælgere står fast (??)

Lovbundne udgifter: F.eks. folkepensionen, der skal lovændring til for at røre ved folkepensionen.
Ikke lovbundne udgifter: Bevillinger, hvor der kan skæres i procenter.

Skal man bevare velfærdsordninger skal man også fastholde suverænitet. Man bevarer derfor skattepolitikken i eget land – holdt uden for fællesskabet. Kan man leve med forskel i skattesatser i EU? De andre lande ønsker også velfærd – og hæver skatterne.

Public-choise eksperter.

Klokkeform – normal fordeling.

Radikale Venstre har altid været afgørende for magten – har haft nøglen til regeringen.

Socialdemokratiet har skabt velfærdsstaten – men de borgerlige har overtaget værdierne og pudset dem til med mere frit valg – vælge selv.

Socialdemokratiet ville fjerne knapheden – det har skabt velfærden, men hvordan fordeler vi den. Eksempel: Man havde produceret strømper – men folk ville have vanter. 

Medlemskab af politiske partier:
1960: 25% - 2000: mindre end 4%.

De borgerlige har været bedre til at give det, vælgerne ville have.

EF’s vælgere delt op i 3 grupper

 

I 1990 var 1/5 mod integration, 1/5 var for mere integration mens 3/5 ønskede Status Quo.

1986: Befolkningen sagde ja – Folketinget var skeptisk.
1992: Befolkningen sagde nej – Folketinget sagde ja.
 
 
 

EF/EU's formål var gennem handel at integrere befolkningen og det lykkedes langt hen ad vejen. Når mennesker handler sammen, kommer de til at ligne hinanden. Ikke alle blev ens, men der er en tendens. I EU er der nogle kernelande, og nogle grænselande (udkantslande) – periferi. 
Sammenligning – BNP pr. capita.
De rige lande har ikke samme høje indkomstudvikling som de fattige. Der er større forskel på almindelig BNP pr. faktisk capita end på PPP pr capita. Spændet mellem rigeste og fattigste lande bliver mindre (side 141).

Historiske udvikling: Det øgede samarbejde i Europa gør, at landene nærmer sig hinanden.

Importmønstret er identisk inden for EU. Inden for eksporten er der sket et markant skift. Lande der indgår i EU handler mere og mere med hinanden (internt) – side 167.

Tyskland og Finland er dem, der har beholdt mest af deres eksport fra 1960 til 1994 (80%) – side 171.

Det er farligt at have en monopolistisk industri (Finland, træindustri). Det er godt, når det går godt. Lande, der producerer få produkter og eksporterer til et lille antal lande er udsatte. Jo flere heste, man spiller på, jo mindre besværligt bliver det, hvis det går ned ad bakke.

Fodnote 16, side 182 + figur side 183: Intra-/inter-handel:
Intra-industriel: Forskellige kvaliteter
Produkter, man både importerer og eksporterer (spørger på alle varegrupper – f.eks. importerer man kuglepenne og eksporterer kuglepenne, men prisforskellen er mere end 15%) – ergo er kvaliteten forskellig.

Interindustrielle varer – forskellige varer. Der hvor man har stor eksport og lille import eller omvendt. Lille eksport og stor import. Hvis man eksporter mere end 15% end man importerer. Biler er et godt eksempel.

Før handelsliberaliseringer kørte svenskere i svenske biler og amerikanere i amerikanske biler. Efter liberaliseringen kom der konkurrence på tværs og man importerede i stedet hvor det var billigst.

Intraindustriellevarer – samme kvalitet.
Størst samhandel: samme varer forskellig kvalitet.

FN- og Danmarks forhold til FN.
Dansk FN-tænkning:
P. Munch: Hvordan sikrer man en lille nationalstat i forhold til en stor. En lille nations overlevelse. Kan man få et retssamfund

Retsløsning frem for magtløsning af problemer. Danmark er gået ind for international voldgift. naiv fremstilling om verdensregering efter 2. Verdenskrig. Kaynes mente, at IMF kunne fungere som international verdensbank. 80 Folketingsmedlemmer var medlemlem af ”Én Verden” i 1952 (side 34).

Danmarks holdning var, at Sovjet skulle være med i det internationale samfund. Det kunne godt være, at Sovjet invaderede lande, men så længe der var kommunikation (dialog/debat) ville man samarbejde med dem (det kan godt være, man var naiv). De 2 stormagter havde for divergerende opfattelser til at man kunne lave de ting, man kunne i 1990’erne (f.eks. fredsbevarende styrker).

Norden har stået for den dialogsøgende linie. Konflikter og fattigdom medførte flere konflikter og krige. Derfor ønskede man rettigheder for folk. Farligt at stater skulle repræsentere menneskerettigheder (f.eks. undertrykkende regimer i nationer). Det skulle være overstatsligt. FN vil arbejde for Nord-Syd konflikter. Venstrefløjen mener, at Nato-anliggender burde være FN-anliggender.

Danmark og Nato: Danmark ville gerne have betalte flyvepladser (1950-53) men man ville ikke etablere overnatningsmuligheder for soldater. Man ønskede ikke udenlandske soldater udstationeret i Danmark (specielt tyske). Man lavede aftaler om ikke at ville huse udenlandske soldater, fordi Sovjet forlod Bornholm og ville have en aftale med Danmark om at man ikke måtte huse andre soldater.. Nato-medlemsskab indgået april 1949.

Bo Lidegaard mener, der er sammenhæng mellem Marshall-hjælpen og medlemsskabet af Nato – quid pro quo.

1947-48: FN giver op over for stormagtskonflikten. Indefrosne konflikter bryder ud efter Sovjets fald. Stedfortræderkrige (Mellemøsten, Vietnam, Korea), hvor stormagterne går ind og kæmper med de forskellige styrer i landet mod andre, der er støttet af andre stormagter. FN kan ikke gøre noget. Man kan lave aftaler om småvåben (konventionelle) mens stormagterne har mulighed for at have atomvåben. forslag om synlighed af våbenhandel – 10 største eksportører vil oplyse – men kun 5 af de 10 største importører vil oplyse.

Moderen til konflikter er fattigdom, undertrykkelse af nationale mindretal. FN er gået ind samt individuelle menneskerettigheder.

Nedsivningstanken: Man regnede med at ulandsbistand skulle bruges på de øverste lag i samfundet (støtte til økonomisk vækst f.eks.) men det sivede ikke ned i systemet, som man havde regnet med.

USA foreslog direkte støtte til de fattige.

I 1960 var målet at give 1% af BNI til FN. I 1971 gav Danmark 0,4% af BNI til FN. I slutningen af 1980’erne nærmede vi os 1%. 1993 med socialdemokratiet ved magten /Sovjets fald/ den åbne verden betød, at der kom freds- og miljøaspekt ind i ulandsbistanden og i slutningen af 1990’erne nåede vi op på 1,5% af BNI. Der var alternativt flertal omkring miljø og bistandshjælp under Schlütter fra 1982. Bistand gives med respekt for menneskerettighederne (graden af menneskerettigheder i det pågældende land vurderes af Danida inden hjælpe gives) samt om der kunne spores en ændring i de pågældende lande.

Demokrati måles på, hvordan man behandler mindretal.

Danmark er først med miljøministerium (forureningsministerium) Jens Kampmann (S) første minister (1971)

Kommer der konflikter mellem Øst og Vest og forholder vi os neutrale – vil vi blive besat (og med 9. april in mente). Sverige havde tætte upolitiske relationer til Sovjet. Revolution i Finland som i Rusland. De hvide vandt i Finland.

1945-47: Formodning om en bedr verden. FN, Nürnberg-processen, men Øst/Vest-konfrontationen begynder at titte frem.

Sovjet ville ikke acceptere tysk genforening som et kapitalistisk land. Allerede ved Jalta-konferencen omkring opdelingen af Europa – hvor langt Sovjet og Vestalliancen var kommet ved befrielsen af Tyskland. Begge fronter løb hurtigt i april/maj 1945 for at nå længst i Tyskland.

Danmark styrker de indre projekter frem for at engagere sig i blokpolitik. Sverige ville gå med i en nordisk union bygget på neutralitet. Norge ville være en del af Vestalliancen. Sverige ville ikke levere våben til Norge og Danmark. USA/UK ville ikke sikre Danmark/Norge, hvis de ikke var medlem af nogen alliance. Norge ville være medlem af Nato (slutningen af januar 1949) og over en uge herefter forhandles med Sverige – og svenskerne vil ikke nordisk union med Danmark. Alle muligheder var udtømte og man kunne så vende sig mod Nato.

BA-afhandling fra Syddansk Universitet om den uge i februar 1949 hvor Danmark forhandler med Sverige og hvordan den socialdemokratiske presse forsøger at vende folkestrømmen til fordel for Nato i stedet for nordisk union.

Småstater løser deres problemer ved forhandlingsbordet – voldgift, hvor der er plenum og /eller tredjepart. Store magter bruger magt. Småstaterne er frontløbere på mange områder. Fordi Danmark var neutralt har vi i Nato kæmpet for lidt andre ting end det, der var gængs Nato-politik.

Brud på socialdemokratisk neutralisme. Alliancefrihed var en sagablot – socialdemokratiets top var bange for de socialdemokratiske medlemmer. I de diskussioner, hvor befolkningen har været splittet er Socialdemokratiet splittet.

Spg. 9: De tre Natopartier (Socialdemokratiet, Venstre og Konservative) orienterede hinanden (som regeringsmagthavere) om Natopolitikken i de førsteår af Natomedlemsskabet.
 

Lasse Budtz skriver 10 år efter – vil gerne inkorporere nye syn eller refleksioner – sekundær og subjektiv kilde. Bogen ”Fodnoter og...” af Henriksen m.fl. er tættere på debatten.

De Radikales rolle er vigtig i debatten omkring fodnotepolitikken. Public Choice-teorien passer som fod i hose.

1963-78 Afspændingsperiode – positive relationer mellem Øst og Vest. 1979-89 Forværring, 1979 Sovjet invaderer Afghanistan. 1983 Reagan vælges.

September 1979 Dobbeltbeslutning:
1. Passende modsvar til Sovjets oprustning: Opstilling af raketter.
2. Forhandlingsdelen – vi behøvede ikke at stille raketter op, hvis vi fik indrømmelser fra Sovjet.

Det tager 3-4 år at opbygge raketter og steder, hvor de skal stilles op – man kan så godt på samme tid begynde at forhandle nedrustning.

Schlütter-regeringen modtager 23 dagsordener, som der skal følges (FNR s. 67). Radikale sagde, at udenrigspolitikken blev ført bedst med Socialdemokratiet i opposition. De Radikale ville ikke støtte Socialdemokratiets økonomipolitik. Radikale ville hellere have en borgerlig regering.

Geneve-forhandlinger. Sovjet ville gerne flytte raketter væk fra Europa, men de havde nemt ved at vende tilbage – nemmere end hvis USA skulle trække sine raketter væk fra Europa.

Budtz mener ikke, der er sket en ændring af politikken – men en skærpelse. Gik kun med til oprettelse af 572 raketter på grund af dobbeltbeslutningen af 12. december 1979, side 100 i Budtz.

Elleman siger, Socialdemokratiet kørte på kanten af loyalitet overfor Nato. Sidste fodnote i 1987.
 

Richard Mikkelsen, Danmarks Nationalbank: Marshallhjælpen og samarbejdet i Europa. November 1999.

Økonomiministeriet i 50 år. Festskrift. 1997.

Erik Ib Schmidt: Fra psykopatklubben.

EU-artiklen i Den store Danske Encyklopædi.

Carsten Due-Nielsen, Johan Peter Noack og Nikolaj Petersen: Danmark, Norden og Nato 1948-1962. DJØF 1991.