Etnologi: Folkelære, oprindelig folkebeskrivelse. Rejsebeskrivelser fra opdagelsesrejser. hvordan skulle man katagorisere dette. Opsamlinger af oplysninger om andre folkeslag. Ikke kun det eksotiske. Største mulige viden at bygge forskningen på. Vi i vesten kunne se ned gennem trappetrinene til de laveste klasser/trin (også til dem, der ingen pengeværdi havde). 
Etnologi: Beskriver folkeslag i Europa. 
Etnografi: Beskriver folkeslag i andre eksotiske lande.
Antropologi (social): Britisk betegnelse - det sociale, menneskenes levevilkår.
Antropologi (kultur): Amerikans betegnelse, forestilling om at kultur og begrebsverdenen hænger sammen. I USA hører det sammen med arkæologi.
Antropologi i Danmark rummer alle ovennævnte termer.

Teori for metoderne:
Storbritannien: Funktionalismen. Forskeren, der vendte tilbage. Vigtigt at få blotlagt kulturer - man måtte katagorisere.
Altid forsøgt at skabe afstand til andre klasser. Når alle har lige muligheder sker der en opdeling af folk i klasser. Gøre sig fortjent til at være mere værd end andre. Mennekser/dyr, hvor alle elementer i kroppen er nødvendige for at man kan fungere.

Storbritannien og USA tog ud - og franskmændene var bedre til forskningen hjemme - komparative. Sæt af relationer: strukturalisme. Man ser nogle på overfladen usynlige strukturer, men de er synlige, når man kommer ned i lagene. F.eks. en kollektiv bevidsthed (Levis-Strauss). Slagtsskabsstrukturer - Marcel Mauss: Gaven (Spektrum 2001). Kar Marx' strukturalisme passede ikke ind i alle sociale samfund (f.eks. hvor der ikke var pengeøkonomi).

Funktion bag struktur - strukturfunktion. Enkelte mennesker eller elementer/personer i relation til hinanden. Ikke bare en struktur også en funktion. Kulturrelativisme: Hver kultur er unik, har sin egen særegenthed, hver sit betydningssystem. Relationer mellem kulturer. Individder bliver aktører mellem kulturerne.

Semiotik: Lytter til sprog og symbolværdier. 1980'erne. Kunsantropologer, medicinsk antropologi. Kognitiv antropologi. Bygger på menneskets egne erfaringer. Ikke færdigudviklet inden for faget. Man iagttager - udvælger, katagoriserer det udvalgte - danner begreber om det, man udvælger. Pierre Bourdiei: Habitus: vane, et begreb: Vi gør ting, vi har set andre (forældre, arbejdskolleger, venner) gøre; man ser så andre befolkningsgrupper gøre det på andre måder.

Praktik-teori: Vi praktiserer en habitus - en kollektiv bevidsthed, vi gør det ubevidst.

Pragmatisme (det nye): Susan White/Weiss. Feltarbejdet er grundlæggende. Sociologer holder sig til statistikker. Krav til antropologer om at finde indhold, mens sociologer holder sig til tal. Kvalitative kontra kvantitative. Betragterteorien. Den kan ikke gruges ifgl. Susan Weiss. Ting opleves forskelligt. Skille tingene ad og se det enkeltvis.
 

Teorier er mindre vigtige - teorier passer ikke altid til praksis i dag.
Resipositeten.

Gaveudveksling i Japan. 
I Danmark har vi et ord: Gave, i Storbritannien to: gift, present. I Japan har man mange flere.

1962 Algeriet frit fra Frankrig. Kabylien: 2 områder - det store (det mindste) men de højeste bjerge.
Kabylere i Tunesien og andre lande i Magreb samt Frankrig.
Franskmændene spillede kabylere og arabere ud mod hinanden - men holdt med kabylerne, da de lignede europæere mest.

Byerne ligger på bjergtoppe som i Siena. Mændene er som ørne (de er højt oppe) og kvinderne er som agerhøns. Kvindernes klædedragt er meget farverig.

Mandehuse, som man kan gå igennem - men kun for mænd, kvinderne skal gå udenom- Mændene kan sidde dér og diskutere - samt sove dér.

Døre er lavet af smeden/tømren.

Søjler af modætninger - op/ned mand/kvinde lys/mørke. 2 modsatte elementer omkring en akse - spejlkultur.

Månen med stjernerne omkring sig: Moderen er månen, børnene er stjernerne.

Det hvide er malt oven på det bruge (jordfarve)